EPO-forskning gav brændstof til karrieren

​​PORTRÆT: Allerede som barn i skolen gjorde Kamilla Miskowiak sig store tanker om, hvordan man kan designe en motor, der kører på vand, så man kan løse nogle af verdens klimaproblemer. Det blev dog ikke forskning i motorer, men EPO der banede vejen for en hjerneforsker-karriere, der for nyligt nåede sit foreløbige højdepunkt, da hun holdt tiltrædelsesforelæsning som ny professor. 

Vent...

Professor MSO Kamilla Miskowiak foran Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, hvor hun til dagligt har kontor. Officielt er hun dog både tilknyttet Psykiatrisk Center København og Københavns Universitetshospital.

Skrevet af Thomas Hovmøller Ris​

Mennesker med bipolar lidelse bliver diagnosticeret for sent, og der mangler effektive behandlingsmetoder for deres kognitive vanskeligheder som hukommelses-, koncentrations- og planlægningsbesvær. Det vil Kamilla Miskowiak gøre noget ved.

- Jeg vil rigtig gerne have, at min forskning kan bidrage til, at mennesker med en bipolar lidelse hurtigere bliver diagnosticeret, så de hurtigere bliver behandlet korrekt i stedet for, at de kun bliver behandlet for en unipolar depression – altså uden manier. Og så vil jeg gerne udvikle en bedre og mere effektiv behandling, så folk får genoprettet deres hukommelses- og koncentrations- og planlægningsevne, fortæller hun om drømmescenarierne for sin forskning.


Grunden til, at der ikke findes effektiv behandling for ovenstående kognitive vanskeligheder skyldes delvist en mangel på grundlæggende viden om hvilke hjernemæssige ændringer – eller biomarkører, som Kamilla Miskowiak kalder dem – der er forbundet med forbedring i de kognitive funktioner. Derfor forsker Kamilla Miskowiak og hendes forskerhold i netop biomarkører i hjernen, så vi kan blive bedre til at diagnosticere lidelserne og udvikle bedre biologisk og psykologisk behandling for hukommelses- og koncentrationsbesvær. 

- Det der driver mig er at kunne bidrage til at gøre patienternes liv bedre, siger Kamilla Miskowiak, der skal tilbage til bacheloruddannelsen i psykologi og et forsøg med EPO og rotter for at finde forklaringen på, hvorfor hun forsker i netop dette område.

- Jeg læste om de her forsøg med rotter, der viste, at EPO reducerede omfanget af rotters hjerneskader. Så tænkte jeg, at vi jo ikke kan konkludere, at fordi rotternes hjerneskader bliver mindre, så bliver deres hjernefunktion bedre. Og der var ingen studier der havde vist, om EPO havde en effekt på rotternes kognitive evner, fortæller Kamilla Miskowiak, der på dette tidspunkt ikke anede, hvor stor betydning dette studie skulle få for hendes videre forskningskarriere.

Efter at have læst om forsøgene gik hun op til en professor på psykologistudiet og spurgte, om de sammen skulle teste, om rotternes hjernefunktion blev forbedret, hvis de fik EPO. Måden de skulle teste det på var ved at give EPO til hjerneskadede rotter og efterfølgende slippe dem ud i en vandlabyrint for at se, om det ville få dem til at klare sig bedre og øge deres hukommelse. Den var professoren med på, og forsøget gik i gang. 

- Det viste sig, at EPO havde en positiv effekt på rotternes hjernefunktion. Jeg kan huske, at da vi fandt den effekt, der trillede tårerne mig ned ad kinderne. Det var et af de største øjeblikke i mit liv, fortæller Kamilla Miskowiak, der selv i dag bliver meget begejstret, når hun tænker tilbage på forsøget. 

KM Oxford.jpeg

Som 24-årig fik Kamilla Miskowiak en mastergrad i psykologi fra det prestigefyldte University of Oxford i England, hvorfra hun fire år senere også fik en Ph.D. (foto lånt af Det Frie Forskningsråd).


Den viden hun havde fået gennem forsøget tog hun med videre til universitetet i Oxford, hvor hun først tog en mastergrad og senere sin Ph.D. 

- Jeg spurgte mig selv om, at hvis EPO kan være med til at forbedre hjernefunktionen for rotter, hvad så med patienter med depression? Vi kan også se nogle af de samme forandringer i hjernen hos patienter med depression som hos hjerneskadede rotter. På baggrund af det designede jeg mit Ph.D.-projekt.

Efter at have færdiggjort sin ph.d. på Oxford vendte hun tilbage til Danmark. Men det var lidt af en tilfældighed, for Kamilla Miskowiak er typen, der kunne bo i hvilket som helst land, hvis bare hun får lov at lave sin forskning. Men det var i Danmark og på Psykiatrisk Center København/Københavns Universitetshospital, at hun fik mulighed for at videreføre sin forskning med EPO og afprøve en langtidsbehandling på patienter med depression og bipolar lidelse. Virkede det rent faktisk og forbedrede det patienternes kognitive funktioner og deres depressions-symptomer, sådan som hendes hypotese lød?

- Den tanke kunne jeg ikke slippe, og det var på grund af den mulighed, at jeg trak min mand med tilbage til Danmark. Så man kan sige, at forskning har defineret mit liv, siger hun om forskerkarrieren, der begyndte med EPO-forsøget med rotter på bacheloruddannelsen og foreløbigt er kulmineret med udnævnelsen til professor.

Kan ikke leve uden forskning

Man skal ikke være i rum med Kamilla Miskowiak særligt længe for at finde ud af, at hun brænder for sit forskningsfelt. Spørgsmålene er korte, men svarene lange og uddybende.

- Jeg har forsket i EPO gennem 15 år nu, og min forskning har vist, at EPO har en positiv effekt på hjernen. Det øger dannelsen af hjerneceller og regenerationen af hjerneceller, siger Kamilla Miskowiak.

Men hvor langt er der fra hendes forskning til, at man reelt begynder at give psykiatriske patienter EPO? 

- Det er et godt spørgsmål og også et spørgsmål, som mange patienter stiller. For når de først har prøvet EPO, så vil de gerne fortsætte. Der er et stykke vej endnu. Når man først har fundet en effekt, skal det repliceres i et nyt og større forsøg med nye patienter. Der er nogle regulatoriske krav fra Sundhedsstyrelsen, inden man kan få godkendt EPO som lægemiddel til hukommelses- og koncentrationsbesvær, forklarer hun.

Om EPO bliver godkendt som lægemiddel lige foreløbigt er nok usikkert, men Kamilla Miskowiak og resten af hendes forskerhold undersøger også effekterne af forskellige former for psykologiske behandlinger for patienternes hukommelses- og koncentrationsbesvær. Hvis psykologisk behandling viser sig at have en effekt, så er der kortere udsigt til, at det kan blive virkelighed ude på de psykiatriske centre, fortæller hun.  


Kamilla Miskowiak har ikke grund til at tvivle på sig selv, som hun gjorde tidligere i karrieren. Hun har flere gange modtaget store fondsbevillinger og priser. Her er et udpluk af dem – bl.a. fra Lundbeckfonden, der støttede hendes Ph.D.-projekt og i 2016 tildelte hende et Fellowship medfølgende 10 mio. kr. til forskning. 


Tidligere i sin karriere oplevede Kamilla Miskowiak, at det kunne være en udfordring at bevare troen på, at hendes forskningsidéer, evner og hårde arbejde ville bære frugt i virkeligheden. Der var det nemmere at se værdien af sit kliniske arbejde, hvor hun kunne se fremskridtet hos patienterne i terapien. Det prøvede Kamilla Miskowiak efter sin Ph.D. i Oxford kom til Danmark og arbejdede deltid som klinisk psykolog og fik sin autorisation. 

