Vareniclin virker mod rygning blandt kronisk syge patienter

Behandling med vareniclin hjælper til afholdenhed overfor tobaksforbrug hos patienter med skizofreni og affektiv bipolar lidelse – endda seks måneder efter behandlingsstop.

​​​

Konklusionen er fra en randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i JAMA (Journal of the American Medical Association).​​

Ifølge førsteforfatteren Anne Evins, fra Harvard Medical School, i Boston, har mere end halvdelen af patienterne med en svær psykisk sygdom et regulært forbrug af tobak. ”Kortvarig medicinsk behandling mod rygning kan medvirke til rygestop på kort sigt, men de fleste får recidiv efter seponering af medicinen”, skriver hun.

Initialt blev der rekrutteret 247 rygere med en skizofreni eller bipolar diagnose.​​ ​Alle fik 12 ugers behandling med vareniclin og kognitiv terapi. I alt lykkedes det 87 at blive afholdende i mindst to uger – og disse patienter indgik i studiets næste fase. Her blev de randomiseret til enten vareniclin (1 mg to gange dagligt) eller placebo i 40 uger. Alle fik kognitiv terapi (15 sessioner i alt).​

I perioden var det lykkedes 60% af patienterne i vareniclin-gruppen at blive ikke-rygere, signifikant mere end de 19% i placebogruppen (odds ratio: 6,2).​​

Seks måneder efter behandlingsophør (det vil sige, efter 52 uger i alt) var 30% af patienterne i vareniclin-gruppen fortsat ikke-rygere, signifikant flere end de 11% i kontrolgruppen (odds ratio: 3,4).​​

Behandlingen med vareniclin havde ingen påvirkning på de psykiatriske symptomer.

Redaktør