Dialogforas Temadag 2015

Tag dit centers dialogforum under armen den 25. november 2015 og kom og hør om de aktuelle initiativer i Region Hovedstadens Psykiatri og bliv inspireret til at arbejde med at nedbringe tvang i jeres centers dialogforum.

​Tema

Nedbringelse af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri.

I 2014 indgik Region Hovedstadens Psykiatri en partnerskabsaftale med Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed om at reducere brugen af tvang. Målet er, at

  • andelen af personer, som tvangsfikseres, skal halveres i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres.

Region Hovedstadens Psykiatri har derfor udarbejdet en samlet handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer på hospitalet, og der er flere tiltag og projekter i gang, der målrettet arbejder med at reducere brugen af tvang. Handleplanen og nogle af aktiviteterne heri præsenteres på dagen, ligesom patienter og pårørende vil fortælle om egne oplevelser med tvang – og komme ind på hvor de ser, at der er mulighed for forbedringer.   

Undervejs bliver der mulighed for i de lokale dialogfora at drøfte, hvordan dialogfora lokalt kan understøtte arbejdet med at reducere tvang.

 

Tid & sted

Den 25. november 2015, kl. 17:00-20:00

Region Hovedstadens Psykiatri, Kristineberg 3, 2100 København Ø på 5. sal

 

Program

17.00Velkomst v. Anne Hertz, vicedirektør & 
Kirsten Hove, formand for Fællesrådet
17.15Oplevelser af tvang v. patient- og pårørenderepræsentanter 
17.45Hvordan arbejder RHP med at nedbringe tvang?
  • Oplæg fra de bæltefri afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup og Hvidovre, samt oplæg fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
18.15Refleksion i grupper
18.25Pause m. sandwich
18.50Drøftelser i Dialogfora
  • Hvordan arbejder hvert center med at nedbringe tvang?
  • Hvad er vigtigst at arbejde med for at nedbringe tvang på vores center?
  • Hvordan kan vi arbejde med at understøtte nedbringelse af tvang i dialogforum?
19.30Opsamling i plenum
20.00Tak for i dag
​​​​
​​Deltagere og tilmelding

Medlemmer af dialogfora i Region Hovedstadens Psykiatri​

Tilmelding skal ske til Lone Tonsgaard via mail: lone.tonsgaard@regionh.dk



Redaktør