I dag behandles alle patienter med skizofreni ens – men behandlingen kan målrettes meget bedre

​Professor Birte Glenthøj arbejder på at kategorisere forskellige undergrupper af skizofreni, så behandlingen i fremtiden kan målrettes den enkelte undergruppe i stedet for at bruge samme behandling til alle.

Vent...

​Gennem forskning har vi kendskab til mange af de genvarianter, der øger risikoen for at udvikle skizofreni. Fra forskningen ved vi også, at patienter med skizofreni har en række objektivt målbare forstyrrelser i hjernens struktur, funktion og kemi sammenlignet med kontrolgrupper. Forskningen har imidlertid også vist, at hjerneforstyrrelserne ikke er ens hos forskellige patienter, og dermed bør skizofreni ikke kategoriseres som én, men som en række biologisk forskellige sygdomme, og behandles derefter. Det mener professor Birte Glenthøj.

- Patienter med skizofreni bør behandles mere præcist, så behandlingen i højere grad er målrettet forstyrrelserne hos den enkelte patient. Den antipsykotiske behandling, som vi giver i dag, kan stadig bedst karakteriseres som 'one size fits all' og 'trial and error', og det vil vi gerne kunne gøre bedre, men problemet er, at vores viden om skizofreni ikke rigtig er kommet patienterne til gode endnu, lyder det fra Birte Glenthøj.

Professorstafetten – del din viden

I løbet af 2020 sætter vi fokus på den nyeste forskning inden for forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. Det gør vi ved at give stafetten til én eller to professorer om måneden og stille dem spørgsmålene: Hvad arbejder du med lige nu, og hvad er perspektivet i forhold til at omsætte det til praksis til gavn for patienterne?

Selvom skizofreni biologisk set ikke er én, men mange sygdomme, stilles diagnosen i dag alene på baggrund af kliniske symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og forstyrrelser i tænkningen og adfærden hos patienten.

Men det er mere komplekst end som så, og når Birte Glenthøj og kollegernes viden om skizofreni kun i begrænset omfang er kommet patienterne til gode i form af mere præcise behandlinger, skyldes det ikke mindst sygdommens kompleksitet; kompleksiteten betyder nemlig, at forskningen er baseret på grupper af patienter, der biologisk set fejler noget forskelligt Det giver samtidig det store problem, at nye behandlinger for skizofreni målrettes og testes på patienter, der biologisk fejler noget forskelligt,


- Derfor bliver vi nødt til at identificere de enkelte undergrupper af skizofreni først. Dem kan vi så basere fremtidige studier på og, forhåbentlig, i sidste ende udvikle bedre behandlinger imod, siger Birte Glenthøj.

Birte Glenthøj samlet med forskergruppen på Center for Klinisk Intervention og Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CINS) på PC Glostrup

Har fundet to undergrupper af skizofreni

At identificere forskellige undergrupper af psykose og skizofreni er netop, hvad Birte Glenthøj sammen med sin forskningsenhed på Center for Klinisk Intervention og Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CINS) på Psykiatrisk Center Glostrup er i gang med. Forskningsenheden har opbygget en database med omfattende kliniske, epidemiologiske og biologiske data fra 1164 individer, og sammen med en gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejder de på at kategorisere klinisk relevante undergrupper på baggrund af de unikke data.

I dataene indgår bl.a. forløbsstudier af patienter med skizofreni, der er undersøgt før deres første antipsykotiske behandling og fulgt gennem mange år samt studier af én- og toæggede tvillinger, hvoraf den ene har en lidelse indenfor skizofrenispekteret. Der indgår også raske personer, der bliver brugt som kontrolgruppe for at sammenligne raske og syge. Undersøgelserne omfatter, ud over de kliniske data, bl.a. skanninger af hjernens struktur, funktion, belønningssystem, og signalstofsystemer, neurokognitive undersøgelser og elektrofysiologiske og genetiske data.

Undersøgelserne af dataene fra de 1164 individer sker via såkaldte 'machine learning'-analyser – også kaldet 'ML'- hvor en computer 'lærer' at genkende mønstre i store mængder af data. Og analyserne har allerede givet resultater.

- Vi har identificeret to undergrupper af patienter med skizofreni, der ikke kunne adskilles på baggrund af deres kliniske symptomer, men til gengæld kunne vi se, at de reagerede meget forskelligt på behandlingen. Det viser os, at det er muligt at identificere klinisk relevante subgrupper af patienter med skizofreni, der ikke kan adskilles klinisk, fortæller Birte Glenthøj

Medicinen kan tilpasses den enkelte patient

'Machine learning'-analyserne kan mere end "blot" identificere undergrupper af skizofreni.

- Målet er, at metoden fremadrettet blandt andet vil kunne hjælpe os med at forudsige, hvordan fremtidige patienter med psykoser vil reagere på behandlingen, og hvordan deres sygdomsforløb kommer til at være, før de sættes i behandling. På sigt skulle det gerne hjælpe os med at ramme den rigtige behandling første gang, så vi ikke skal prøve os frem for at finde den bedst mulige medicinering eller udsætte patienterne for en behandling, der alligevel ikke virker, forklarer Birte Glenthøj.

Hun tilføjer, at den rigtige behandling desværre ikke eksisterer for alle patienter, men at det også er håbet, at identifikation af subgrupper af psykotiske patienter baseret på de bagvedliggende biologiske og kognitive forstyrrelser kan føre til udvikling af nye farmakologiske såvel som kognitive behandlingsmetoder.

Som eksempel på, at man ikke altid rammer rigtigt med medicineringen til patienter med skizofreni, peger hun på den antipsykotiske medicin, der bliver bruger i dag. Alle markedsførte typer antipsykotisk medicin dæmper aktiviteten i hjernens dopaminsystem, men det er ikke alle psykotiske patienter, der har forstyrrelser i dopaminsystemet, og derfor virker medicinen ofte ikke – eller har kun ringe effekt – på symptomerne hos disse patienter.

Det skal der laves om på, og Birte Glenthøj arbejder tæt sammen med danske og internationale forskere med dette mål.

- Ved at identificere undergrupper af psykotiske patienter ud fra vores egne og andres data, kan vi tage et vigtigt skridt imod at tilpasse medicinen til den enkelte patient, så de oplever bedst mulig virkning og færrest mulige bivirkninger.
SPECT - aldrig behandlet patient.png
Billeder fra en SPECT-skanning af en aldrig tidligere behandlet patient (top) og efter (bund) seks ugers behandling med antipsykotisk medicin (amisulprid), der dæmper aktiviteten i hjernens dopaminsystem. Billederne viser, hvor kraftigt kortvarig behandling med en ikke særlig høj dosis af et antipsykotisk præparat (amisulprid) blokerer hjernens dopamin D2-receptorer. Efter behandling ses et markant fald (Kilde: Fra Sanne Wulffs Ph.D-afhandling, 2015)

SPECT - behandlet patient.png

Selvom de to første undergrupper af skizofreni nu er identificeret, så er der dog fortsat et stykke vej, inden vi kan implementere såkaldt præcisionsmedicinering i den daglige kliniske psykiatri. Til gengæld kan identifikationen af undergrupper være med til at forny behandlingen og forebygge lidelsen. 

- Vi vil ud fra identifikationen af undergrupper også kunne spotte de patienter, der har størst behov for intensiv behandling og støtte, ligesom vi vil kunne sige, hvem der vil have et mildt forløb og dermed berolige dem, slutter Birte Glenthøj.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor