Efteråret byder på en lang række gratis recovery-kurser for patienter, pårørende og personale

​​Recovery betyder at komme sig og handler om, at man kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom og genopbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på egne betingelser og præmisser. En lang række gratis kurser kan hjælpe processen, for det kan tage tid og kræve tålmodighed, vedholdenhed og opbakning fra andre.

Vent...
I dette efterår tilbyder Skolen for Recovery både patienter, pårørende og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri gratis, åbne kurser, hvor deltagerne udveksler erfaringer. Underviserne har alle erfaringer fra psykiatrien: Nogle er tidligere patienter, andre har erfaring som medarbejdere - og alle har kendskab til recovery. 

Kurserne spænder bredt og her kan du se et udpluk fra kursuskataloget:
  • At forstå angst
  • At have en spiseforstyrrelse
  • Er der recovery i gaming
  • Et godt hverdagsliv med børn og unge med psykisk sårbarhed
  • Guide til et godt hverdagsliv
  • Introduktion til mindfulness
  • Personlige drømme og mål
  • Recovery er også for pårørende
  • Seksualitet - mere end kun sex!
  • Selvskade på sociale medier
  • Tag kontrollen i dit liv
  • Tilbage til arbejdet eller studiet

Hvad kan patienter lære på kurserne?

Med kurserne får du mulighed for at finde frem til det, som er vigtigt for dig, så du kan trives bedst muligt ved at: 
  • opleve recovery som den individuelle forandringsproces
  • få indsigt i og lære om, hvordan du tager hånd om dit fysiske og psykiske velbefindende
  • identificere dine mål, ambitioner og drømme
  • nyde at være studerende i selskab med andre kursister
  • opleve et støttende og udviklende læringsmiljø

Hvad kan pårørende lære på kurserne?

  • hvordan du som pårørende kan hjælpe dig selv 
  • hvad det vil sige at komme sig efter en psykisk lidelse
  • hvordan du kan støtte andre i deres recovery–proces

Hvad kan medarbejdere og ledere lære på kurserne?

  • at reflektere over, hvordan man kan arbejde recovery-orienteret
  • at sidde på skolebænken sammen med patienter og pårørende
  • at dele erfaringer og lære af hinanden

Vil du høre mere om recovery-kurserne?

Kurser og workshops er udviklet i et samarbejde mellem tidligere eller nuværende patienter i psykiatrien og personale med en fagprofessionel baggrund. 

Selve undervisningen varetages også i et samarbejde mellem disse medarbejdere. Skolen er tilknyttet Psykiatrisk Center Ballerup og Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery.

Du er velkommen til at kontakte Skolen for Recovery ved at ringe på tlf. 23 60 08 96 eller sende en mail til Skolen for Recovery.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor