Patienter med ADHD begår mindre kriminalitet mens de er under medicinering

Mænd og kvinder med ADHD har en mindre risiko for at begå kriminalitet i de perioder, hvor de er i farmakologisk behandling, i forhold til de perioder, hvor de ikke får medicin.

​​​

Konklusionen stammer fra et stort svensk studie med data vedrørende næsten 26.000 patienter med ADHD.

Ifølge Paul Lichtenstein, fra Karolinska Institutet, i Stockholm, har flere randomiserede undersøgelser vist de gunstige korttidsvirkninger, som ADHD-medicin har på sygdommens symptomer og relaterede adfærdsproblemer.​​

”Men et kendt problem [...] er behandlingsophør, specielt i teenageårene og den tidlige voksenalder”, skriver han. ”Man kender ikke konsekvenserne [af behandlingsophør] på kriminaliteten og andre langtidseffektmål.”​​

Forskerne indsamlede oplysninger om medicinering og domsafsigelser fra landsdækkende registre vedr. 25.656 mænd og kvinder med ADHD. Oplysningerne dækkede perioden mellem 2006 og 2009.​​

I perioden fik 36,6% af mændene og 15,4% af kvinderne mindst en dom på grund af kriminalitet. I baggrundsbefolkningen var tilsvarende rater på 8,9% henholdsvis 2,2%.​

I forhold til perioderne uden medicinering, begik både mænd og kvinder i de perioder, hvor de fik medicin, signifikant mindre kriminalitet – en reduktion på henholdsvis 32 % og 41%.​​

Forskellen forblev signifikant selvom man tog hensyn til den enkelte persons risiko for kriminalitet i de to perioder. Medicintypen – centralstimulantia eller ikke stimulerende – påvirkede ikke forskellen på kriminalitetsraterne.​​

Rækkefølgen af hændelserne – ophør af medicin før eller efter kriminalitet – havde heller ikke nogen signifikant indflydelse på resultaterne.​​​

Ophør af behandlingen påvirkede alle former for kriminalitet – ikke-voldelig, voldelig-, narko- og sædelighedskriminalitet.​​​​

Endvidere fandt forskerne ingen langtidsbeskyttende effekt – dvs. at der efter behandlingsophør ikke var nogen beskyttelse mod kriminalitet.

Redaktør