Symptommønster letter differentiering mellem psykisk lidelse og frontallapsdemens

​Irritabilitet, tidligere psykiatrisk sygdom samt mandligt køn peger på psykisk lidelse fremfor frontotemporal demens, hvorimod impulsivitet og talebesvær peger på en frontotemporal demens fremfor en psykiatrisk lidelse. Konklusionen er fra, ifølge forfatterne, den første prospektive undersøgelse, der har forsøgt at skelne tilstandene.

​Resultaterne blev publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Annemiek Dols, fra GGZinGeest, Amsterdam, er der seks kernesymptomer for frontotemporal demens: uhæmmet adfærd, apati, stereotyp eller kompulsiv adfærd, empatitab, øget tale samt forringelse af eksekutiv funktion (nedsat styringsfunktion). 

"For at stille diagnosen bør mindst tre af disse være til stede", skriver hun. "Men hvis en psykiatrisk lidelse er en bedre forklaring på symptomerne, bør man ikke stille demensdiagnosen".

Det kliniske dilemma er, ifølge forfatteren, at man ikke kan stille diagnosen i demensens tidligere faser, idet billeddannende teknikker endnu ikke viser et mønster, der er foreneligt med frontotemporal demens.

"Diagnosefejl sker tit på grund af overlap mellem symptomerne og mangel på specifikke biomarkører", skriver hun.

I studiet rekrutterede forskerne 137 personer. De var mellem 45 og 75 år gamle, og 72% var mænd.

De blev grundigt vurderet med personlig og familiær anamnese, fysisk, psykiatrisk og neurologisk undersøgelse, neuropsykologisk testning samt parakliniske data herunder MR-scanning.

Der var forskellige standardiserede vurderinger, blandt andet Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS), Frontal Behavioral Inventory (FBI) og Stereotypy Rating Inventory (SRI).

I alt havde 33% en psykiatrisk lidelse (især affektive lidelser), 7% havde en mulig frontotemporal demens, 33% havde en sandsynlig frontotemporal demens og de resterende havde andre neurologiske lidelser eller ingen klinisk diagnose.

Ikke overraskende fandt forskerne, at tidligere psykiatrisk lidelse var signifikant associeret med en otte gange højere sandsynlighed for en nuværende psykiatrisk lidelse (odds ratio: 8,01). Sammen med høje MADRS scores, kunne få stereotype symptomer og mandligt køn forklare to tredjedele af forudsigeligheden for en psykiatrisk diagnose (χ25 = 60.04; p < 0,001).

På symptomniveauet var talebesvær (verbal apraksi eller afasi) samt impulsivitet prædiktiv for frontotemporal demens, mens irritabilitet var forbundet med en psykiatrisk lidelse.

Redaktør