Valbenazin behandler tardiv dyskinesi og har en gunstig sikkerhedsprofil i op til et år

​Det nye præparat valbenazin – godkendt til behandling af tardiv dyskinesi i USA, men endnu ikke i Europa – er associeret med vedvarende effekt i op til et års behandling. Efter behandlingsophør oplever patienterne en forværring af symptomerne til samme sværhedsgrad som før behandlingen.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.

 Ifølge førsteforfatteren Stewart Factor, fra Emory University School of Medicine, i Atlanta, USA, er der evidens for, at antipsykotikas antidopaminerge virkning opregulerer de postsynaptiske dopaminreceptorer. "Dette resulterer i hypersensibilitet og øget dopaminerg aktivitet, hvilket fører til tardiv dyskinesi", skriver han.

 Hvis det ikke er muligt at reducere eller seponere det antipsykotikum, som er forbundet med tardiv dyskinesi (på grund af risiko for forværring af den grundlæggende psykiske sygdom), kan man prøve at behandle tardiv dyskinesi.

 "Der findes nogle få rapporter om præparater som clozapin, baclofen, tetrabenazin og benzodiazepiner, som kunne være gavnlige til behandling af tardiv dyskinesi, men evidensen er sparsom", skriver forfatteren.

 Ifølge ham har to randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede undersøgelser vist, at seks ugers behandling med valbenazin er effektiv til behandling af tardiv dyskinesi.

 Det nuværende studie er en forlængelse af en af disse randomiserede undersøgelser.

 Af de 205 patienter der deltog i de første seks ugers randomiserede periode, blev 198 inkluderet i den nye fase. De patienter, der oprindeligt havde modtaget placebo, blev randomiseret til enten valbenazin 40 mg eller 80 mg dagligt, mens de andre fortsatte i deres oprindelige valbenazin behandling. Denne fase varede 42 uger. Efterfølgende fik alle patienter deres behandling seponeret i løbet af en 4 ugers periode.

 Studiets primære mål var at undersøge præparates sikkerhed og bivirkningsprofil ved langtidsbehandling.

 I perioden oplevede 15% af deltagerne alvorlige bivirkninger, og 16% ophørte behandlingen på grund af bivirkninger. Forfatterne fandt ingen evidens for øget risiko for selvmordstanker eller -adfærd.

 Deltagernes grundlæggende psykiske sygdom forblev stabil i perioden.

 Selvom denne del af undersøgelsen ikke var placebokontrolleret, fandt forskerne, at bedringen i tardiv dyskinesi også forblev stabil i perioden, samt at de patienter, der tidligere var i placebo, oplevede en tilsvarende bedring.

 Derudover oplevede patienterne efter behandlingsophør en forværring i tardiv dyskinesi til et niveau, der svarer til samme sværhedsgrad som før behandlingen med valbenazin.

Redaktør