Træning af personalet i positiv adfærdsstøtte reducerer ikke vanskelig adfærd hos personer med mental retardering

​Træning af personalet i en individualiseret, støttende og forebyggende tilgang til patienter med mental retardering, reducerer ikke vanskelig eller udadreagerende adfærd hos personer med mental retardering. Dette er hovedkonklusionen fra en stor cluster-randomiseret undersøgelse.

​Resultaterne blev publiceret i British Journal of Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren xxxx anbefaler man en individualiseret, støttende og forebyggende tilgang til patienter med mental retardering. Forfatteren kalder det positive behaviour support (PBS), som har til formål at tilpasse miljøets indtryk således, at det har en positiv påvirkning på patientens adfærd. 

Tilgangen er individualiseret, hvor man prøver at identificere og forstå faktorer, der udløser udadreagerende adfærd. Man prøver også, blandt andet, at forbedre kommunikationen og stimulere sociale aktiviteter for patienten.

Forfatterne skriver, at anbefalingen især baseres på et enkelt randomiseret pilotstudie, der peger på, at denne tilgang til patienterne reducerer vanskelig adfærd, samt et observationelt opfølgningsstudie med den samme patientgruppe.

I nuværende undersøgelse blev der inkluderet 23 behandlingscentre. Centrene blev randomiseret til enten træning af personalet i PBS eller fortsat konventionel behandling.

Træning i PBS foregik via workshops og manualbaseret undervisning af psykiatere, psykologer, sygeplejersker og talepædagoger, blandt andre.

Forskerne indsamlede data fra i alt 246 patienter, der blev behandlet i de 23 centre.

Efter 12 måneder fandt forskerne, at de patienter, der blev behandlet i de centre, hvor personalet blev undervist i PBS, ikke havde en reduktion i vanskelig adfærd i forhold til de patienter, der var i kontrolcentrene.

Vanskelig adfærd blev målt ved hjælp af Aberrant Behaviour Checklist-Community (ABC-C).

Forskerne fandt heller ikke nogen forskelle i de sekundære effektmål, blandt andet anvendelse af psykofarmakologisk behandling.

Redaktør