Afsnitslæge Morten Ekstrøm, Psykiatrisk Center Ballerup, vinder Lederprisen '16

​Ved den årlige lederkonference i Region Hovedstaden ​23/11 modtog Morten Ekstrøm, afsnitsleder og overlæge på  Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, PC Ballerup, prisen som årets leder i Region Hovedstaden 2016.

I år gik prisen til en leder, der har skabt de største forandringer og forbedringer til gavn for patienter, borgere og medarbejdere. 

De kriterier kunne Morten leve op til, for som leder har han forbedret behandlingstilbuddet til psykisk syge flygtninge og indvandrere markant samtidig med, at han har skabt et arbejdsmiljø i topform. 

Det var en glad Morten Ekstrøm, der kunne gå på scenen 23/11 og modtage Lederprisen 2016. 

I sin takketale sagde han bl.a.: 

"Man er aldrig en bedre leder, end ens medarbejdere gør en til – vi har et helt fantastisk hold på Kompetencecentret,"  sagde Morten Ekstrøm og fortsatte: "Det er en fornøjelse at gå på arbejde og være leder for sådan en gruppe mennesker, som i det daglige arbejder med vanskelige problemstillinger for traumatiserede flygtninge. Jeg er virkelig stolt over den her pris på Kompetencecentrets vegne, på Psykiatrisk Center Ballerups og Psykiatriens vegne – det er en cadeau til dem hele vejen rundt. Og så er jeg rigtig glad fordi, patienter som vores kommer på landkortet. Det er jeg virkelig glad for, så tusind tak for prisen."

Morten får med sig en pris på 50.000 kr, som skal bruges til udvikling i hans afsnit.

Læs om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Se øjeblikket, hvor Morten bliver kåret som vinder samt hans takketale. Det starter ca. 12 minutter inde i videoen. 

Se også præsentationsvideoen, hvor Morten Ekstrøms kollegaer og Direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund, fortæller om, hvad det er Morten Ekstrøm kan.


Læs bedømmelseudvalgets begrundelse for nominere Morten til prisen:

"Morten Ekstrøm er en leder, der er passioneret, innovativ, empatisk og bevidst om den store styrke ved den fælles kollegiale indsats. En indsats til gavn for nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker i vores samfund – flygtninge og indvandrere med psykiske lidelser.

På Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri går forskning og det kliniske arbejde hånd i hånd. Under Morten Ekstrøms ledelse er der etableret et stærkt forskerhold og et dagligt fokus på, at klinikken skal bidrage til ny evidensbaseret viden og behandling.

Et af Mortens største resultater er at minimere ventetiden på behandling af traumatiserede flygtninge. I 2008 var ventetiden 1-2 år, og i dag er den reduceret til 1 måned med et effektivt patientflow. Senest har Morten arbejdet målrettet med arbejdsgangene i centret for at reducere ventetiden yderligere. Her har Morten involveret hele sekretærgruppen, og sammen har de optimeret de daglige arbejdsgange til gavn for patienterne.

Morten er drivkraften bag kompetencecentrets forandringskultur, hvor medarbejderne beskriver forbedringsarbejdet som en levende og inspirerende proces for alle. Han har medvirket til at skabe en stærk læringskultur og har aktivt bidraget til et bedre arbejdsmiljø. Bl.a. ved at integrere arbejdsmiljøperspektivet i den behandlings- og forskningsmodel, der arbejdes efter.

Morten Ekstrøm ser meget realistisk på fremtidens udfordringer med lægemangel, besparelser, stigende arbejdspres og implementering af Sundhedsplatformen. Derfor formår han at være på forkant med forandringerne gennem klare og fremsynede mål, stærkt engagement og en involverende lederstil. Han er en leder, der samler sine medarbejdere og viser en klar vej frem"

VIL DU VIDE MERE OM LEDERPRISEN?
Læs pressemeddelselsen udsendt til Ritzau, 24.011.16 

Morten Ekstrøm vinder regionens lederpris 2016

 Årets leder i Region Hovedstaden er overlæge Morten Ekstrøm, der som afsnitsleder på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri har forbedret behandlingstilbuddet til psykisk syge flygtninge og indvandrere.

 Forandring og forbedring til gavn for patienterne

Region Hovedstadens Lederpris, der blev uddelt onsdag den 23. november på regionens årlige lederkonference, går i år til overlæge og afsnitsleder Morten Ekstrøm fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri. Kompetencecentret en psykiatrisk specialfunktion under Psykiatrisk Center Ballerup, Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital.

