Stort internationalt besøg på PC Frederiksberg

Fagfolk fra hele Europa besøgte afdeling F2W på PC Frederiksberg for at se, hvordan der arbejdes med deeskalering og nedbringelse af tvang i den danske psykiatri. 

​​Der var besøg fra hele Europa, da Psykiatrisk Center Frederiksberg åbnede dørene og viste rundt på afdeling F2W. Foto: Sanne-Maria Bjerno

Tilbuddet om et besøg på Psykiatrisk Center Frederiksberg intensive afsnit F2W var overordentligt populært blandt deltagerne på sidste weekends 9. europæiske kongres om vold i psykiatrien på Crowne Plaza i København. I alt 600 deltagere fra hele verden deltog i kongressen, og 60 havde muligheden for at se et dansk eksempel på psykiatri.

Allerede fredag formiddag var ekskursionerne til hospitalets lukkede afdeling både fredag og lørdag eftermiddag overtegnet, tilmeldingen var lukket, og for hvert besøg havde 30 deltagere have fået tilsagn om at kunne tage med.

Besøget startede ud med et kig på hospitalets sanserum, hvor deltagerne kunne prøve en vippestol, der med musik og vibrationer kan berolige brugeren. To FatBoy-hængekøjer blev også beset, og i det tilstødende mørklagte rum med en vandseng, en kugleseng og en kuglestol blev der siddet, ligget og stillet spørgsmål.


Kasper Reff fortæller om erfaringerne med sanserum på afdelingen.

Store rum mindsker frustrationer
En bruger af de psykiatriske tilbud i England, Garry Ryan, var blandt de besøgende. Han var inviteret til konferencen for at tale om patientinddragelse og behandling med patienten i centrum.

Et kig ind i et af patienternes soverum var en positiv oplevelse for ham. Værelserne er præget af gammeldags Zoo-plakater på væggene og brug af lyse farver til at bryde den hvide monotoni.

- Det er nogle meget store rum, som er behagelige at være i. Det betyder meget for os brugere. Følelsen af klaustrofobi kan være svær at håndtere, når man i forvejen har det dårligt.

Også Adriana Mihai, psykiater og assisterende professor ved Carol Davila University of Medicine and Pharmacy i Rumæniens hovedstad Bukarest, var imponeret over rummenes størrelse og indretning.

- Hos os bor de sammen, seks personer i hvert værelse. Vi gør meget brug af mekanisk og medicinsk kontrol, når patienterne bliver vrede, for vi har ikke ressourcer til at forebygge vold, fortæller hun.

Derfor blev hun også overrasket over at høre, at det i Danmark er ulovligt at låse en anden person inde. Men netop sanserummene og forskellige aktiviteter er indført for at forebygge, at patienterne bliver aggressive.

Frisk luft i haven
Efter besøget i det indendørs sanserum fik deltagerne mulighed for at gå udenfor i den aflåste gårdhave, der ligger på hospitalets grund. Her kan patienterne træne, slappe af, eller gå en lille tur i tidsrummet 13-14 hver dag. Tanken om, at patienterne kan være udenfor dagligt, vakte interesse.

Der, hvor Adriana Mihai arbejder til daglig, er patienterne sjældent indlagt frivilligt, og risikoen for, at de ville stikke af, betyder, at en sådan have ikke umiddelbart er mulig.

Den aflåste haves muligheder for fordybelse såvel som aktiv træning skal sørge for, at patienterne kan få den fysiske stimulans, de har behov for, når de er urolige. Det har beviseligt en dæmpende effekt over for aggressiv og voldelig adfærd. Og muligheden for at komme udenfor kan betyde meget for den enkeltes velbefindende, fortalte Garry Ryan.

- Jeg har ofte oplevet, at vi patienter ikke kan komme udenfor i dagevis, fordi personalet ikke har ressourcer til at følge os med ud på en lille gåtur. Og det kan være meget frustrerende.

Han fulgtes med psykiater og professor ved Middlesex University i London, Jane Obi-Udeaja. Hendes primære spørgsmål angik det, hun selv arbejder med til daglig: patientinddragelse. Hun spurgte ind til patientinddragelsen i arbejdet med at udvikle sanserummet på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Garry Ryan og Jane Obi-Udeaja, England

Patientinddragelse i fremtiden
Et hold deltagere fra Holland var også interesserede i, hvordan personalet inddrager patienterne i arbejdet og dagligdagen. Det er et indsatsområde, der er i fokus i Holland i disse år.

Ligesom i Danmark dokumenterer det hollandske personale behandlingen sammen med patienterne, men i Holland sker dette ved, at en sygeplejerske og patienten hver skriver deres egen version af det skete. Derpå taler de sammen om, hvad der er sket, og hvordan forløbet bedst dokumenteres.

Hollænderne forklarede også, at de flere og flere steder - bl.a. på det psykiatriske behandlingssted Arkin i Amsterdam - har taget skridtet videre og inviterer en patient med, hver gang nyt behandlingspersonale skal til ansættelsessamtale.

- Det er patienterne, der bor på hospitalet, ikke os personale. Det er langt vigtigere, at de trives, end at vi behandlere gør det. Og det hænger jo sammen. Det er også afgørende for behandlingen, at patienterne kan se sig selv samarbejde med dem, der bliver ansat. Og hvis en patient siger nej til en kandidat, så må vi tage højde for det i vores beslutning, sagde behandler og underviser Mohamed Zemmouri fra Arkin.

Mange spørgsmål til værterne
Afslutningsvis blev de besøgende budt på kaffe, mens de så en kort film i et af hospitalets konferencerum. I videoen præsenterede personalet og en patient det arbejde, der bliver gjort på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afsnit.

Filmen gav anledning til en lang række spørgsmål om arbejdsgange, fiksering, arbejdsmiljø og betaling for behandling og medicin. Flere har også efterfølgende bedt om at få videoen tilsendt, så de kan vise den på deres egen arbejdsplads.

Det er meget positivt, mener både afdelingssygeplejerske Mette Vejby Gaardsted og overlæge og psykiater Kasper Reff. De to havde været med til at planlægge dagen og viste deltagerne rundt.

De oplevede en stor spørgelyst om alt, fra priser på en kuglevest til den danske definition på en voldelig hændelse.

Se filmen fra dagen herunder

​​ 

Fællestræk på tværs af grænser
Selvom besøget tydeliggjorde de kulturelle og lovgivningsmæssige variationer mellem landene, mener Mette Vejby Gaardsted, at der er langt flere fællesnævnere, når det kommer til psykiatrien som fag.

- De psykiatriske udfordringer er genkendelige for os alle, uanset om vi arbejder i New Zealand, Belgien eller Rumænien. Lovgivningen og ressourcerne giver nogle forskellige rammer at arbejde inden for, men vi vil jo gerne opnå de samme mål, samlet set," siger hun.

Og at nedbringe antallet af voldelige hændelser i psykiatrien er uden tvivl et af disse fælles mål.

- De besøgende var meget interesserede i at høre, hvordan vi helt konkret håndterer den slags hændelser og mere mindsker vores brug af tvang," siger Mette Vejby Gaardsted.

Inspiration fra gæsterne
Hun og Kasper Reff kender godt til den hollandske indsats med patientinddragelse.

Det er ikke nogen helt tosset ide, for eksempel at have en bruger med til ansættelsessamtaler. Det sender et tydeligt signal om, hvordan man arbejder, siger Mette Vejby Gaardsted, som godt kan se det blive indført nogle steder.

Kasper Reff kunne godt have brugt mere tid på at høre om gæsternes arbejde og vilkår.

- Der var en oprigtig interesse blandt gæsterne for at dele deres egne erfaringer, og det synes jeg var meget interessant. Vi kan lære en hel del af, hvordan man gør andre steder, siger han.

Han ville bl.a. gerne høre mere om de rammer, der er i andre lande, både fysisk i de bygninger, de holder til i, økonomisk, personalemæssigt og lovmæssigt, for at få inspiration til at forny og udvikle de danske metoder.​

Redaktør