Ny analyse viser modstridende resultater vedrørende paroxetin hos unge

​Ny analyse af gamle data peger på, at hverken imipramin eller paroxetin virker ved behandling af depression hos unge. Analysen bygger blandt andet på data, der tidligere var utilgængelige.​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i British Medical Journal.

Den oprindelige undersøgelse, kendt som studie 329, blev sponsoreret af firmaet SmithKline Beecham (nu GlaxoSmithKline) og publiceret i 2001.

I studiet blev 275 unge med depression rekrutteret fra 12 amerikanske hospitaler. De blev randomiseret til enten paroxetin (20-40 mg), imipramin (200-300 mg) eller placebo i otte uger. Ifølge forfatterne til rapporten fra 2001, viste data, at paroxetin var både effektivt og sikkert.

Ifølge Peter Doshi, redaktør for British Medical Journal, blev Studie 329 allerede kort efter publiceringen kritiseret – og betragtet, af blandt andet en ansat i FDA, det amerikanske medicinagentur, som en mislykket undersøgelse. Firmaet har i 2012 fået en bøde på 3 mia. dollars for blandt andet misvisende markedsføring af paroxetin.

I nuværende re-analyse af data har Joanna Le Noury, David Healy og Jon Jureidine, og kollegaer fra i alt fire universitetscentre fået adgang til 77.000 sider af dokumentationen, som blev gjort tilgængelig af GlaxoSmithKline.

Dataene viser, at hverken imipramin eller paroxetin er bedre end placebo til at reducere depressionssymptomer – målt ved hjælp af Hamilton depressionsscore.

Derudover var der en øget risiko for selvmordstanker og –adfærd hos paroxetin-behandlede patienter og øget risiko for kardiovaskulære komplikationer hos imipramin-behandlede patienter.

Redaktør