2 år uden bæltefiksering på afsnit R1 på PC Sct Hans

​På flere afsnit på PC Sct. Hans går der mange måneder imellem, at det er nødvendigt at fiksere, og på afsnit R1 var der den 24. marts 2017 gået 2 år siden sidste bæltefiksering. Centerledelsen gav derfor kage til patienter og personale.

Psykiatrisk Center Sct. Hans har arbejdet målrettet mod at reducere antallet af bæltefikseringer. Og det virker!  I 2009 havde PC Sct. Hans 153 bæltefikseringer på et år, i 2016 var dette reduceret til 40. 

R1 har haft succes med at skærme patienten, inden det bliver nødvendigt at bæltefiksere, fordi man kender patienterne godt og dermed kan aflæse deres symptomer og tegn på, at de bliver dårlige. Her er de lange indlæggelser og intensive forløb en fordel. Men det kræver også en god kultur i personalegruppen, hvor man sørger for at dele viden om patientens behandlingsforløb og indbyrdes aftaler på tværs af vagthold, så alle kan følge op på en ensartet måde. Det skaber nemlig tryghed og forudsigelighed for patienterne, hvilket er vigtige elementer i det relationsarbejde, som er en af hjørnestenene i behandlingen på PC Sct. Hans.

Samtidig arbejder personalet på PC Sct. Hans målrettet med at lære patienterne at håndtere følelser som vrede og frustration. I fællesskab med patienten finder de anvendelige strategier, hvor patienterne opnår færdigheder til at håndtere situationer hvor de oplever vrede eller frustration.

På et lukket retspsykiatrisk afsnit er der altid en balance mellem at fastholde ensartede rammer for alle patienterne og samtidig udvise fleksibilitet i den konkrete situation. Det er en faglig vurdering, om man skal stå fast eller bøje af for at undgå, at situationen kører op. "Og vi er gode til at samles efterfølgende og lære af det – med det samme!" fortæller Claus, som arbejder på R1 og beskriver, at de er blevet gode til at spotte potentielle situationer og forebygge dem. Så man ikke hviler på laurbærrene.  "Det er, fordi vi hele tiden har egen og kollegers sikkerhed for øje, at vi kan forebygge. Vi er meget omhyggelige med vores arbejdsgange og vores sikkerhed", uddyber Emre Badoda, som er ergoterapeut i afsnittet.

Hvordan håndteres kritik af den faglige adfærd så i personalegruppen?
 "Jamen ved, at vi altid har fokus på, hvad det er for en opgave, vi er sat i verden for at løse. Hvordan gør vi det godt?" siger afdelingssygeplejerske på R1 Annemarie Hegner. "Personalet har som udgangspunkt tillid til, at alle har handlet på den bedste mulige måde i en konkret situation, og er nysgerrige på de bagvedliggende overvejelser. Personalet gør meget ud af at skabe aktiviteter, som gør det meningsfuldt for patienterne at stå op om morgenen og have noget at se frem til. Og de ved, at aftaler med patienterne skal overholdes – ellers skaber det mistillid", siger hun.

"Vi lover ikke noget, som vi ikke kan holde. Når vi en sjælden gang må aflyse, så kan vi altid fortælle hvorfor. Patienterne siger, at det handler om ærlighed!", fortæller Emre Basoda.

Tænk alternativt
Personalet er også gode til at tænke alternativt. De fortæller om en patient, som ikke ville sove om natten. Det arbejdede de med i mange år, men uden held. Til sidst reflekterede de over, at der jo er meget af samfundet, som er tilgængeligt om natten, så hvorfor egentlig ikke lære patienten at fungere på de præmisser?

Afdelingsledelsen i Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans udtrykker stor tilfredshed med afdelingens resultater. Men understreger også, at bæltefiksering kan være det nødvendige og mindst belastende indgreb i nogle situationer. "Vi undgår ikke bæltefikseringer bare for at undgå dem", understreger udviklingschef Niels Aagaard Nielsen, "men vi er glade, når det lykkedes os at forebygge. Og det arbejde fortsætter vi naturligvis med, for vi tror på, at vi kan reducere brugen af bæltefikseringer endnu mere".

Redaktør