Tværfaglig og holistisk tilgang til de komplekse patienter

​​I Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup har de succes med en holistisk og ihærdig indsats mod den gruppe af patienter, som lider af mange konkurrerende sygdomme og desuden ofte har misbrugsproblemer, sociale udfordringer osv.

​En forholdsvis stor del af patienterne i psykiatrien har meget komplekse problemstillinger og lider af flere sygdomme samtidig . 

Det er en velkendt udfordring, at patienterne har konkurrerende lidelser, både psykiatriske og somatiske. Men ligeså velkendt problemstillingen er – lige så vanskeligt er den at håndtere.

På Psykiatrisk Center Glostrups Akutmodtagelse har de imidlertid et bud på en løsning, som indtil nu har budt på langt flere og større succeshistorier end ellers. Her arbejder man med en medicinoptimeringsseng i et pilotprojekt. 

De mest komplekse patienter bliver modtaget af et tværfagligt team, som er klar til at tage hånd om alle patientens forskellige sundhedsfaglige problemer under ét. 

Det tværfaglige team i gang med arbejdet. Foto: Ulf Joel jensen.

Teamet er sammensat af psykiatere, en klinisk farmaceut og en specialpsykolog og har desuden etableret tætte og stadig forbedrede samarbejde med andre aktører, som f.eks. egen læge, misbrugscenter, kommune, distriktspsykiatrien med flere, der er centrale for patienternes behandling.

En proaktiv tilgang

- Den her patienttype har brug for en helt særlig indsats. De er som et garnnøgle, hvor deres problemer er tæt vævet ind i hinanden. Derfor er vores tværfaglige tilgang vigtig, og det er generelt vigtigt, at vores tilbud ikke har for stramme rammer, at visitationen ikke bliver for firkantet. For så falder en stor del af patienterne bare ved siden af; typisk er det jo patienter, som allerede er faldet gennem de andre behandlingstilbud, indleder overlæge Kasper Thybo Reff.

Overlæge Kasper Thybo Reff. Foto: Ulf Joel Jensen.

Han suppleres af overlæge Jannik Bjerrum:

- Som akutmodtagelse er det her afsnit jo designet til hurtige forløb. Og det bærer vi med i den her indsats: Vi går ihærdigt og proaktivt, til værks fra det øjeblik, vi modtager patienten. På første indlæggelsesdag bliver patienten både tilset af en klinisk farmaceut og en psykiatrisk overlæge, som laver en ambitiøs behandlingsplan. 

Overlæge Jannik Bjerrum. Foto: Ulf Joel Jensen

-Vi tager alle problemstillinger med i betragtning – både misbrug, somatik og naturligvis psykiatri. Og så bestræber vi os på at følge patienterne til dørs: Det er uhyre vigtigt, at vi skaber en rød tråd i behandlingsforløbet, for vi ved alle, hvor vanskeligt det er, at overtage et komplekst behandlingsforløb, som er sat i værk et andet sted.

Derfor åbner projektet også op for, at de meget komplekse patienter kan være indlagt i Akutmodtagelsen i længere tid, end man normalt ser det. Gennemsnitlig liggetid i akutmodtagelsen er 1-2 dage, men de fleste patienter i dette pilotprojekt er indlagt 1-2 uger, og i sjældne tilfælde kan de forblive indlagt i længere tid. Det længste forløb er indtil videre på tre en halv uge.

Fokus på medicin – og relationer

Helt centralt i arbejdet med den komplekse patient står afdelingens kliniske farmaceut, Christina Skovsende Eriksen. Hendes blik for bivirkninger og problemer med patienter, der får flere typer medicin er essentiel for indsatsen. Denne patientgruppe har meget ofte har et betydeligt medicinforbrug – og har haft det gennem en årrække.

Klinisk farmaceut, Christina Skovsende Eriksen. Foto: Ulf Joel Jensen.

- Patienterne er karakteriseret ved, at de ofte har mange diagnoser – derfor får de også mange præparater. Det bliver sværere at justere, jo længere en medicinliste patienten har. For disse patienter ligger der et stort arbejde med at få saneret i nogle af de behandlinger, som har været i gang længe, men måske ikke længere er påkrævet. 

Vi arbejder også med både op- ned- og udtrapning, ikke mindst at skifte til andre mere optimale præparater hvor både effekt, bivirkninger og pris er i fokus. Og så taler vi om hvordan patienterne tager medicinen til hverdag. Det er betydningsfuldt", siger Christina Skovsende Eriksen.

