SSRI forbedrer den seksuelle tilfredshed hos depressive patienter

På trods af de kendte seksuelle bivirkninger, er den antidepressive behandling med citalopram, en selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI), associeret med større seksuel tilfredshed – både hos mænd og kvinder.

​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.​​

Ifølge førsteforfatteren Waguih IsHak, fra University of California, Los Angeles, oplever mellem 30 og 70% af patienterne seksuelle bivirkninger i forbindelse med behandling med en SSRI.​

Hyppige bivirkninger er manglende seksuel lyst eller ophidselse samt nedsat eller mangel på orgasme. ​​

Nedsat seksuel lyst er også det mest almindelige seksuelle symptom ved depression.​

Ifølge forfatterne måler den seksuelle tilfredshed patientens subjektive oplevelse af den seksuelle funktion, hvorimod den konventionelle seksuelle dysfunktion fokuserer på specifikke symptomer. ”Seksuel tilfredshed [...] bliver i stigende grad brugt til at vurdere seksuelle [parametre]. ​​

I studiet analyserede forfatterne data fra en stor randomiseret undersøgelse (STAR*D) med 2.280 depressive patienter, der blev behandlet med citalopram i mindst 12 uger.​​

Seksuel tilfredshed blev vurderet ved et specifikt item fra et valideret spørgeskema, Quality of Life Enjoyment and Satisfaction Questionnaire (Q-LES-Q). Dette item vurderede patientens tilfredshed ved en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds). Scores 1 og 2 blev betragtet som nedsat seksuel tilfredshed.​

Før behandlingen havde 64,3% af patienterne nedsat seksuel tilfredshed, mod kun 47,1% efter 12 ugers behandling (p <>

Signifikant færre af de patienter, som opnåede remission, havde nedsat seksuel tilfredshed, i forhold til dem, der ikke remitterede (21,2% vs. 61,3%).

Der var ingen signifikant forskel på mænd og kvinder – uanset om de var i remission eller ej.​​

Forskerne fandt endvidere, at depressionens sværhedsgrad var en prædiktor for nedsat seksuel tilfredshed, og at nedsat seksuel tilfredshed var en prædiktor for lavere livskvalitet.

Redaktør