Patienter med skizofreni og med højt funktionsniveau anvender otte slags coping strategier

​Interviews med 20 personer med skizofreni, som har højt funktionsniveau på trods af vedvarende psykotiske oplevelser, viser, at deres coping strategier kan inddeles i otte grupper.  

​Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Psychiatric Services.

Ifølge førsteforfatteren Amy Cohen, fra Greater Los Angeles Department of Veterans Affairs Healthcare System, Los Angeles, var det endnu ikke blevet undersøgt, hvordan patienter med skizofreni, som har opnået en vis grad af recovery, klarer og håndterer deres symptomer.

Hun og kollegaerne gennemførte derfor et kvalitativt studie med data fra interviews med 20 højt fungerende personer med skizofreni.

Forfatterne identificerede 20 voksne med skizofreni, og som havde været i fuld beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder i løbet af de forudgående 2 år. Rekrutteringen skete via lokale netværk af patienter og klinikker samt personlige forbindelser (en af artiklens forfattere lider selv af skizofreni og er aktiv foredragsholder).

Patienterne skulle også have en eller flere vedvarende psykotiske symptomer, vurderet som mild eller værre ved hjælp af Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS).

Patienterne var i gennemsnit 40 år gamle og der var en ligelig fordeling af mænd og kvinder. En tredjedel af dem havde børn. Cirka halvdelen (45%) havde enten en kandidatgrad eller ph.d-uddannelse, mens andre 35% var i gang med enten en kandidatuddannelse eller bacheloruddannelse.

De fik deres første symptomer da de var i gennemsnit 19 år gamle, og blev indlagt for første gang som gennemsnitligt 24-årige.

Da de blev interviewet var 95% af dem i antipsykotisk behandling, men samtlige havde på et tidligere tidspunkt været i antipsykotisk behandling. 60% af dem var i gang med et psykoterapeutisk forløb, mens 95% af dem på et tidspunkt havde været i psykoterapi.

Vurdering af symptomer med Brief Psychiatric Rating Scale viste, at de oplevede hallucinationer og vrangforestillinger, begge i mild grad.

Udover at være i antipsykotisk behandling identificerede forskerne syv andre coping strategier, som disse patienter anvendte. En af dem var undgåelse af bestemte situationer eller adfærd med henblik på at fremme stabilitet (fx undgå forbrug af alkohol eller undgå stressende situationer). Patienterne brugte også støtte fra pårørende, venner eller støttegrupper, til for eksempel at få indsigt i symptomer eller forværring af disse. Patienterne beskrev også anvendelse af kognitive strategier til at afklare logikken når tankegangen er problematisk. Kontrol af miljøpåvirkninger, spiritualitet, beskæftigelse og fokus på trivsel er andre strategier, de typisk anvender.

"Resultaterne [...] understreger vigtigheden af, at man lærer af personer, der har erfaring med at fastholde recovery", konkluderer forfatterne.

 


Redaktør