Fusion af spiseforstyrrelsesområdet for voksne gavner patienter og medarbejdere

​Spiseforstyrrelsesområdet er blevet fusioneret på Psykiatrisk Center Ballerup, og det skal give patienterne mere sammenhængende behandlingsforløb og medarbejderne et bedre fagligt miljø. Onsdag den 27. juni var der officiel indvielse af de nye bygninger. 

Vent...

​I maj 2016 blev det første spadestik taget til det 5000 kvadratmeter store byggeri, som nu står klar til at behandle i omegnen af 1000 patienter med spiseforstyrrelser årligt- både i ambulant regi og i form af indlæggelser.

Byggeriet blev officielt indviet onsdag d. 27. juni og fejringen  bød på en velkomst ved Hospitalsdirektør Martin Lund samt taler ved Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og René Priess, som er centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup.

Sophie Hæstorp Andersen sagde blandt andet i sin tale:

- Det er dejligt at være med til denne dag, for i dag fejrer vi sammenlægningen af fire forskellige enheder i ét område. Det er vigtigt, for når behandlingen ikke er spredt ud over hele regionen, kan vi bedre understøtte sammenhæng i behandlingen for de mennesker, der er her, og tage udgangspunkt i deres behov. Det er også vigtigt at vi med dét her, kan skabe et stærkt fagligt miljø inden for behandling af spiseforstyrrelser. Det er vigtigt, for jo stærkere vi er fagligt, jo bedre behandling kan vi give.

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen holder tale.

Flotte faciliteter

Det 5000 kvadratmeter store byggeri, som ligger på PC Ballerups matrikel helt ud mod Ballerup Boulevard kombinerer ambulante funktioner, daghospital samt integrerede sengepladser. Derudover rummer den nye bygning et spisehus og gode faciliteter til at afvikle møder, kurser og større arrangementer.


Venterum i ambulatorium

Byggeriet er designet til at kunne understøtte målsætningen om at sikre bedre sammenhæng i patienternes forløb og at opnå synergieffekter i behandlingen på tværs af de forskellige behandlingsindsatser. 

- Patienterne vil fremover i langt højere grad end i dag møde sammenhæng i behandlingsforløbet. En sidegevinst er, at vi forventer, at ventetiden mellem de forskellige faser i behandlingen bliver mindre, da vi med den samlede behandlingsindsats her på Psykiatrisk Center Ballerup sikrer patienterne en større oplevelse af sammenhæng.  Samtidig får vi mulighed for at bruge vores ressourcer netop der, hvor der aktuelt er behov for dem, forklarer centerchef René Priess. 


Samlet behandling

Nu hvor byggeriet er taget i brug, har Region Hovedstaden på Psykiatrisk Center Ballerup eet samlet behandlingstilbud for voksne patienter med spiseforstyrrelser. Allerede ved årsskiftet til 2017 blev regionens behandling af spiseforstyrrelser organisatorisk samlet, og dermed blev Anoreksiklinikken på PC København og Ambulatorium for spiseforstyrrelser på PC Stolpegård en del af Psykiatrisk Center Ballerup.


Samlingen af spiseforstyrrelsesområdet og det nye byggeri skal ses som udtryk for, at det er et højt prioriteret område, og med det nye byggeri får såvel patienter som medarbejdere dedikerede og tidssvarende omgivelser for behandlingen.

Et psykiatrisk Louisiana

Det er RUBOW arkitekter A/S, som står bag det nytænkende byggeri, og der lægges vægt på, at det i sin helhed passer til de øvrige bygninger på Psykiatrisk Center Ballerup. Byggeriet er tænkt som serie af hovedhuse, og imellem dem ligger gangarealer, som giver mulighed for tilbagetrukkede patientfaciliteter. 


De forskellige funktioner er forbundet som perler på en snor af glasbeklædte gange, der som på museet Louisiana inviterer udeomgivelserne indenfor.

- Vi har lagt stor vægt på, at det kommende byggeri, ligesom de eksisterende på centret, skal skabe helende omgivelser, som hjælper til, at patienterne har det godt. Patienterne har selv været med til at pege på de bedste løsninger, og det har været en omfattende proces. Det har været en naturlig ting for os at inddrage patienterne, og det er helt i tråd med vores grundholdning at være inddragende over for patienterne og invitere dem til samarbejde omkring deres behandlingsforløb, fortæller René Priess.

Der var godt fyldt i de nye bygninger, da det blev indviget med reception onsdag d. 27. juni

Fokus på Bæredygtighed

dagligstue i senge afsnittet.jpg

Udover at byggeriet byder på meget gennemtænkte løsninger i forhold til såvel arkitektur som funktion, har det fået en såkaldt DGNB certificering, som er en særlig bæredygtighedscertificering. Det betyder, at Green Building Council Denmark har foretaget en gennemgang af de planlagte løsninger ud fra en række bæredygtighedskriterier. Dette gav en flot DGNB guld certificering af byggeriet. Læs mere om DGNB certificeringen  http://www.dk-gbc.dk/dgnb


Venterum i ambulatorium



​Lyse rum er en af de ting der er prioriteret højt i det nye byggeri i Ballerup.

Store forskningsmæssige ambitioner

I forbindelse med etableringen af et kraftcenter for spiseforstyrrelser er erfarne Magnus Sjögren ansat som seniorforsker, og han er ved at opbygge en stærk forskergruppe.

- Vi har en meget ambitiøs forskningsdagsorden, og har etableret samarbejder med en stribe andre kompetente kræfter inden for forskningen på spiseforstyrrelsesområdet.  Spiseforstyrrelser er meget komplicerede tilstande at behandle, og det er derfor ekstremt vigtigt at forske i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, forklarer Rene om centrets forskningsambitioner. 

Flere fotos fra indvielsesdagen:


Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund byder velkommen






Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen holder tale.




gruppebillede 1.jpg


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor