Studie med tvillinger peger på kønsafhængige risici for depression

Svigt i interpersonelle forhold og visse personlighedstræk er blandt de vigtigste risikofaktorer for depression hos kvinder, mens seksuelt overgreb, adfærdsforstyrrelse, misbrug og arbejdsrelaterede eller økonomiske problemer er vigtigst for mænd.

​​​

Konklusionerne er fra en artikel publiceret i American Journal of Psychiatry.​​

Ifølge førsteforfatteren Kenneth Kendler, fra Virginia Commonwealth University School of Medicine, i Richmond, USA, har de fleste studier, der undersøgte forskelle i depressionsrisikoprofil hos mænd og kvinder, fokuseret på enkelte risikofaktorer.​​

I denne undersøgelse har forskerne analyseret 20 forskellige faktorers effekt på depressionsrisikoen. ​

De anvendte data fra 1.057 tveæggede tvillingepar, hvert bestående af en mand og en kvinde.​​

Data blev indsamlet ved hjælp af to interviews med mindst et års mellemrum. Der blev også indhentet registerdata omkring depressive episoder.​​

Deltagerne var i gennemsnit 37 år gamle.

De fleste tvillingepar havde ingen depressionshistorie, hos 12 tvillingepar havde både manden og kvinden haft en depression og hos 208 par havde kun den ene af dem haft en depression (kvinden i 62% af tilfældene).​​

Forskernes statistiske model viste, at fem faktorer havde en vigtigere rolle for depressionsrisikoen hos kvinderne i forhold til hos mændene: nære forhold til forældrene, neuroticisme, skilsmisse, social støtte og tilfredshed med ægteskab.​

Blandt mændene var der seks faktorer, der skilte sig ud: seksuelt overgreb i barndommen, adfærdsforstyrrelser, misbrug, tidligere depression og belastninger. De vigtigste belastninger hos mændene var af økonomisk, arbejdsmæssig eller retslig natur.​​

Forskerne peger på, at mænd synes at være mere følsomme end kvinder, over for en øgede risiko for depression, i forbindelse med seksuelt overgreb i barndommen. ”Der forskes meget oftere i seksuelt overgreb hos kvinder end hos mænd”, skriver de. ​

”Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere forslag til underklassificering af depression, som har forskellige prævalenser for kvinder (svigt i omsorgsforhold og interpersonelt tab) og for mænd (kan ikke opnå de forventede mål).

Redaktør