Computerspil i psykiatrien

​Mange patienter med skizofreni oplever bevægeforstyrrelser som en bivirkning til deres medicin. Et nyt projekt satser på at udnytte computerspilsteknologien til at lave præcise målinger af disse forstyrrelser, mens patienterne spiller med en Microsoft Kinect. 

​Mange patienter, som får antipsykotisk medicin, oplever bivirkninger i form af bevægeforstyrrelser, som for eksempel stivhed i musklerne, rysten eller langsomme bevægelser. Og da de traditionelle undersøgelser af bevægeforstyrrelser er både relativt omstændelige og tidskrævende, så har forskningsenheden under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i samarbejde med DTU og Voksenpsykiatrisk Center København påbegyndt et udviklingsarbejde mod en helt ny undersøgelsesmetode. 

-Vi har udviklet et simpelt spil til spilkonsollen Microsoft Kinect, hvor spilleren i første runde skal ramme en knap med en arm, i næste runde skal ramme to knapper på en gang med hver sin arm og i sidste runde skal følge en bevægelse hen over skærmen. Bevægelserne bliver registreret i maskinen, og på den måde får vi en objektiv og nøjagtig registrering af brugerens bevægemønstre, forklarer ph.d-studerende læge Ditte Rudå. 

Enklere, sjovere og mere præcis 
- I dag må vi nok konstatere, at der er en del patienter, som ikke bliver tilstrækkeligt undersøgt for bevægeforstyrrelser, siger professor Anders Fink-Jensen og fortsætter: Men bevægeforstyrrelserne opleves af mange patienter som generende og stigmatiserende, og er af samme årsag medvirkende til, at nogle ophører med at tage deres medicin. Derfor er det vigtigt at følge med i, hvordan bevægeforstyrrelserne udvikler sig, så man i givet fald kan enten justere dosis eller skifte præparat. 

En begyndende rysten kan også bruges til at forudsige risikoen for permanente bivirkninger, som i sidste ende er socialt invaliderende for patienterne. Bevægeforstyrrelserne kan nemlig udvikle sig til en permanent tilstand med grimasseren især i ansigtet, som ofte ikke forsvinder, selvom patienten ophører med at tage medicinen. 

Derfor er håbet, at det nye spil kan være med til at optimere registreringen af bevægeforstyrrelser. Simpelthen fordi undersøgelsen forventes at blive hurtigere og mere acceptabel for patienten, enklere at udføre for klinikeren og forventes at give et mere præcist billede af forstyrrelserne. 

Et skridt mod skræddersyede behandlinger 
Spillet kan dog i første omgang ikke fuldstændig erstatte den traditionelle kliniske undersøgelse, forklarer Ditte Rudå. 

- Men det vil i nær fremtid kunne erstatte dele af den normale undersøgelse og det vil være oplagt at lave langt hyppigere registreringer af bevægeforstyrrelserne, fordi det er let at gennemføre og kan ligefrem være sjovt for patienten at medvirke til. Dermed vil vi få et mere præcis billede af udviklingen end i dag, og det vil gøre os i stand til at justere behandlingen, inden forstyrrelserne bliver for kraftige. På den måde bliver vi bedre i stand til at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, forklarer hun. 

Ved at sammenligne resultaterne af undersøgelserne før behandlingsstart og i løbet af den medicinske behandling, får man et klart billede af, hvordan medicinen påvirker bevægemønstrene. 

Tværfagligt projekt 
- Jeg synes, det her er et rigtigt godt eksempel på et tværfagligt forskningsprojekt. Vi havde jo ikke haft en chance for at tage hul på at udvikle et sådan redskab, hvis vi ikke kunne trække på ingeniørerne hos DTU. Omvendt kommer vi med en konkret problemstilling, som de kan anvende deres viden og teknologi til at løse. Vi er gensidigt fuldkommen afhængige og forhåbentlig bringer samarbejdet os et stort skridt videre, siger Anders Fink-Jensen. 

Ditte Rudå er lige nu i gang med at undersøge voksne patienter med Parkinsons sygdom som en kontrolgruppe i et projekt, der skal afdække hvor fintfølende Kinect-spillet er. Samtidig rekrutterer hun både voksne patienter med skizofreni samt patienter fra BUC, som skal til at starte op med antipsykotisk medicin. Et stort antal raske unge er allerede undersøgt med Kinect-spillet, for at få et sammenligningsgrundlag til data fra de psykiatriske grupper af forsøgspersoner. Projektet afsluttes i september 2016. ​

Redaktør