- Det er klart, at når vi går så hurtigt og relativt heftigt til værks og ændrer massivt på den behandling, patienterne har modtaget indtil nu, så er relationen uhyre vigtig: Vi bestræber os på at møde patienterne i øjenhøjde og opbygge et samarbejde med dem omkring deres videre behandling. Og dér er Christina rigtigt god. Ud over hendes faglighed og input omkring rational medicinering, så har hun et fantastisk godt blik for patienterne", siger Kasper Thybo Reff.

Foto: Ulf Joel Jensen.

Mange bække små

Omdrejningspunktet for medicinoptimeringssengen er – som navnet på projektet da også antyder – den medicinske behandling. Men denne indsats står langt fra alene. 

Som Kasper Thybo Reff tidligere nævnte handler det også om relationer – og i det hele taget om at favne så bredt som muligt. Derfor er der også særligt fokus på samarbejde med patienternes egen læge, med de somatiske afdelinger og ikke mindst med misbrugsenhederne i kommunerne.

- Vi har også etableret et godt samarbejde med herberger, fordi en del af de her patienter også har en hjemløseproblematik. Isoleret set består vores pilotprojekt nok af en hel masse små indsatser, men samlet har de en stor effekt, fordi patienterne netop står med en masse forskelligartede problemstillinger, som påvirker hinanden", forklarer Jannik Bjerrum.

- Vi har en holistisk tilgang til patienternes problemer. Ja, meget handler om deres medicinering, men kan vi løse noget uden piller, så er vi meget opmærksomme. 

Lige nu søger vi fondsmidler til at indkøbe udstyr, der kan understøtte den medicinske behandling. Vi vil gerne have kuglestole på hvert patientværelse, kugleveste, kugledyner osv. Det kan være med til at nedsætte behovet for medicinsk behandling", siger Kasper Thybo Reff.

Foto: Ulf Joel Jensen.

Færre genindlæggelser

Men kan man overhovedet iagttage en egentlig effekt af denne bredspektrede tilgang til patienten? Helt afgjort, lyder det fra alle tre. De hiver uden besvær succeshistorier ud af hukommelsen – som fx patienten, der efter at have haft et stabilt liv med natarbejde, begyndte et amfetaminmisbrug for at kunne holde til sine arbejdstider. Da dette blev problematisk forsøgte han at selvmedicinere sig ud af amfetaminen med alkohol – og dermed begyndte en alvorlig deroute.

Patienten mistede sit job og sin lejlighed og endte på herberg, inden han kom ind på Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup i dårlig forfatning. Her blev han indledningsvis sat i behandling for sin ADHD og sammen med en række andre tiltag har det betydet, at han skal flytte i egen lejlighed igen og er på vej tilbage på arbejdsmarkedet.

-Jeg synes helt klart, at vi kan se en tydelig effekt af vores målrettede indsats mod den her patientgruppe. Tidligere havde vi langt flere genindlæggelser end i dag. De såkaldte svingdørspatienter har tit meget komplekse problemstillinger, og det, at de bliver indlagt igen og igen, er jo udtryk for, at et eller andet ikke fungerer optimalt i behandlingen. Derfor har vi lagt en plan for de hyppige genindlæggelser, så man ikke starter fra scratch, når patienterne dukker op. Og det fungerer", konkluderer Jannik Bjerrum.

Foto: Ulf Joel Jensen
Eksempel på patientforløb i medicinjusteringssengen

I slutningen af marts 2017 indlægges en 84-årig kvinde med svær og tilbagevendende depression. Hun har lavt saltindhold i blodet som følge af den antidepressive behandling, har smerteproblemer og en kendt cancer blodsygdom.

Ved indlæggelsen skiftes til en anden klasse af antidepressiv medicin – ligeså med den smertestillende behandling. Desuden ophøres en række forældede behandlinger, bl.a. beroligende medicin og behandling af urolige ben. Der blev telefonisk konfereret med hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet, den hæmatologiske cancersygdoms behandling optimeres.

Patienten henvises desuden til lungeambulatorium for en tør hoste, hun indlægges kortvarigt på somatisk afdeling, hvor man finder en lungetumor og en lille blodprop i lungen.

Konsekvensen for patienten var optimeret cancerbehandling, smertebehandling, rationelt skift af antidepressiv medicin. Reduktion af medicinpræparater. Samlet øget livskvalitet.



Redaktør