Patienter med skizofreni og skizoaffektive lidelser har forskellige funktionsniveauer inden de bliver syge

Manglende sociale tilpasningsevner i teenageårene er associeret med større risiko for skizofreni end for skizoaffektiv lidelse hos personer, der udvikler en psykotisk sygdom – hvorimod dårlige tilpasningsevner i barndommen er associeret med større risiko for skizoaffektiv lidelse. Men det er ikke alle psykotiske lidelser, der er forudgået af forringet social funktion.

​​​​​

Konklusionerne er fra en undersøgelse med 105 personer, der udviklede en første psykotisk episode. Resultaterne blev publiceret i Schizophrenia Research

Ifølge førsteforfatteren Sarah Tarbox, fra University of Pittsburgh, i Pittsburgh, USA, er det velkendt, at patienter med skizofreni oplever en forringelse i deres sociale og akademiske funktion før de psykotiske symptomer manifesterer sig.​​

”Men det er uvist, hvorledes denne forringelse [...] forekommer på tværs af de forskellige psykotiske sygdomme”.​​

I studiet blev der inkluderet 68 patienter med skizofreni, 22 patienter med skizoaffektiv lidelse og 15 patienter med affektiv lidelse med psykotiske symptomer (både bipolar lidelse og depression).​​

Patienternes sociale og akademiske funktionsniveau blev vurderet retrospektivt med en valideret skala, Cannon-Spoor Premorbid Adjustment Scale. Information til vurderingen blev indhentet både fra patienterne og fra øvrige tilgængelige kilder.​​

Forskerne fandt at dårlige sociale tilpasningsevner i de sene teenageår var associeret med en dobbelt så stor risiko for skizofreni i forhold til skizoaffektiv lidelse.​​

På den anden side var dårlige sociale tilpasningsevner i barndommen associeret med en dobbelt så stor risiko for skizoaffektiv lidelse i forhold til skizofreni.

Patienterne med psykotiske affektive lidelser oplevede ikke en forringelse i det sociale funktionsniveau inden den psykotiske episode.​​

Generelt oplevede patienterne i alle diagnosegrupper en forringelse af det akademiske funktionsniveau, men denne forringelse blev ikke specifikt associeret med en højere risiko for nogen af diagnoserne.​​

Selvom forfatterne påpeger, at resultaterne bør betragtes som præliminære, konkluderer de, at disse præmorbide forskelle kan bidrag til en bedre diagnosticering af patienter med sygdomme inden for de skizofreniforme lidelser.

Redaktør