7-årige Margrethe: - Det er svært for mig, når det er svært for far

​Børn af forældre med psykisk sygdom har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, men spørgsmålet er, om man kan forebygge sygdom hos børnene?  Med et individuelt tilrettelagt tilbud til familier, hvor den ene forælder har psykisk sygdom, undersøger VIA Family under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center , om man kan forebygge sygdom hos børnene senere i livet.

Vent...

- Jeg kan godt blive ked af det oppe i skolen, hvis jeg er bange for, at far bliver syg. Det er tit ekstra svært for mig, når det er ekstra svært for far, forklarer 7-årige Magrethe. Hun er sammen med sin mor og far, Mette og Dennis, storesøster Frederikke og lillesøster Lillian er ved at afslutte deres forløb som pilotfamilie i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers (BUC) forskningsprojekt VIA Family.

Sammen med sin familie er Margrethe ved at afslutte et pilotforløb på BUC's forskningsprojekt VIA Family. Projektet undersøger, om en tidlig indsats rettet mod hele familien kan øge børnenes robusthed og derigennem mindske risikoen for, at de senere selv udvikler psykisk sygdom.


- Psykisk sygdom hos den ene forælder rammer hele familien. Det præger mor og fars forhold, og ofte vil det også i en eller anden grad påvirke børnenes opvækst. Og vi ved, at børn af forældre med psykisk sygdom har en markant højere risiko for at udvikle sygdom senere i livet Derfor er det interessant at undersøge, om vi ved en meget tidlig indsats, hvor vi støtter familien, kan forebygge, at børnene bliver syge, forklarer professor og projektansvarlig overlæge Anne Thorup.

Professor Anne Thorup

Fleksibel tilgang til familierne

I VIA Family er der derfor fokus på hele familien. Der arbejdes tværfagligt og med en fast kontaktperson, som man også kender det fra eksempelvis OPUS, og med helt individuelt tilrettelagte forløb.

- Vi bestræber os på at møde familien, hvor de er. Derfor lægger vi stor vægt på den individuelle og fleksible tilgang – vi forsøger simpelthen at ramme familiens egen oplevelse af behov så præcist som muligt. Hvis de har brug for en socialrådgiver til at hjælpe i mødet med kommunen, så får de det. Har de voksne brug for parterapi, kan de få det – ligesom vi tilbyder en lang række andre ting, fortæller projektets socialrådgiver Sidsel Ingversen.

Hjemme hos Magrethe er det hendes far, Dennis, som er diagnosticeret med bipolar sygdom og angst. Han har altid, fortæller han, haft en frygt for, at børnene skulle føle, at det på en eller anden måde var deres skyld, når han i perioder får det skidt. Og deltagelsen i VIA Family har hjulpet familien, fordi de nu er i stand til at tale om, hvad det er, der foregår:

- Familiesamtalerne har været vigtige for os. Pigerne har ikke haft indblik i min sygdom før, men de har kunne mærke det intuitivt. Nu har de fået ord for det, og kan tale om det meget præcist. Det har givet os et sprog og en fælles forståelse, siger han.

Via side.JPG

Socialrådgiver Sidsel Ingversen

Et tryghedshus

En af de muligheder, familien har taget imod, er  psykoedukationsforløb og efterfølgende udarbejdelse af tryghedshuse til hvert barn. Et tryghedshus er et redskab, som udarbejdes i samarbejde med familien og barnet. Der er fokus på at gøre børnene bevidste om, hvem der passer på dem, og hvem de kan tale med, når sygdommen driller. Hvem der passer på mor og far, og hvad de selv kan gøre, når noget er svært.

Familien er ikke i tvivl om, at deres forløb i VIA Family har hjulpet dem. Den yngste datter er bare fire år, men hun har også deltaget i familiesamtalerne ind imellem ud fra en tankegang om, at familien som helhed bagefter skal have en fælles referenceramme: Det, de tager med sig fra forløbet, skal være noget, som favner hele familien.

- Det er vigtigt for VIA Family teamet, at hele familien deltager i hvert fald engang imellem – også selvom man måske synes, at nogle af børnene er så små, at de ikke får noget ud af at være med. Til gengæld får teamet nemlig indblik i hele familiens dynamikker, siger Anne Thorup.

- Det, jeg har fået mest ud af, er nok at være med i børnegruppen", fortæller Magrethe og fortsætter: - Så lærte jeg, hvad de andre børn gør, hvis de bliver kede af det? Hvad gør de, hvis deres forældre skændes? Men familiesamtalerne har også været gode, fordi vi lavede et tryghedshus, hvor vi skriver ned, hvad man kan gøre, når sygdommen driller.

Et fælles sprog

- Forløbet i VIA Family har hjulpet os meget. Vi har fået en række redskaber og et fælles sprog, som vi kan tage med ind i vores familiedynamikker", siger Mette og uddyber: "Eksempelvis er det svært for mig at spørge ind til, om Dennis har det dårligt, fordi jeg ikke vil lægge mere på. Men omvendt er det af samme årsag også svært for mig at svare ærligt, når han spørger mig, hvordan jeg har det. Det har vi fået hjælp til, så vi kan kommunikere bedre – selvom det stadig er vanskeligt.

- Noget af det, vi hører fra mange af vores deltagere er, at det er meget vigtigt for både børn og voksne, at de har nogle andre at spejle sig i. At de kommer ud af den her oplevelse med, at de problemer og udfordringer, de sidder med, er helt unikke for dem. Så forældre- og børnegrupperne ender ofte med at blive meget populære, også hos dem, som i starten måske var lidt tøvende overfor at skulle deltage i præcis den slags tiltag, fortæller Sidsel Ingversen.

VIA Family har sluttet sit optag. I alt deltager 100 familier i projektet: 50 kontrolfamilier og 50 familier, som gennemgår interventionen. Og selvom de deltagende familier altså hver især melder om et positivt udbytte af at være med, forventer Anne Thorup først at kunne publicere de første videnskabelige resultater i løbet af det næste halvandet år. 

Magrethe, Frederikke, Lillian, Dennis og Mette har valgt at optræde anonymt i denne artikel af hensyn til Dennis’ arbejde.

Artiklen er skrevet af freelancejournalist, Ulf Joel Jensen.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor