Vitamin D påvirker ikke depression

Lav koncentration af vitamin D er forbundet med depressive symptomer, men behandling med vitamin D påvirker ikke tilstanden.

​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i British Journal of Psychiatry.​​

Ifølge førsteforfatteren Marie Kjærgaard, fra Universitetet i Tromsø, Norge, har tidligere undersøgelser om emnet givet modstridende resultater.​

I studiet indgik deltagere fra en befolkningsbaseret kohorteundersøgelse, hvis oprindelige mål var at undersøge risikofaktorer for hjertesygdomme. Ud af ca. 13.000 deltagere rekrutterede forskerne 357 voksne med enten lav (243 personer) eller høj (114 personer) koncentration af D vitamin i blodet.​

Personerne med høje vitamin D koncentrationer havde signifikant bedre scores på depressive symptomer, målt ved en række validerede skalaer, end de personer der havde lave koncentrationer. De blev ikke inkluderet i studiets anden del. Personer med svær depression blev heller ikke inkluderet i studiet.​​

Dem med lav vitamin D koncentration blev derefter randomiseret til enten placebo eller høje doser vitamin D (40.000 IU vitamin D3 om ugen).​​

Efter seks måneders behandling fan​dt forskerne ingen forskel på depressive symptomer grupperne imellem.​

”Det kan betyde, at lav vitamin D koncentration er en følge af, og ikke en årsag til, depressive symptomer”, konkluderer forskerne.

Redaktør