Klinisk Etisk Komite søger nye medlemmer

​Region Hovedstadens Psykiatri etablerede i 2012 en Klinisk Etisk Komité, hvis formål er at kvalificere og understøtte etiske overvejelser på tværs af hospitalet, og herved sikre bedre behandling af og samarbejde med patienter og pårørende. 

- Vil du være med?

Hvad er Klinisk Etisk Komite?

Klinisk Etisk Komite er tværfagligt sammensat og består af 12 medlemmer, hvoraf én er brugerrepræsentant og én pårørenderepræsentant.

Komiteen er et rådgivende organ for primært det kliniske personale, men kan også rådgive RHPs ledelse og tværgående beslutningsfora.

Alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri kan foreslå etiske dilemmaer til drøftelse i komiteen. Patienter og pårørende kan foreslå sager via komiteens repræsentanter for bruger/pårørendeforeningerne eller via ledelsen på et af de psykiatriske centre. 

Klinisk Etisk Komite behandler sager vedr. principielle, etiske dilemmaer. Sagerne kan fx. dreje sig om anvendelse af tvang, sikkerhedsforanstaltninger, samarbejde med medicinalindustri, spørgsmål vedr. stigmatisering, inddragelse af patienter og pårørende, mv. 

Læs https://intranet.regionh.dk/_layouts/15/images/icdocx.pngKommisorium

Nye medlemmer

Komiteen søger nu nye medlemmer, og alle interesserede kan ansøge. Medlemmer af komiteen skal have interesse for og viden om etiske spørgsmål.

Formandskabet varetages af en af RHPs vicedirektører, og medlemmer udpeges af direktionen på baggrund af ansøgning.

En medlemsperiode løber i to år med mulighed for genvalg.

Ansøgning

Hvis du kunne tænke dig at stille op som medlem af komiteen, skal du sende et udfyldt ansøgningsskema senest den 25. november 2015 til Benedicte.Schou.01@regionh.dk, sekretær for Klinisk Etisk Komité. 

Download https://intranet.regionh.dk/_layouts/15/images/icdocx.pngAnsøgningsskema

Redaktør