Forskningens Døgn 2019: Hvad gør traumer ved mennesker - psykologisk og biologisk?

​Region Hovedstaden Psykiatri bidrog til Forskningens Døgn 2019 ved at formidle viden og forskning om traumer.

Vent...

RHP’s bidrag til den nationale videnskabsfestival, Forskningens Døgn, den 29. april, hed: ”Hvad gør traumer ved mennesker – psykologisk og biologisk”. Ca. 200 spørgelystne deltagere brugte en solrig eftermiddag på at lære mere om emnet.

Dagens konferencier, vicedirektør Ida Hageman, bød publikum velkommen i den smukke Dronningesal i Den Sorte Diamant, som dannede rammen om arrangementet. Hun forklarede kort, hvorfor forskningen inden for traumer er vigtig for at kunne sikre den rigtige behandling.

Oplægsholderne var inviteret for at fortælle om traumer, eventuelle sammenhænge mellem hovedtraumer og øget risiko for selvmord, undersøgelser af hjerneskanninger af traumatiserede flygtninge, og hvordan kropsterapi kan bruges til at behandle PTSD (posttraumatisk stress syndrom). 

Udover at lytte til forskernes oplæg, kunne deltagerne også høre en personlig beretning om at leve med PTSD. Efter oplæggene var der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne på ’Forskertorvet’.

Hvorfor kan man blive syg af traumer?

Første oplægsholder var Cæcilie Buhmann, klinikchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland, som gav et grundlæggende indblik i begrebet traumer og PTSD – noget, flere deltagere efterfølgende gav udtryk for, havde givet dem nyttig basisviden for resten af arrangementet. Cæcilie forklarede om PTSD, og hvorfor man kan blive syg af traumer. 

Næsten halvdelen af befolkningen har oplevet traumer og heraf rammes oftest yngre kvinder. Nogle af konsekvenserne kan være en akut krisereaktion, tilpasningsreaktioner, personlighedsændring eller øvrige psykiske lidelser som fx angst, depression eller personlighedsforstyrrelse.

I hendes egen forskning, hvor hun har interviewet 150 psykiatriske patienter indlagt på sengeafsnit, fandt Cæcilie, at mange af patienterne havde oplevet traumatiske hændelser og nu udviste symptomer på PTSD med en lang og kompliceret række af følgevirkninger eller nye psykiatriske diagnoser i kølvandet. Cæcilie har sammen med Mikkel Arendt, specialpsykolog i psykiatri, og Nicole Rosenberg, specialpsykolog, klinikleder og adj. professor, PC København, redigeret bogen ’Psykoterapeutiske tilgange til PTSD - symptomer, undersøgelse og behandling’ (udgivet på Hans Reitzels forlag) om behandling af PTSD.

 

Tilhørerne stod i kø for at tale med Cæcilie Buhmann (t.h.) om traumer og for at få gode råd til at komme videre - enten på egen hånd eller med professionel hjælp. Cæcilie Buhmann fortæller om sit udbytte af dagen: - Traumer er helt klart et emne, som befolkningen interesserer sig for, og derfor er  det også vigtigt, at vi i psykiatrien kan være med til at sætte fokus på emnet. I dag har jeg både talt med folk, der selv har været udsat for traumer og deres pårørende, og personligt synes jeg, at det har været meget spændende at høre oplæggene fra andre forskere.

Et liv med PTSD 

Magnus Sigrunsson-Olsen er ambassadør for ”En af os” - er landskampagne, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. Han tryllebandt publikum med sin stærke personlige traumeberetning og om livet med følgevirkningerne heraf – fra en apatisk og glædesløs livsførelse til et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol, isolation og skilsmisse - og adskillige selvmordsforsøg. Magnus har været indlagt utallige gange på psykiatriske afdelinger, fået ECT-behandlinger og medicinering, men efter en længere årrække fik han dog livslysten tilbage takket være en behandler, der formåede at påvirke og motivere Magnus i en mere positiv retning. 

Magnus har holdt mere end 60 oplæg om livet som psykiatrisk patient. Magnus’ oplæg vakte stor interesse, og i pauserne og i sessionen med Forskertorvet komplimenterede mange tilhørere Magnus for hans mod til at stille sig op og fortælle så åbent om sit liv og sin sygdom.

- Det betyder meget for mig, at jeg kan bidrage til en mere åben dialog om at være ramt af traumer og om PTSD. Jeg har holdt mere end 60 oplæg, men det her var stort for mig i dag, sagde Magnus Sigrunsson-Olsen, da han havde været på scenen foran ca. 200 tilhørere.

Kropsterapi som behandling af PTSD

Shlomy Ofer er ansat som psykomotorisk behandler ved Krise- og katastrofepsykiatrisk Center – også kaldet militærpsykiatri – på Psykiatrisk Center København. Arbejdet i Danmark med den kropslige terapi som behandling af PTSD anses som pionerarbejde, og flere parter følger interesseret med i den systematiske forskning inden for området. Resultaterne fra forskningsprojektet forventes at være klar i løbet af 2020.

"Kroppen husker – så husk kroppen” var Shlomy Ofers mantra, da han holdt oplæg om, hvordan han anvender kropsterapi til behandling af PTSD ved blandt andet at zoome ind på kroppen i nuet og mærke den kropslige tilstedeværelse.


Hvad kan man lære af hjerneskanninger af flygtninge?

- Efter fire år er jeg omsider kommet op og ud efter at have befundet mig i min ph. d.-kælder, hvor jeg har siddet og studeret hjerneskanninger, men nu er jeg parat til at fortælle jer lidt om mine fund, indledte Sigurd Uldall, læge og ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center Ballerup. 

Sigurd Uldall var inviteret med på Forskningens Døgn for at fortælle om, hvad hjerneskanninger af traumatiserede flygtninge kan lære os om PTSD. Glædesløshed (anhedomi) og depression er typiske følgesvende hos traumatiserede mennesker, og det har været udtalt hos de 71 mandlige flygtninge med PTSD, som har været omdrejningspunktet for Sigurds forskning.
 

Sigurd Uldall formåede at forenkle sin komplekse forskning, der satte spot på endnu en facet i forhold til traumeforskning. 

Er der sammenhæng mellem hovedtraumer og selvmordsforsøg?

Post. doc. Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København har sammen med sine kollegaer, herunder læge Michael Eriksen Benros studeret sammenhængen mellem hovedtraume og øget risiko for selvmord. Studiet bygger på data, der er indsamlet over en 34-årig periode og tæller ca. 7,4 mio. danskere, der har været over 10 år gamle, da data blev indsamlet. Undersøgelsen viser, at personer med hospitalskrævende hovedskade næsten har dobbelt så stor risiko for at dø af selvmord sammenlignet med personer uden hovedskade. 

Konsekvenserne efter et hovedtraume kan være fatale – og i værste fald lede til depression og selvmord, og derfor er det vigtigt at tage eventuelle symptomer efter hovedtraume alvorligt, forklarede Trine. Undersøgelsen bygger på så stort et datagrundlag, at resultaterne har givet genlyd og er blevet omtalt internationalt i blandt andet Washington Post (USA) og The Telegraph (UK). 
 

Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København fik talt med mange tilhørere, der ville vide mere om resultaterne fra de studier, som undersøger sammenhænge mellem hovedtraumer og en øget risiko for selvmord. 

Traumeforskning til gavn for patienterne

Mens roll-ups fra Forskertorvet med informationer om traumer blev rullet ned og kaffekopper blev samlet sammen efter dagens event, reflekterede Ida Hageman over dagen: 
- Det har været en rigtig god dag, og jeg fik talt med flere - både fagfolk og mennesker, der enten selv har været udsat for traumer eller er pårørende. Interessen for vores forskning er stor, og oplæggene i dag viser lidt om, hvor uhyre kompleks og mangefacetteret forskningen er. Jeg er glad for, at vores forskning er med til at belyse sammenhæng mellem det psykologiske, medicinske og kropslige felt, for det kommer i sidste ende til gavn for dem, det hele handler om: nemlig patienterne.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor