Nyt præparat behandler tardiv dyskinesi

​Seks ugers behandling med valbenazin reducerede sværhedsgraden af antipsykotikainduceret tardiv dyskinesi. Bivirkningsprofilen hos patienter med skizofreni og affektive lidelser beskrives som acceptabel. 

​Konklusionerne er fra en dobbeltblindet randomiseret undersøgelse publiceret i American Journal of Psychiatry

Ifølge førsteforfatteren Robert Hauser, fra University of South Florida, Tampa, USA, udvikler 20-30% af patienterne i langvarig antipsykotisk behandling tardiv dyskinesi;  ufrivillige og repetitive bevægelser i forskellige dele af kroppen.

"Både første- og andengenerations antipsykotika er associeret med øget risiko for tardiv dyskinesi", skriver han. ''Seponering af behandling er ikke altid muligt […] idet det kan forværre tardiv dyskinesi symptomerne eller have en negativ effekt på den psykiatriske tilstand."

I studiet blev der rekrutteret 225 patienter med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller en affektiv lidelse. Alle havde moderat til svær tardiv dyskinesi, som blev vurderet ved hjælp af Abnormal Involuntary Movement Scale (AIMS), et standardiseret scoringssystem. Ved AIMS bliver 7 parametre scoret fra 0 til 4, hvor de højeste tal svarer til de sværeste grader. Ved studiestart havde patienterne et AIMS gennemsnit på 10.

De fleste (86%) var i antipsykotisk behandling, hvoraf 11% med et 1. generations antipsykotikum og 78% med et 2. generations antipsykotikum.

Patienterne blev randomiseret til en af tre grupper: placebo, valbenazin 40 mg dagligt eller valbenazin 80 mg dagligt.

Efter seks ugers behandling var sværhedsgraden af tardiv dyskinesi symptomerne signifikant lavere hos de patienter, der fik den høje dosis valbenazin, i forhold til de patienter, der fik placebo, med et gennemsnitsfald (mindste kvadraters metode) på 3,2 hhv. 0,1 i AIMS (effect size: 0,90).

De patienter, der fik 40 mg dagligt havde også en statistisk signifikant reduktion af symptomerne, men i mindre grad.

Andelen af patienter, der responderede på behandlingen (bedring på mindst 50% i AIMS) var 40% i gruppen, der fik 80 mg dagligt, mod 9% i placebogruppen.

Den mest almindelige bivirkning var træthed (5,3% i valbenazin grupperne mod 3,9% i placebogruppen). Andre bivirkninger var akatisi og mundtørhed. Selvmordstanker forekom oftest i placebogruppen (5,3% vs. 2,6%).

Behandlingen påvirkede ikke patienternes psykiatriske tilstand.


Redaktør