Et hul af afmægtighed

​Christian Iversens søn Adam har altid været anderledes på en eller anden måde. Men først da tingene var kørt helt ad sporet, og drengen blev tvangsindlagt i psykiatrien, blev der taget ordentligt hånd om familiens situation.​

​​

Skrevet af: Marie Barse

Allerede da Christian Iversens søn Adam var 4 år gammel fornemmede forældrene, at der var noget anderledes ved drengen.

- Det er svært at forklare, men det var som om, der var en del af ham, som ikke tog tingene alvorligt, fortæller Christian.

Adam havde også ofte voldsomme vredesudbrud, og da drengen startede i skole gik det i modsætning til alles forventning ikke i en positiv retning. Lærerne var ikke i stand til at håndtere ham på en konstruktiv måde.

​ Adams kontaktbog blev lynhurtigt fyldt helt op, og forældrene var meget bekymrede og nervøse for skolehjemsamtalerne. I modsætning til med Adams storesøster, som klarede sig fint i skolen.

I forsøg på at finde svar på de mange udfordringer med Adam tog forældrene ham til den praktiserende læge og til øjenlæge og ørelæge.

De kunne alle konstatere, at drengen fysisk var sund og frisk, og til sidst valgte forældrene at konsultere en privatpraktiserende børnepsykolog, der lavede en udredning.

Han har ADHD
På det tidspunkt var Adam 8 år, og efter udredningen fik han diagnosen ADHD – med det forbehold, at han var ret ung, og at det derfor også kunne være noget andet.

Adam kom i specialklasse for børn med ADHD, men det blev tydeligt, at miljø og pædagogik ikke var nok.

Derfor startede han hos en privatpraktiserende psykiater, der startede medicinsk behandling – her var Adam blevet 12 år.

Familien afprøvede forskellige former for medicinsk og terapeutisk behandling af Adam dog uden en væsentlig længerevarende forbedring.

- Intet virkede. Så mistede han appetitten, så fik han angst. På et tidspunkt fik han noget ny medicin, og den gjorde, at han mistede alle hæmninger. Han drak og var ude om natten – helt ude af kontrol, fortæller Christian Iversen.

Forløbet endte med, at Adam blev indlagt med tvang, på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, fordi (skulle det siden hen vise sig) han var manisk

- Du har et hul af afmægtighed inden i
Efter det lange opslidende forløb med Adam, som reelt varede størstedelen af drengens barndom, følte Christian Iversen, at de som familie i høj grad blev mødt, forstået og respekteret i psykiatrien.

- Samtidig har du et kæmpe hul af afmægtighed, når du står med et barn, der har så alvorlige problemer, fortæller han.

Fordi du som forælder i en vis udstrækning er magtesløs. Du kan støtte dit barn så meget som muligt, men du kan ikke gøre barnet raskt.

Christian Iversen og hans kone havde gennem hele Adams forløb gjort alt for at undgå, at Adam skulle blive låst fast i "systemet."

 - Vi ville ikke have, at han skulle hænge fast i det psykiatriske system. Vi havde virkelig forsøgt at klare situationen selv  - søgt hjælp hos kommunen, hvor vi blev kastet rundt fra instans til instans. Først da vi kom her ud i børne- og ungdomspsykiatrien, oplevede vi, at der var nogen, som lyttede til os og tog situationen alvorligt, fortæller Christian Iversen.

Adam var ved første indlæggelse indlagt i 8 uger. Han blev udskrevet til en institution, der i et 6 måneders forløb skulle lave en socialpædagogisk udredning med udgangspunkt i den situation, Adam nu var i.

Her fik han det dog dårligere og dårligere.

Psykiatrien lyttede til forældrene
På det tidspunkt fandt Adams mor en bog fra USA om bipolar sygdom hos børn og unge. Det hele passede på Adam.

I Børne- og ungdomspsykiatrien var man lydhør overfor forældrenes input, og Adam fik kort efter diagnosen bipolar sygdom.

Herefter startede et årelangt forløb med at finde den rette kombination af medicinsk behandling. Han blev indlagt flere gange på grund af voldsomme bivirkninger ved medicinen.

Adam har formentlig haft bipolar sygdom gennem hele sin barndom. Men i Danmark er der ikke tradition for at stille diagnosen tidligt.

Derfor bliver sygdommen meget sjældent opdaget hos børn og unge, men først når symptomerne bliver mere klassiske, når personen når op i 20'erne. Adam var derfor heldig, at diagnosen trods alt blev stillet, da han var teenager.

Adam og hans familie er i dag ikke længere tilknyttet børne- og ungdomspsykiatrien.

Sønnen er i dag 19 år og musiker og lever for tiden fint med sin sygdom.

- Alt det vi har været igennem sammen med Adam har gjort, at han har en meget stor indsigt i sig selv og sin sygdom. Han ved for eksempel, at han bliver syg, hvis han drikker eller ryger hash. Det holder han sig derfor fra.  Jeg er simpelthen så stolt af ham, siger Christian Iversen.

Redaktør