Gadeplansteamet på Christiania hjælper hjemløse med psykisk sygdom

Anne og Christel udgør Gadeplansteamets lille Christiania-hold, og i deres hus på fristaden kommer mennesker, som aldrig selv ville opsøge psykiatrien – men de har brug for hjælp.

Vent...

​Selvom patienterne er hjemløse og har massive sociale problemer samtidig med deres psykiske sygdom, så er Anne og Christel med til at holde et lys tændt for dem i 'Bøjlen' - huset hvor Gadeplansteamet holder til på Christiania.

Af Thomas Hovmøller Ris

​​Regnen er netop aftaget på en sjælden våd sommermorgen, da den første patient træder ind ad døren. "Kom indenfor i tørvejret," siger Christel, den ene af Gadeplansteamets to sygeplejersker på Christiania. Ind kommer en mørkhåret mand med en stor 'backpacker'-rygsæk. Han har netop fået plads på et herberg i Valby, men færdes stadig på Christiania, fordi det er her, han har sit netværk og føler sig hjemme. Han vil ikke have sit navn frem, men vil gerne citeres for, at "det er en succeshistorie, jeg har fået en plads på et herberg".

Anne med ryggen til og Christel overfor kort før dagens første patient ankommer til 'Bøjlen'

Det er tydeligt, at manden er tryg ved Anne og Christel, der hver tirsdag og torsdag sidder klar til at tage mod patienter i det farverige, lille hus i midten af Christiania. 'Bøjlen' hedder huset officielt, men i fristadens folkemunde kaldes det for 'barakken', og det er måske meget sigende for den stemning der er i huset. I hvert fald sætter den første patient sig hurtigt godt til rette i sofaen med en kop instant-kaffe i hånden.

- Det uformelle er gennemgående lige fra patienterne kommer til de går igen, siger Anne, der har arbejdet i Gadeplansteamet med Christel de seneste tre år.

- Det er noget andet at henvende sig her end i receptionen på et psykiatrisk center. Mange af dem der kommer her, ville ikke henvende sig eller ringe til et center, som andre typisk gør, fortæller Annes makker, Christel.

Kom med på rundvisning indenfor i 'Bøjlen'. Her er de mest basale fornødenheder som køkken, et lille toilet og et samtalerum. I det største rum er her også en brændeovn, så man kan klare sig i vinterhalvåret.

Både Anne og Christel er sygeplejersker og har hver arbejdet 15 år forskellige steder i psykiatrien og socialpsykiatrien. De har oplevet lidt af hvert, men siden de for hhv. fire og seks år siden begyndte i Gadeplansteamet, har de haft deres faste gang på Christiania, hvor mange hjemløse har brug for hjælp.

- I starten var det os der opsøgte folk, hvor vi havde mistanke om psykisk sygdom. Men nu da vi har fået fast base her i huset, er det mere folk der opsøger os. Og vores patienter anbefaler også andre at komme til os, hvis de har brug for hjælp, siger Anne.

Og der er mange der har brug for hjælp. I gennemsnit kommer der cirka tre-fire patienter på en dag, og ofte er det svære psykiske lidelser, de kommer med.

- De hyppigste lidelser er skizofreni og bipolar lidelse. Langt de fleste har aldrig fået behandling før og er stille og roligt faldet mod bunden og endt på gaden, fortæller Christel og fortsætter:

- De fleste, der kommer, har brug for ro og noget andet. Hvad det "andet" er, har de ofte selv svært ved at sætte ord på.

Til højre fra indgangen til 'Bøjlen'.

Essentielt at have tag over hovedet

Udefra kan det godt se ud som om, at Anne og Christel er på en umulig opgave. Patienterne har ikke bare psykiske udfordringer – de står også uden fast tag over hovedet, og det gør deres sociale situation meget skrøbelig og behandlingen ekstra kompleks. 

- Det er essentielt at stabilisere folk socialt samtidig med, at vi arbejder med dem psykiatrisk. Og så er det vigtigt at folk har tag over hovedet. Man ved fra sig selv, hvor vigtigt det er at kunne trække sig og få ro og søvn. Hvis ikke man får det i bare to-tre dage, kan man selv få det skidt, siger Christel. 

Anne og Christel arbejder derfor tæt sammen med Københavns Kommunes Hjemløseenhed for at finde en plads på et herberg eller andre tilbud, hvor patienterne kan få tag over hovedet i en periode. Men det er blevet sværere at finde pladser i takt med, at flere er blevet hjemløse, fortæller Christel.

- Da jeg startede i psykiatrien for 15 år siden, udskrev vi ikke folk til hjemløshed. Det gør vi i dag, siger Christel, der er bekymret for udviklingen i samfundet, som hun mener skaber flere hjemløse og forpinte mennesker på gaden.

