Selvmordstanker genindtræder ved intensivering af antidepressiv behandling

Patienter med depression, som oplever selvmordstanker ved start af den antidepressive behandling, er i øget risiko for fornyede selvmordstanker ved intensivering af behandlingen.

​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.​​

”En lille undergruppe af patienter, der får antidepressiva, får selvmordstanker eller –adfærd, eller oplever en forværring af disse”, skriver forfatteren Roy Perlis, fra Massachusetts General Hospital, i Boston.​

I studiet analyserede forfatterne data fra en stor randomiseret undersøgelse, Sequenced Treatment Alternatives to Relieve Depression (STAR*D) – hvis resultater allerede er publiceret. ​​

I studiet blev de depressive patienter, der ikke remitterede med citalopram-behandling randomiseret til en række mulige former for intensivering af behandlingen; øget citalopram-dosis, tillæg af bupropion eller buspiron, skift til sertralin, venlafaxin eller bupropion eller kognitiv terapi.​

Ud af 1.240 patienter, oplevede 8,2% af dem selvmordstanker eller –adfærd efter ændringen af behandlingen. ​​

Undergruppeanalysen viste, at blandt dem, der ikke havde selvmordstanker eller –adfærd ved citalopram-behandlingen, oplevede 6,7% disse symptomer efter behandlingsændringen.​​

Men blandt dem, der havde oplevet disse symptomer med citalopram-behandlingen, var andelen af dem, der oplevede dem igen ved behandlingsskift signifikant højere – 22,3%. ​

Symptomerne forekom ved alle behandlingsformerne.​​​​

Forfatterne observerer dog, at på trods af den øgede risiko, genoplevede de fleste af disse højrisiko patienter ikke selvmordstankerne.

Forfatterne konkluderer, at det kan være nødvendigt med en tættere monitorering af selvmordsrisikoen hos disse patienter ved ændring af den antidepressive behandling.

Redaktør