Forskning: Biomarkører skal give tidligere og sikrere psykiatriske diagnoser

​På Psykiatrisk Center København håber man at kunne kortlægge biomarkører for bipolar sygdom, så man i fremtiden kan diagnosticere hurtigere og mere præcist. Det vil åbne for en ny og individualiseret tilgang til behandlingen, og være med til helt at forebygge sygdomsepisoder.​

​Foto: Colourbox

Skrevet af: Ulf Joel Jensen​

Patienter med bipolar sygdom er i dag i gennemsnit 10 år om at få stillet rette diagnose. Det medfører naturligvis øgede belastninger for den enkelte og de pårørende, det gør behandlingen vanskeligere, ligesom det også øger risikoen for, at sygdommen bliver kronisk. Derfor er forskere fra Psykiatrisk Center København på jagt efter pålidelige biomarkører, der kan understøtte en tidligere diagnose.

- Slutmålet med vores forskning er at finde frem til biomarkører for psykisk sygdom, så man i fremtiden bliver i stand til at diagnosticere og monitorere sygdommene ved hjælp af biologiske prøver. Så vil man ikke bare kunne sætte ind tidligere med den rette behandling, man vil også kunne få et mere præcis billede af den enkelte patients respons på en given behandling og dermed tage et stort skridt i retningen af den personaliserede behandling, siger overlæge og forskningslektor Maj Vinberg fra Psykiatrisk Center København.

Fokus på enæggede tvillinger
Maj Vinberg fokuserer i sin forskning på enæggede tvillinger, hvor den ene eller begge tvillinger er syge med enten depression eller mani.

- De enæggede tvillingerne er ekstra interessante, fordi de genetisk set er identiske. Og i den forbindelse er vi ekstra interesserede i de raske tvillinger: Hvordan kan det være, at de ikke er blevet syge, når nu de er genetisk identiske med deres syge tvilling? Vi har inkluderet både depression og mani i projektet, og det er, fordi vi gerne vil blive i stand til at identificere risikofaktorerne for de enkelte sygdomme, forklarer Maj Vinberg.

De deltagende tvillingepar gennemgår meget omfattende undersøgelser som led i projektet: Der bliver taget blodprøver, urinprøver og fæces prøver. Maj og hendes kolleger undersøger også deltagerne for forskellige fysiske stressmarkører, for at vurdere om sygdommen har medført en form for kemisk ubalance i kroppen, der er planlagt avancerede genetiske prøver, og endelig laves der udførlige MR-skanninger.


Maj Vinberg forsker i tvillinger med bipolar sygdom. Håbet er at finde biomarkører for sygdommen, som kan resultere i tidligere og mere individualiseret behandling af sygdommen, som i dag ofte først bliver korrekt diagnosticeret efter ti års sygdom.​

Et panel af markører
Målsætning er altså at identificere markører, der eksempelvis gør lægerne i stand til at skelne mellem patienter, som med meget stor sandsynlighed udvikler bipolar sygdom fra dem, der fx har en depression og dermed skal behandles væsentligt anderledes. Ideelt set finder man frem til én sikker blodprøve markør, men Maj Vinberg forudser en lidt anden udvikling:

- Jeg har svært ved at forestille mig, at vi ender med én markør, der kan bruges diagnostisk. Der bliver nok snarere tale om et panel af markører, som vi kan monitorere sygdommen med. Men det vil også være et meget stort skridt, da disse markører kan være med til at understøtte vores skøn som behandlere og dermed præcisere behandlingen og målrette den til den enkelte patient.

Vil ændre behandlingen
Maj Vinberg insisterer på, at ovenstående er et realistisk scenarie. Hun henviser til kollegerne i somatikken, hvor man i kræftbehandlingen på forholdsvis kort tid er kommet meget langt med den individualiserede medicinering af bl.a. leukæmiske sygdomme.

- Jeg plejer at sige, at jeg tror, at man om 100 år vil grine en smule af, hvordan vi egentlig har grebet behandlingen af psykisk sygdom an indtil nu. Vi gør det bedste, vi kan, men vi mangler redskaberne. Der håber jeg, at vi med vores projekt kan bidrage med nogle af brikkerne til puslespillet, så vores behandling i fremtiden bliver langt mere præcis, end den er i dag, siger Maj Vinberg og tilføjer:

- Lykkes vi med at finde biomarkører, som gør os i stand til at identificere patienterne meget tidligt, så vil vi også blive bedre til at forebygge sygdomsepisoder og indlæggelser gennem livsstilsændringer, sociale tiltag osv. 

Kort om projektet
Forskningsgruppen sigter mod at inkludere i alt 200 enæggede tvillinger, hvor den ene eller begge er blevet diagnosticeret med enten en depression eller bipolar lidelse samt tvillingepar hvor begge er raske. I øjeblikket er de ca. halvvejs og har undersøgt knap 100 tvillinger.

Forskningsgruppen på Psykiatrisk Center København omfatter ud over Maj Vinberg også to ph.d.-studerende Naja Meinhard og Iselin Meluken, seniorforsker Kamilla Miskowiak samt professor Lars Vedel Kessing. Gruppen samarbejder med Det Danske Tvilling Register, forskere fra IPSYCH og DRCMR samt en række internationale samarbejdspartnere fra Oxford, Pittsburgh, Cambridge, Stanford og Chicago.​

Redaktør