- Derfor kan vi heller ikke altid dele vores og Hjemløseenhedens arbejde så skarpt op, siger hun og minder om, at Hjemløseenheden er en af flere organisationer på Christiania, der bruger 'Bøjlen' som 'kontor'.

Anne og Christel skal registrere oplysninger i patienternes journal ligesom på alle andre ambulatorier, og derfor bruger de også tid foran computeren.

Op ad formiddagen kommer Anders forbi 'Bøjlen'. Han arbejder netop i Hjemløseenheden i Københavns Kommune og virker til at føle sig hjemme i huset.

- 'Bøjlen' er et godt udgangspunkt for samarbejdet. Her er en uformel tone, og jeg oplever, at samarbejdet med Gadeplansteamet fungerer godt, fortæller Andreas. 

Lidt senere kommer der også en jurist fra 'Gadejuristen' forbi. 'Gadejuristen' er en privat organisation, der "yder udgående retshjælp og andre former for støtte til og for udsatte mennesker," som de skriver på deres hjemmeside. En patient har bedt 'Gadejuristen' komme forbi i dag. 

Anne og Christel glæder sig over, at de har fået fast adresse på Christiania, fordi de dermed er blevet mere synlige og forhåbentligt kan nå ud til endnu flere. Den heftige aktivitet i 'Bøjlen' denne formiddag er et bevis på, at de mennesker der har brug for hjælp, kender til stedet, mener de. Men patientgruppen er den samme, og de har stadig en social dimension, man ikke kan se bort fra.

- Jeg føler nogle gange afmagt, for vi kan ikke klare alle deres problemer, siger Anne. 

"Man kan ikke redde alle, men vi vil gerne gøre mere"

Ved 12-tiden har fire patienter været til samtale hos Anne eller Christel, og den femte er netop kommet ind ad døren. Vi kan kalde ham 'C'. Han har rastafari-hår og en gul hue på toppen af hovedet. Han taler engelsk og har ikke noget imod at blive citeret. 

- Jeg har brug for hjælp, og der er ikke andre steder her på Christiania der opfylder mit behov for hjælp, siger han.

'C' er en af de mange udlændinge der kommer til samtale hos Anne og Christel. De anslår, at det er cirka 50/50 mellem danskere udlændinge. 

- Udlændingene har ikke, ligesom resten af befolkningen, adgang til det danske sundhedsvæsen, siger Christel.

Når der er behov for at være alene med patienterne, så går Anne og Christel ind i samtalerummet, der er hyggeligt og lyst indrettet.

For de udlændinge der kommer og ikke har ret til hjælp fra det danske sundhedsvæsen, skal der være tale om akut psykiatrisk hjælp, før man må give den. Det kan bl.a. være antipsykotisk medicin, en tur på akutmodtagelsen, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller ønsker frivillig indlæggelse.

- Det er svært at slippe udlændinge der har brug for længerevarende psykiatrisk hjælp, men ikke har ret til det i Danmark. Man kan ikke redde alle, men vi vil gerne gøre mere, siger Christel, der dog erkender, at grænserne for, hvad der er akut og ikke akut nogle gange er lidt slørede, når det gælder udlændinge.

Denne formiddag har der ikke været nogle akutte situationer. Nogle af patienterne har en del på hjerte og taler meget, men det virker mest af alt som om de har brug for, at nogen bare lytter til dem.

At navigere i en verden af kaos og manglende rummelighed

'Bøjlen' ligger knap 100 meter fra Pusher Street, så den øgede hashhandel og det hårde miljø omkring det der er blevet kaldt "Danmarks mest kriminelle kvadratmetre" er noget Anne og Christel ikke kan undgå at mærke. 

- Det kan godt være en lidt vild arbejdsdag, når der er razzia på Pusher Street og man sidder herinde til samtaler og forsøger at give behandling, fortæller Anne.

Samtidig mener hun, at mennesker med psykiske lidelser bliver draget til Christiania, fordi det ved første øjesyn godt kan virke til at være et sted med masser af rum og plads til dem. 

- Men det kræver, at man kan navigere i det og især kan finde ud af, hvordan man kan begå sig og ikke begå sig på Pusher Street. For man kan ikke komme udenom Pusher Street, når vi snakker Christiania. Og Pusher Street kan have svært ved at rumme psykisk sygdom, mener Anne der sammen med Christel har oplevet, at de dårligste patienter – dem der eksempelvis går og snakker højt med sig selv – har fået kastet æg efter sig. Og i de værste tilfælde er de også blevet udsat for vold.

- Udfordringen er derfor at få patienterne til at navigere i den verden af kaos der hersker på Christiania, siger Anne, inden Christel slutter af:

- Vi forsøger at stille spørgsmålstegn ved, om Christiania nu også er det rette sted for dem at være, når de har det allerdårligst, men det er ikke altid så enkelt, når det er her, de føler sig hjemme og har et netværk. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor