Skizoaffektiv diagnose kan stilles ved første psykotiske episode

Patienter, hvis første psykotiske episode er en manisk episode, kan få stillet enten en skizoaffektiv eller bipolar diagnose på baggrund af etablerede diagnostiske kriterier – allerede ved den første episode er der signifikante forskelle på det kliniske billede.

​​​

Det konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i Journal of Affective Disorders.

”Validiteten af skizoaffektivdiagnosen har længe været debatteret”, skriver førsteforfatteren Philippe Conus, fra bl.a. University of Melbourne, i Australien.

”De fleste studier [vedrørende diagnostiske kriterier i denne patientgruppe] er gennemført på kroniske patienter [...], som har tendens til en dårligere prognose, hvilket gør det vanskeligere at identificere forskelle på de to diagnoser.”

I undersøgelsen blev der rekrutteret patienter fra et program til prævention og behandling af patienter med en første psykotisk episode.

Ud af 565 patienter, der blev screenet til undersøgelsen, blev 108 diagnosticeret med en manisk episode med psykotiske symptomer, ifølge DSM-III-R kriterier (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, det amerikanske diagnostiske system, tredje udgave, revideret).

De blev derefter vurderet i starten af forløbet, ved stabilisering af tilstanden og 12 måneder efter stabiliseringen med en række validerede skalaer, bl. a. Royal Park Multidiagnostic Instrument for Psychosis (RPMIP, som dannede grundlag for DSM-III-R diagnoserne). Den endelige diagnose blev stillet efter den sidste vurdering.

I alt fik 87 (80,6%) af patienterne stillet en bipolar diagnose og 21 (19,4%) en skizoaffektiv diagnose (bipolar undertype).

De skizoaffektive patienter havde højere prævalens af førstegradsslægtninge med skizofreni og en lavere præmorbid funktion. De havde også en længere prodromal fase, deres ubehandlede psykose varede længere og det tog længere behandlingstid at blive symptomfri.

Endvidere havde deres positive symptomer højere scores i den akutte maniske fase. Der var ingen forskel på hyppigheden af de psykotiske symptomer grupperne imellem, bortset fra to typer symptomer, som var signifikant mere prævalente hos de skizoaffektive patienter: stemningsinkongruente psykotiske symptomer og symptomer associeret med passivitet.

Ved stabiliseringen og 12 måneder efter havde de negative symptomer højere scores blandt de skizoaffektive patienter, som ligeledes havde et lavere funktionsniveau.

”Vores data tyder på, at en skizoaffektiv sindslidelse er en valid diagnose i den tidlige fase af et psykotisk sygdomsforløb”, konkluderer forfatterne, som mener, at resultaterne har kliniske implikationer: ”Man kunne have en anden tilgang til medicinering, fx en længere behandling med antipsykotika”.

Redaktør