Antallet af bæltefikseringer falder fortsat i Region Hovedstadens Psykiatri

​Både det samlede antal bæltefikseringer og antallet af patienter udsat for en bæltefikseringer er faldet det seneste år. Det viser nye tal for brugen af tvang, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

Vent...

​Den positive udvikling med at nedbringe antallet af bæltefikseringer fortsætter. Siden Sundhedsstyrelsen begyndte at måle på nedbringelsen af tvang i 2014, er antallet af bæltefikseringer faldet med næsten 1000, mens antallet af personer der bæltefikseres er faldet med 354. Kigger man på det seneste år, har faldet været mere moderat. Her er antallet af bæltefikseringer reduceret med 42, mens 6 færre patienter blev bæltefikseret fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019 i forhold til samme periode et år tidligere.

”Dét, der er allervigtigst for os, er, at vi bruger mindst mulig tvang og vores patienter og pårørende oplever at have gode og trygge forløb hos os,” siger vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, og fortsætter:

”Vores medarbejdere og ledere gør en utrolig flot indsats. Det er deres nære arbejde med at inddrage og lytte til patienter og pårørende, der gør en særlig forskel. Samtidig ved vi, hvad der virker i forhold til at nedbringe tvang og er blevet bedre til at dele viden på tværs af centrene, og det er derfor, at det stadig går den rigtige vej i forhold til at nedbringe tvang.”

Bæltegraf.png

Det vigtigste mål i aftalen om nedbringelse af tvang mellem regionerne og Sundhedsministeriet er, at Region Hovedstadens Psykiatri i løbet af 2020 har halveret udgangspunktet fra 2013, hvor 6,8% af de indlagte patienter blev bæltefikseret. I 2020 må det derfor maksimalt være 3,4% af de indlagte patienter der oplever at blive bæltefikseret. Dét mål er tæt på at være nået, men grundet indførelsen af det nye landspatientregister i foråret, kan tallet ikke regnes ud denne gang. 

- Vi tror på, at vi når målet om en halvering næste år, men vores indsats stopper naturligvis ikke der. Det næste bliver at systematisere indsatserne i endnu højere grad. Det arbejde har vi bl.a. taget fat på i vores seneste handleplan for nedbringelse af tvang, slutter vicedirektør Anne Hertz. 
AH ny.pngVicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, er ansvarlig for tvangsområdet.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor