Lad lyset komme ind

​På Psykiatrisk Center  København går man nu nye veje i behandlingen af patienter med depression:  Specialdesignede lyskilder, som kopierer dagslysets farvesammensætning og intensitet.


Lad lys vindue.JPGDer er noget galt, og det tager hjernen nogle sekunder at hitte ud af, hvad det er, som ikke stemmer, da vi træder ind på et ærligt talt lidt smårodet reservelægekontor på Psykiatrisk Center København. For et eller andet er forkert, som i fuldkommen naturstridigt forkert, men hvad?På væggen ved siden af vinduet, hvor sollyset strømmer varmt ind i lokalet, hænger en usædvanligt placeret elektrisk installation. Det er imidlertid ikke elskabet, der forstyrrer den intuitive opfattelse af rummet. Det er vinduet. Eller rettere: Det er det faktum, at sollyset falder ind i det nordvendte kontor i en ca. 45 graders vinkel – på trods af, at novembers fugtige dyne af massivt gråvejr fuldstændig har spist ethvert tilløb til solskin udenfor. 

Dobbelt op på solskin

Overlæge Klaus Martiny ser forventningsfuldt på mig, idet illusionen går op for mig, og arkitekt Carlo Volf styrer omgående hen mod elskabet ved siden af vinduet.  Han justerer på et par knapper og tager illusionsnummeret til nye højder, idet sollyset pludselig ændrer karakter, bliver blødere og skaber fornemmelsen af en varm sensommeraften midt i november.

lad lys medvirkende.JPG









På billedet: arkitekt Carlo Volf (til venstre) og overlæge Klaus Martiny.

For naturligvis kommer lyset ikke udefra, og selvfølgelig er der ikke tale om sollys. Vi står i stedet og kigger på et nyt lysarmatur med LED-belysning, som er bygget ind i selve karmen på vinduet, så man slet ikke ser, at det i virkeligheden er en lampe. I stedet skaber den indtrykket af, at lyset strømmer ind, og bader vindueskarmen i sollys. Og det er skam meningen, at det skal ligne udefrakommende sollys – men faktisk skal det mere end bare ligne:

"Vi ved med sikkerhed, at dagslys har en positiv terapeutisk effekt på mennesker, der lider af depression: Lys virker akut humørforbedrende. En øget mængde dagslys giver desuden mere vågenhed i løbet af dagen, bedre søvn om natten og en mere stabil døgnrytme. Og netop døgnrytmen er et stort problem for patienter med depression. Derfor forsøger vi i dette projekt, som vi kalder ROOMLIGHT, at tage det næste skridt efter den velkendte lysterapi, hvor patienten sidder foran en lysintensiv lampe. Nu øger vi lysmængden og farvesammensætningen så det svarer til dagslys, og eksponerer patienterne for det hele dagen", siger Klaus Martiny.

I Danmark har vi årligt ca. 1.750 solskinstimer, fordelt på ca. 450 i vinterhalvåret og ca. 1.300 i sommerhalvåret. De nyudviklede sollysarmaturer med LED-lys vil årligt skabe 3.960 timer med kunstigt sollys, fordelt på 1.800 timer i vinterhalvåret og 2.160 timer i sommerhalvåret. Solskinsarmaturet giver altså mere end en fordobling af det samlede antal af solskinstimer i Danmark – og ikke mindst en firedobling af antallet af solskinstimer i vinterhalvåret.

Inspireret af dagslyset

"Det moderne menneske i vores del af verden lever i et underskud af lys. Vi sidder store dele af dagen indenfor, og selvom der kommer lys ind gennem vinduerne, så holder energiruderne en del af lyset ude og specielt det blå lys, som har en gavnlig indflydelse på reguleringen af døgnrytmen. I det her projekt kan man sige, at vi lader os inspirere af dagslyset", siger Carlo Volf, som er en af hovedmændene bag det nye lysarmatur.

Inspirationen kommer til udtryk i lysets farvesammensætning og i den automatiske styring. Det tænder af sig selv klokken 6 og slukker igen klokken 18. I løbet af dagen vil lyset følge døgnets rytme med mere blåt lys om morgenen og tiltagende rødligt hen over dagen. På samme måde vil lysets styrke og farve også være tilpasset årstiden. Patienterne vil ikke selv kunne tænde eller slukke for lysarmaturet. Har de behov for mere lys, kan de som supplement tænde andre LED-lyskilder med samme lyssammensætning.

"Det er en større udfordring at skabe et kunstigt lys, der ikke bare har en terapeutisk effekt, men som patienterne faktisk også kan lide at opholde sig i. Vi skal finde frem til en lyskilde med høj lysintensitet, uden det blænder eller føles generende. Derfor nedsætter vi nogle fokusgrupper med patienter, som skal give feedback på lysintensitet, inden vi starter ROOMLIGHT projektet i fuld skala", forklarer forskningssygeplejerske Signe Svendsen.

"Det er med lys, som det er med medicin: Jo flere bivirkninger, patienterne oplever – jo dårligere compliance. Derfor tager vi patientperspektivet og patientoplevelsen af lyset uhyre alvorligt", siger Klaus Martiny og tilføjer, at bivirkninger til lyset kan være søvnforstyrrelser, hovedpine og andre former for ubehag, som ultimativt kan føre til, at patienterne vil blænde af for lyset.

Stort forbedringspotentiale

"Det her med at arbejde terapeutisk med belysningen på et afsnit bruges allerede flere steder. Både i psykiatrien og i somatikken. Men der findes ikke rigtigt nogle gode studier af effekten af det, og vi håber på, at vores projekt vil vise, at patienterne bliver hurtigere raske, har kortere indlæggelsestid og brug for mindre medicinsk behandling", forklarer Klaus Martiny.

Derfor vil det nye lys i første omgang blive brugt i en forsøgsopstilling, hvor holdet bag sammen med eksperter fra DTU Fotonik måler på den totale mængde af lys – inklusive dagslys og anden baggrundsbelysning, patienterne udsættes for. De monitorerer tillige lysets sammensætning osv. Målsætningen er, at man efterfølgende bliver i stand til at genskabe nøjagtig det samme lys andre steder og dermed opnå præcis den samme terapeutiske effekt.

"Man kan roligt sige, at der er et stort udviklingspotentiale i sundhedsvæsnet på det her område. Lys er meget ofte noget af det sidste, man tænker på, når der bygges om eller bygges nyt. Det kan undre, fordi lys har så stor en indflydelse på vores sundhed, og fordi vi som sagt lukker den gavnlige del af sollysets spektralfordeling ude i det moderne energirigtige byggeri. Den belysning, som er suverænt mest anvendt på hospitalerne i dag, er de traditionelle elsparepærer, som set fra et sundhedsmæssigt perspektiv har en meget dårlig farvesammensætning. Så vi kan kun håbe på, at der efterfølgende vil være nogen, som er interesseret i at kopiere den her opsætning, hvis vi kan påvise den effekt, vi forventer", slutter Carlo Volf.

Redaktør