Psykoedukation af pårørende virker ved unipolar depression

Psykoedukation af pårørende mere end halverer risikoen for tilbagefald af depressive episoder, ifølge den første randomiserede undersøgelse, som har vurderet interventionen hos patienter med unipolar depression.

​​​

”Det er påvist, at psykoedukation af pårørende forebygger tilbagefald hos patienter med skizofreni [...] og at en forebyggende virkning også er set blandt bipolarpatienter”, skriver førsteforfatteren Kae Shimazu, fra Kochi Medical School, i Kochi, Japan.

I studiet blev der rekrutteret 57 voksne patienter med depression, der var i fuld eller partiel remission, og en samlevende pårørende til hver patient.

Hvert par pårørende/patient blev randomiseret til enten fire psykoedukative sessioner eller til kontrol. Patienterne deltog ikke i psykoedukationen.

Hver session varede mellem halvanden til to timer. Den første halve time fik patientens pårørende undervisning om depression (epidemiologi og årsager, symptomer, behandling og forløb samt ”i at leve med patienten”).

I den resterende tid blev der undervist i problemløsning i situationer med høj ”expressed emotions” (det ”følelsesmæssige klima”, målt for eksempel ved mængden af kritiske kommentarer, fjendtlighed og følelsesmæssig overinvolvering).

Alle patienterne fortsatte med deres vanlige behandlinger. De depressive symptomer blev behandlet og vurderet af personer, som ikke vidste i hvilken gruppe patienterne befandt sig.

Efter ni måneder havde 8% af patienterne i interventionsgruppen fået et tilbagefald (primært effektmål), mod 50% i kontrolgruppen (risk ratio: 0,17; CI: 0,04-0,66). Dette svarer til et number needed to treat (NNT) på 2,4.

Remissionraterne var 83% henholdsvis 33% (p = 0,001).

Depressionen blev målt ved Hamilton Rating Scale for Depression og Beck Depression Inventory.

Intensiteten af ”expressed emotions”, som blev målt ved validerede skalaer, påvirkede ikke resultaterne – og blev heller ikke påvirket af psykoedukationen.

”Selvom vores intervention fokuserede på at reducere ’expressed emotions’, er det muligt, at virkningen skete via andre mekanismer”, skriver forfatterne.

”Det er en ekstrem enkel psykoedukativ intervention, der har en god virkning på kliniske effektmål med forskellige sygdomssværhedsgrader”, skriver Francesc Colom, fra Institute of Neuroscience, Hospital Clinic, i Barcelona, Spanien, i en ledsagende leder.

Redaktør