Undersøgelse: Tilfredshed med behandlingen hos patienterne i Region Hovedstadens Psykiatri

​Region Hovedstadens Psykiatri placerer sig solidt sammenlignet med de andre regioner i årets Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP). 

Vent...

Modelfoto

​I dette års Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) placerer Region Hovedstadens Psykiatri sig solidt i midten i forhold til de andre regioner. Både blandt indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien læner Region Hovedstadens Psykiatris resultat sig op ad landsgennemsnittet, mens vi i børne- og ungepsykiatrien ligger en smule under niveauet på landsplan. 


Den sidste patientgruppe, der er blevet spurgt om deres tilfredshed med forløbet og behandlingen, er de retspsykiatriske patienter, og her ligger RHP højere end landsgennemsnittet. 


Om det er gået i den rigtige retning med patienttilfredsheden i RHP siden sidste år er dog svært at sige noget om. Spørgsmålene og svarkategorierne i årets LUP-undersøgelse er nemlig lavet om i forhold til tidligere år, og det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne årets resultater med sidste år. 

Større fokus på løbende tablet-undersøgelser frem for LUP 

I 2015 begyndte alle centre i RHP at lave løbende patienttilfredshedsundersøgelser via tablets. Når patienten afsluttes på de enkelte afsnit samt ved ambulante besøg får de mulighed for at svare på en række spørgsmål på en tablet om, hvordan de har oplevet forløbet og behandlingen. 

Vores egne tablet-undersøgelser har de seneste år kunne sammenlignes med LUP-undersøgelserne, men det kan de ikke mere, fordi spørgsmålene og svarkategorierne i LUP-undersøgelserne som nævnt er blevet lavet om. Tablet-undersøgelserne er derfor noget der er kommet og kommer endnu større fokus på at bruge konstruktivt ude på afdelingerne fremover, forklarer vicedirektør Anne Hertz

- Med tablet-undersøgelserne er der blevet mulighed for at inddrage patienternes perspektiv endnu mere i arbejdet. Og da undersøgelserne bliver lavet på månedlig basis er der også større mulighed for løbende at forbedre og målstyre arbejdet i stedet for at vente på den årlige LUP-undersøgelse, slutter vicedirektør Anne Hertz.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor