Sen behandling af PTSD er lige så effektiv som tidlig behandling

​Tidlig intervention med psykoterapi er virksomt mod posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Sen intervention med psykoterapi er ligeledes effektivt. Behandlingerne har ingen virkning hos personer, som kun delvis opfylder kriterierne for PTSD.

​​​​

Konklusionerne er fra en randomiseret undersøgelse publiceret i Archives of General Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Arieh Shalev, fra Hadassah University Hospital, i Jerusalem, Israel, er forholdet omkring effekten af tidlige kontra sene interventioner mod PTSD ikke tidligere blev undersøgt.

I studiet blev der rekrutteret 242 patienter med PTSD samt 54 patienter, som kun delvist opfyldte kriterierne til PTSD.

De patienter der havde PTSD blev randomiseret til enten 1) 12 ugentlige sessioner af forlænget eksponeringsterapi; 2) 12 ugers kognitiv terapi; 3) dobbeltblindet intervention med enten 20 mg escitalopram eller placebo; eller 4) 12 uger på en venteliste.

Behandlingen i de tre første grupper startede 30 dage efter den traumatiserende hændelse; de patienter, som var på venteliste, modtog eksponeringsterapi fem måneder efter den traumatiserende hændelse.

Fem måneder efter den traumatiserende hændelse havde kun 21,6% af patienterne i den forlængede eksponeringsgruppe stadig PTSD, signifikant færre end de 57,1% af patienterne på ventelisten (odds ratio= 0,21; CI: 0,09-0,46).

Kognitiv terapi havde en lignende effekt i forhold til ventelisten (odds ratio: 0,18; CI: 0,06-0,48).

Der var ingen signifikante forskelle på resultaterne af de to former for psykoterapi.

Der var heller ingen signifikante forskelle på escitalopram-gruppen og placebogruppen.

Efter ni måneder (dvs., efter venteliste-gruppen havde fået behandling med eksponeringsterapi) var der ingen forskelle på PTSD-raterne mellem dem, der fik tidlig eksponeringsterapi og dem, der fik sen eksponeringsterapi (20,8% hhv. 21,4%).

De patienter, som kun delvist opfyldte de diagnostiske kriterier til PTSD, fik ingen gavn af behandlingen.

Redaktør