- Du kan arbejde med de her patienter og se, at de rent faktisk får det bedre af din behandling. Det er et meget givende et arbejde på kort sigt, hvorimod forskning er det lange træk. Der går flere år, hvor du skal forske i noget og har en hypotese, som du ikke ved om holder vand eller ej. Så begge ting ville jeg gerne afprøve. Men jeg indså, at jeg ikke kunne nå alt. Jeg har ikke 48 timer i døgnet. Jeg bliver nødt til at tage et valg, og her er det forskning jeg ikke kan leve uden, fortæller hun.

Effektiv mor med hård hud 

Kigger du ned over Kamilla Miskowiaks lange CV bliver pusten hurtigt taget fra dig. Og man skulle nærmest tro, at hun havde 48 timer i døgnet, som hun ønsker, mod vores andres 24. 

- Jeg har altid været meget effektiv, og det er noget, som mine veninder har grint meget af. Når jeg kom hjem på weekend fra Oxford havde jeg en time med hver veninde på en café. Så havde jeg en time med den veninde på den café og den næste time med en ny veninde på en anden café, og så kom en anden veninde og hentede mig og så gik vi den tredje time langs søerne frem til en ny café, hvor en fjerde veninde sad og ventede på mig. Det er lidt pinligt at tænke tilbage på, men det var for, at jeg kunne nå at se alle, griner hun. 

Ved siden af forskerkarrieren er Kamilla Miskowiak mor til tre børn; to tvillinge-drenge på fem år og en pige på syv. Med rollen som mor er tiden til forskning blevet mindre, men til gengæld har det gjort noget godt for effektiviteten, fortæller hun. 

- Jeg er i hvert fald blevet endnu mere effektiv efter at have fået børn, fordi nu har jeg et vist tidsinterval til at lave forskning, og det gør bare, at man optimerer sin tid. For eksempel spiser jeg sjældent frokost. Jeg har en kop med havregryn og varmt vand stående på mit skrivebord, og så er det det, der bliver min frokost. Fordi det er det, der kan optimere min tid, for at kunne nå mest muligt. Det er nogle hårde prioriteringer man må gøre sig, men sådan er det.


Et skrivebord kan afsløre meget – det gælder også i Kamilla Miskowiaks tilfælde. Udover at det er relativt pænt og ryddeligt, så læg mærke til koppen helt ude i venstre side. Det er den, hun bruger til at spise havregrød af til frokost, så hun sparer tid. Som det ses overfor i koppen i højre side, så er der dog også plads til at forsøde tilværelsen med en guldkaramel en gang imellem. 


At blive mor har også haft en anden positiv effekt på arbejdslivet for Kamilla Miskowiak. I en forskningsverden der byder på mange fondsansøgninger og artikler – og mange afslag på samme – kræver det sin kvinde at stå oprejst hele vejen igennem.

- Forskning kræver virkelig, at man har hård hud. Man skal blive ved. Hvis man får afslag på en fondsansøgning, så skal man ikke bare sætte sig hjem og blive ked af det. Så må man sige ”nå, hvor skal jeg så søge nu”, siger Kamilla Miskowiak og fortsætter:

- At blive mor har gjort mig mere immun overfor afslag på fondsansøgninger og artikler, fordi der er noget der er vigtigere, og det er min familie. Det gør ligesom, at okay, det var bare ærgerligt, så må man op på hesten igen. Man har ikke tid til at ærgre sig så meget, for der er andre ting at tage sig af. 

Kamilla Miskowiak har dog opgivet tanken om at være ”den perfekte mor”, som hun kalder det. Det er ikke foreneligt med en karriere som topforsker, har hun erkendt.

- Der er andre mødre nede i vores børnehave og skole, der er supermødre, som virkelig har overskud og bager kager osv. Det har min datter også konfronteret mig med. ”Mor, hvorfor bager du ikke de her kager eller de her cupcakes? Eller deltager i de her ting, der foregår i skolen?”. Der har jeg taget nogle samtaler med hende om, at det her er en prioritering. Din mor arbejder med hjerneforskning, og din mor kan ikke alt. Men det er også super sejt at have et arbejde, man brænder for, og på den måde være rollemodel for hende på længere sigt, slutter Kamilla Miskowiak.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor