Forskningsprojekt kortlægger årsager til alvorlig psykisk sygdom

Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri har en fremtrædende rolle i danmarkshistoriens største forskningsprojekt inden for psykiatri. Håbet er at finde årsagerne til psykisk sygdom og dermed at kunne udvikle bedre behandling.​​

​De fem f​orskere på iPSYCH. Professorerne Ole Mors, Anders Børglum, Thomas Werge, Preben Bo Mortensen and Merete Nordentoft

​Bitte små ændringer i bestemte ganske bestemte gener kan måske være årsag til alvorlige psykiske sygdomme som depression, skizofreni, bipolar lidelse og ADHD.

Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri skal i samarbejde med forskere fra Århus Universitet kortlægge de genetiske, biologiske og miljømæssige årsager til, at nogle mennesker udvikler psykisk sygdom

Forskningsprojektet, som har fået navnet iPSYCH, har kørt siden 2012, og har netop modtaget en bevilling på 120 millioner kroner fra Lundbeckfonden.

Læs mere om iPSYCH

Håbet er, at det enorme kortlægningsarbejde med tiden vil kunne give bedre diagnosticering og behandling og måske endda åbne muligheder for at forebygge, at psykiske sygdomme overhovedet opstår.

- Vi har en helt særlig mulighed for at belyse det komplekse samspil mellem arv og miljø, som for nogle resulterer i, at man udvikler en psykisk sygdom. Så ultimativt er det vores ambition at bidrage til, at man kan forhindre sygdommen i at opstå, eller hvis det sker, at man kan give hurtigere og mere effektiv behandling, fortæller forskningschef på Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri, Thomas Werge.

Han er sammen med professor i socialpsykiatri på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft, en del af forskningssamarbejdet iPSYCH.

Kan skizofreni forebygges i 7års-alderen?
Siden iPSYCH's opstart har Merete Nordentofts forskergruppe arbejdet på at indsamle data fra 500 familier med børn – 300 af familierne havde en mor eller far med skizofreni eller bipolar lidelse. De resterende 200 familier var tilfældigt udvalgt.

- Vi har talt med både børnene og deres forældre og lærere for at finde ud af, om vi allerede fra syvårsalderen kan se forandringer hos de børn, hvis ene forælder har skizofreni eller bipolar lidelse, fortæller Merete Nordentoft.

Læs mere om skizofreni ​

De foreløbige resultater tyder på, at det kan man godt.

Den andel af millionbevillingen, som går til Merete Nordentofts forskningsgruppe, skal bruges til at følge op, når børnene er fyldt 11 år. Hvilket er om et års tid.

- Vi vil gerne blive klogere på sygdommens biologi. Derfor vil vi også scanne hjernerne på børnene her om et års tid. For måske kan vi allerede dér opdage forandringer i hjernen hos de børn, hvis forældre har skizofreni og bipolar lidelse. Samtidig arbejder vi på at udvikle interventioner, som måske kan forebygge sygdommen i at bryde ud, forklarer hun.

Fælles variationer ved skizofreni depression og bipolar lidelse
Forskerne fra iPSYCH er lige nu i gang med at undersøge gener og livshistorie fra 80.000 danskere med og uden psykisk sygdom.

Gennem det arbejde har de allerede fundet ud af, at personer med skizofreni, depression og bipolar lidelse deler fejl i nogle ganske bestemte biologiske processer, som har at gøre med aktivering af immunsystemet, aktivering af DNA og kommunikation mellem hjernecellerne.

Disse biologiske processer er styret af bestemte gener, som altså er påvirket hos personer med disse alvorlige psykiske lidelser.

Når man opnår en bedre forståelse af, hvilke biologiske processer, der hænger sammen med udviklingen af psykiske sygdomme, så håber forskerne, at det vil gøre det muligt at udvikle bedre behandling af disse sygdomme.

Årsagsbehandling i stedet for symptombehandling
Hvis en person med skizofreni hører stemmer eller har hallucinationer. Eller hvis et menneske med depression har mistet al livslyst, så er det symptomer på den sygdom, disse personer har.

På samme måde som at hoste og voldsomme halssmerter er symptomer på halsbetændelse. Årsagen til halsbetændelsen er bakterier i halsen, og det er dem, der skal fjernes for at sygdommen går væk.

En stor udfordring ved behandlingen af psykiske sygdomme er i dag, at man ikke kender de bagvedliggende årsager til sygdommene.

Størstedelen af den medicin, som udskrives i psykiatrien i dag, behandler derfor symptomer og ikke årsagen til sygdommen.

Lidt svarende til hvis en halsbetændelse blev behandlet med hostesaft.​

Gennem iPSYCH-forskningssamarbejdet håber forskerne, at finde de bagvedliggende årsager til psykiske sygdomme og med tiden at kunne udvikle medicin, som behandler årsagen til sygdommen i stedet for symptomet på den.​

Redaktør