Forskning: Skizofreni er ikke bare skizofreni

​Ny forskning på CINS (Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research) åbner måske for en mere effektiv symptomlindring og forbedret prognose for en gruppe patienter lidende af skizofreni, som ikke har effekt af de gængse præparater. For måske lider de af en helt anden sygdom end deres medpatienter.​

Det er velkendt, at en stor del, mellem 20 og 40 procent, af patienter med skizofreni har begrænset eller slet ingen effekt af den behandling, de tilbydes. Det er derimod ikke velbelyst, hvorfor det forholder sig sådan. 

Men en teori er, at denne gruppe patienter får den forkerte behandling, fordi de ganske enkelt ikke lider af den samme sygdom, som de patienter, der har gavn af den gængse behandling med  dopaminhæmmende præparater.

- Der eksisterer i virkeligheden kun begrænset viden om de grundlæggende mekanismer bag skizofreni. Men baseret på enkelte tidligere forskningsprojekter både her på centeret og internationalt har vi en hypotese om, at den gruppe patienter, som har effekt af den medicinske behandling, vi kan tilbyde i dag, primært har en forstyrrelse af deres dopaminsystem i hjernen. Mens den anden gruppe kan have forstyrrelser andre steder i hjernen, som for eksempel i deres glutamatsystem. Det vil altså sige, at vi måske har at gøre med flere forskellige sygdomme, som, selvom de har nogenlunde ens symptomer, skal behandles helt forskelligt, siger post.doc og speciallæge i psykiatri, Mette Ødegaard Nielsen, fra CINS på Psykiatrisk Center Glostrup.

Læs mere: CINS

Åbner for ny behandling
I første omgang giver forskningen mulighed for at stratificere patienter med skizofreni bedre – altså underinddele dem i mere præcise grupper baseret på forstyrrelserne i hjernen. Men på sigt er det håbet, at denne stratificering vil føre til en mere individualiseret og effektiv behandling til de patienter, der i dag ikke oplever symptomlindring af medicinen.

- Vi har en gruppe af patienter, som aldrig opnår en overbevisende effekt af behandling med antipsykotika, formentlig fordi behandlingen ikke er målrettet de forstyrrelser, der fører til de kliniske symptomer. Det ville være af stor betydning for patienterne, hvis vi på forhånd kunne forudsige, hvem der ikke vil have gavn af hæmning af dopaminsystemet, så de kan slippe for gentagne uvirksomme behandlingsforsøg.  Og dernæst om ikke vi kan ikke finde noget, som var målrettet dem i stedet for, lyder det fra professor Birte Glenthøj, som fortsætter:

- Medicinalindustrien har faktisk udviklet præparater, som virker på glutamatsystemet, og derfor måske har en positiv effekt på den gruppe patienter, vi interesserer os for i dette projekt. Men de præparater er aldrig kommet på markedet, fordi deres effekt ikke har været tilstrækkelig i forhold til effekten af de gamle præparater. Men det kan muligvis skyldes, at de er blevet undersøgt på en bred gruppe af patienter, der i virkeligheden lider af forskellige sygdomme. Derfor vil der hos en stor del af patienterne, nemlig de, der har forstyrrelser i dopamin systemet, ikke være en effekt. Det svare lidt til at afprøve et nyt cancerpræparat på både bryst- og tarmkræftpatienter på en gang.

Forebygge skrumpning af hjernen
Derfor tror Birte Glenthøj og Mette Ødegaard Nielsen, at det vil have en positiv effekt, hvis man kun undersøger og tilbyder de præparater, som påvirker glutamatsystemet, til den rigtige undergruppe af patienter. Og ikke bare baseret på de umiddelbare kliniske symptomer:

- Forskningen tyder på, at forhøjet aktivitet i glutamatsystemet over tid vil kunne virke som gift på hjernen. Vi tror derfor, at  forøget glutamataktivitet i de tidlige sygdomsfaser vil kunne være en medvirkende årsag til den skrumpning af hjernen, man også ser hos nogle patienter lidende af skizofreni, siger Birte Glenthøj.

Færre symptomer og bedre prognose
Med andre ord: Nye og forbedrede præparater, som er målrettet glutamatsystemet, kan måske ikke bare give symptomlindring til en patientgruppe, som der i dag ikke findes en effektiv behandling til. De kan måske også forebygge skrumpning af hjernen.

- Og det vil formentlig give en betydeligt forbedret prognose for disse patienter. For hvis først hjernen er skrumpet betydeligt som følge af sygdommen, så er det svært at afhjælpe det igen, supplerer Mette Ødegaard Nielsen. ​

Mere om projektet:
Det aktuelle forskningsprojekt, PECANS II, er et bredt samarbejde mellem forskerne på CINS, billeddannende afdelinger på Rigshospitalet, Glostrup  og Herlev Hospital samt kolleger på Panum Instituttet og i Japan. Projektets patienter og raske kontrolpersoner gennemgår nemlig omfattende undersøgelser af både psykiatrisk, psykologisk og biologisk karakter: De får taget blodprøver, gennemgår MR-skanninger, EEG-målinger af hjernens svingninger og PET-skanninger. Forskerne undersøger tillige omfanget af patienternes psykiatriske symptomer, deres livskvalitet, sociale funktion og gennemfører forskellige psykologiske og kognitive test.
Patienterne, der indgår i projektet, er alle karakteriseret ved at være psykotiske og have behov for antipsykotisk behandling. De må ikke tidligere have fået antipsykotisk medicin. Patienterne undersøger før og efter deres første behandling med et antipsykotisk præparat, der er valgt ud fra en mild bivirkningsprofil. I det første halve år af projektet behandles patienterne af lægerne i forskningsenheden i samarbejde med de henvisende centre, herunder OPUS. ​


​​Professor Birte Glenthøj arbejder ud fra en tese om, at skizofreni ikke er én sygdom – men flere forskellige, som skal behandles forskelligt, fordi de bagvedliggende sygdomsmekanismer er helt forskellige.

 
Post doc Mette Ødegaard Nielsen fremhæver, at der allerede findes præparater, som måske kan hjælpe en del af de skizofrene, som i dag ikke har effekt af deres behandling. ​

Redaktør