Specialiserede enheder bruger mindre psykofarmaka på patienter med personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrede personer, der behandles i specialiserede psykiatriske enheder, får signifikant mindre psykofarmaka, end dem, der behandles i almenpsykiatriske voksenenheder – sådan er det i hvert fald inden for det offentligt finansierede psykiatriske system i London.

​​​

Det konkluderer en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge Mike Crawford, fra Imperial College London, er der sparsom evidens vedrørende brugen af psykofarmaka hos personer med personlighedsforstyrrelser, og der er modstridende kliniske anbefalinger om emnet.

I studiet blev der retrospektivt undersøgt ordinationsmønstret af psykofarmaka hos personer med en primær personlighedsforstyrrelse.

Der blev udvalgt 278 voksne patienter, som havde været i kontakt med et af de tre statsfinansierede psykiatriske systemer (”trusts”) i London – som tilsammen dækker et optageområde på 2,5 millioner mennesker.

De fleste af dem (81%) havde fået psykofarmaka i en tre-årig periode. Oftest var der tale om antidepressiva (66% af alle), mens 34% fik antipsykotika.

”For halvdelen af dem, der fik antidepressiva, var der ingen oplysninger om, hvorvidt der var tale om en depressionsdiagnose”, konstaterede forfatterne.

Der var to faktorer, der øgede chancen for at få ordineret psykofarmaka: komorbiditet med depression (odds ratio: 3,0; CI: 1,4-6,5) og misbrug (odds ratio: 3,0: CI: 1,4-6,5); og to faktorer, der var associeret med en mindre sandsynlighed for, at have fået ordineret medicin: tilknytning til en klinik specialiseret i personlighedsforstyrrelse (odds ratio: 0,35; CI: 0,13-0,95) og tilknytning til anden specialiseret behandlingsenhed (odds ratio: 0,24; CI: 0,1-0,60).

Forfatterne konkluderer, at det ikke alene er typen af personlighedsforstyrrelse, der bestemmer om patienten får psykofarmaka, men også hvor, patienten bliver behandlet.

Redaktør