Probiotika behandler autistisk relaterede sociale deficit

​Ved behandling med Lactobacillus reuteri bliver mus, med en tilstand, der svarer til autisme, mere sociale. Effekten sker via aktivering af nervus vagus og oxytocin receptorer i hjernen. 

​Resultaterne blev publiceret i Neuron.

Ifølge førsteforfatteren Martina Sgritta, fra Baylor College of Medicine, i Houston, Texas, har personer med autisme blandt andet nedsat evne til sociale interaktioner.

Forskerne påpeger, at der findes en række forskningsresultater, der viser en association mellem tarm og autisme.

"Børn med en autismespektrum forstyrrelse har en 3,5 gange højere risiko for gastrointestinale problemer end børn uden udviklingsforstyrrelser".

Forfatteren testede behandlingen med L. reuteri i 4 forskellige grupper mus: en genetisk modificeret mus med autistisk lignende adfærd, en farmakologisk betinget autistisk lignende musemodel (in utero eksponering til valproinsyre), en gruppe hvor musenes tarm blev renset for alle bakterier og en naturligt forekommende mindre social musetype.

Alle havde ingen eller nedsatte mængder af L. reuteri i tarmen - bortset fra dem, der var blevet eksponeret til valproinsyre, som havde normale mængder.

For at vurdere musenes sociale interaktioner målte forskerne den tid, musene interagerede med en fremmed mus.

Efter 4 ugers behandling blev musene i alle grupper signifikant mere sociale i forhold til kontrolmusene fra hver gruppe.

For at undersøge hvordan L. reuteri påvirker hjernen, blokerede forskerne oxytocin receptoren på nogle mus. Man ved fra tidligere forskning, at hormonet oxytocin påvirker de sociale relationer på en gunstig måde. Hos disse mus havde behandlingen ingen effekt.

I andre mus overskar forskerne en nerve, der forbinder tarmen til hjernen - nervus vagus. Hos disse mus havde behandling med L. reuteri heller ikke nogen effekt.

"Resultaterne giver os præklinisk evidens for en bakteriebaseret behandling af sociale og adfærdsmæssige deficit i musemodeller, og motiverer os til at forske i sikkerhed og effektivitet af behandlingen hos mennesker", skriver Helen Vuong, fra University of California i Los Angeles, i en ledsagende kommentar.


Redaktør