Lederprisen er på 50.000 kr., som skal bruges til udvikling i prismodtagerens afdeling.

Lederprisen er indstiftet af Regionsrådet i 2012 for at skabe opmærksomhed om ekstraordinære ledelsesindsatser på regionens hospitaler og virksomheder. I år har bedømmelsesudvalget lagt vægt på at kåre den vinder, der med sit lederskab har skabt de største forandringer og forbedringer til gavn for patienter, borgere og medarbejdere.

 Får den kollegiale indsats frem

Morten Ekstrøm roses af bedømmelsesudvalget for at være en leder, der er passioneret, innovativ, empatisk og bevidst om den store styrke ved den fælles kollegiale indsats. En indsats til gavn for nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker i vores samfund – flygtninge og indvandrere med psykiske lidelser.

Morten Ekstrøms takketale ved prisoverrækkelsen handlede netop om den kollegiale indsats. "Man er aldrig en bedre leder, end ens medarbejdere gør en til – vi har et helt fantastisk hold på Kompetencecentret, " sagde Morten Ekstrøm og fortsatte: "Det er en fornøjelse at gå på arbejde og være leder for sådan en gruppe mennesker, som i det daglige arbejder med vanskelige problemstillinger for traumatiserede flygtninge. Jeg er virkelig stolt over den her pris på Kompetencecentrets vegne, på Psykiatrisk Center Ballerups og Psykiatriens vegne – det er en cadeau til dem hele vejen rundt. Og så er jeg rigtig glad fordi patienter som vores kommer på landkortet. Det er jeg virkelig glad for, så tusind tak for prisen."

 Traumatiserede flygtninge kommer hurtigere i behandling

Et af Morten Ekstrøms største resultater har været at minimere ventetiden på behandling af traumatiserede flygtninge. I 2008 var ventetiden 1-2 år, og i dag er den reduceret til 1 måned med et effektivt patientflow. Senest har Morten arbejdet målrettet med arbejdsgangene i centret for at reducere ventetiden yderligere. Her har Morten involveret hele sekretærgruppen, og sammen har de optimeret de daglige arbejdsgange til gavn for patienterne.

 Forskning og behandling går hånd i hånd

På Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri går forskning og det kliniske arbejde hånd i hånd. Under Morten Ekstrøms ledelse er der etableret et stærkt forskerhold og et dagligt fokus på, at klinikken skal bidrage til ny evidensbaseret viden og behandling.

 Involverende lederstil

Morten er drivkraften bag kompetencecentrets forandringskultur, hvor medarbejderne beskriver forbedringsarbejdet som en levende og inspirerende proces for alle. Han har medvirket til at skabe en stærk læringskultur og har aktivt bidraget til et bedre arbejdsmiljø. Bl.a. ved at integrere arbejdsmiljøperspektivet i den behandlings- og forskningsmodel, der arbejdes efter.

Morten Ekstrøm ser ifølge bedømmelsesudvalget meget realistisk på fremtidens udfordringer med lægemangel, besparelser, stigende arbejdspres og implementering af Sundhedsplatformen. Derfor formår han at være på forkant med forandringerne gennem klare og fremsynede mål, stærkt engagement og en involverende lederstil. Han er en leder, der samler sine medarbejdere og viser en klar vej frem.

 34 indstillet til prisen

Der var to andre nominerede lederteams, som hver gik hjem med 25.000 kr. til deres afdeling: Driftsleder Helle Steen Petersen, Facility Management, Nordsjællands Hospital og ledelsen i Akutmodtagelsen, Herlev og Gentofte Hospital: Lisbet Ravn, Susanne Juul, Anders Petri, Jessie Hansen, Helene Kristine Byrne og Thomas Graser. De tre nomineringer var udvalgt blandt i alt 34 ledere eller lederteams, der var indstillet til prisen af deres medarbejdere eller ledere.

 Bedømmelsesudvalget bestod i 2016 af

  • Hjalte Aaberg, regionsdirektør
  • Vibeke Westh, næstformand i RMU
  • Annemarie Hellebek, enhedschef i Center for Sundhed
  • Anders Agger, hospitalsdirektør, Amager og Hvidovre Hospital
  • Ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen, Børne- og Ungeafdelingen Herlev og Gentofte Hospital (medvinder af Lederprisen 2015)
  • Ledende oversygeplejerske Britt Holmegaard Andersen Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling på Nordsjællands Hospital (medvinder af Lederprisen 2015)






Redaktør