Medicinstuderende er en ressource på Psykiatrisk Center Glostrup

​På Psykiatrisk Center Glostrup er der klar enighed om, at studerende altid er meget velkomne og skal prioriteres højt, selvom de tager ekstra tid i en travl hverdag. Det har resulteret i flotte evalueringer fra de studerende.

Af Ida Marie Steensborg

- For os er det afgørende, at de føler sig velkomne, lige fra de ankommer den første dag til de møder læger og det øvrige personale rundt om på afdelingerne og de forskellige afsnit. Sådan lyder det fra klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup, Mette Brandt-Christensen.

Mette Brandt-Christensen2.jpg

Hun fortæller med et tydeligt engagement, hvordan centret går højt op i at give de studerende et godt klinikforløb i psykiatrien. Dette arbejde har resulteret i så flotte evalueringer fra de studerende, at direktionen i RHP har indstillet centret til Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitets uddannelsespris.

- Vi er selvfølgelig meget glade og stolte over indstillingen og den påskønnelse, det er fra direktionens side, siger Mette Brandt-Christensen.

"Man kan mærke, de mener det"

Ifølge Mette Brandt-Christensen kræver det veltilrettelagte forløb, struktur og ikke mindst en indstilling fra alle på centret om, at man tager sig godt af de studerende:

 - Vi har opbygget en kultur, hvor der er klar enighed om, at vi med glæde yder en indsats over for de studerende og ikke ser dem som en ekstra byrde eller belastning, men som en ressource. Det tager naturligvis ekstra tid, men uddannelsen af de kommende læger er vigtig og skal prioriteres, siger Mette Brandt-Christensen.

Og når man har den indstilling, smitter det ifølge stud.med. Olga Hansen af på de studerende:

- Jeg følte mig meget velkommen og varmt modtaget på PC Glostrup. Man kunne tydeligt mærke, at de rent faktisk mener det. Man bliver prioriteret og er tænkt ind i de daglige rutiner.


Billedet: Olga Hansen

- Fx var min oplevelse, at lægerne gerne ville have én med rundt, og at de gerne vil fortælle om faget. I modsætning til det, har jeg oplevet andre steder at måtte løbe desperat rundt i hælene på lægerne, af frygt for at de pludselig 'forsvinder' fra en, og man så står dér og ikke ved, hvad man skal gøre af sig selv.

Fastlagt skema for hver studerende

Forløbene er ifølge Mette Brandt-Christensen sat i system og kører efter en helt fast plan og struktur hver gang og med et højt informationsniveau i hele forløbet. For at sikre at de studerende kommer rundt og oplever forskellige steder og funktioner og altid ved, hvad de skal, struktureres forløbene med såkaldt rulleskema for hver studerende:

- Vi tror på, at rulleskema er bedre end at knytte dem til ét sted, fordi de er her så relativt kort tid. Samtidig er vi meget lydhøre og imødekommende over for, hvis nogen har særlige interesser eller ønsker om at møde en bestemt type patient eller sygdom, siger Mette Brandt-Christensen.

 Centret har bl.a. ansat to yngre læger som tutorer, der tager imod de studerende, viser rundt og sørger for at give dem en god introduktion. De fungerer desuden som løbende sparringspartnere for de studerende under opholdet. Det er desuden fast procedure, at de studerende 'råbes op' ved den daglige morgenkonference, så alle ved, hvad de skal i løbet af dagen og kan føle sig som en del af afdelingen. Umiddelbart en lille detalje, men ikke desto mindre af stor betydning:

- Når man bliver nævnt, føler man sig inddraget. Alle bliver klar over, at man er der, og man sidder ikke og er usikker på, hvad man skal den pågældende dag. Det betyder meget, fortæller Olga Hansen.

Høje krav til læringsudbyttet

Eftersom de studerende kun er i klinik i tre uger, mener Mette Brandt-Christensen, det er ekstremt vigtigt, at de når at lære noget. Derfor vil studerende på PC Glostrup fx heller ikke opleve aflysninger af undervisning, fordi der vil altid være en medarbejder, der er klar til at træde til, så de studerende ikke går glip af noget:

 - Vi skal på meget kort tid sørge for, at de får et overordnet kendskab til psykiatrien og de største psykiatriske sygdomme. Vores eksamensvejledning er ret håndfast, og vi stiller krav til de studerende. Fx skal de kende kriterierne for skizofreni og de øvrige store psykiske sygdomme. Det kommer faktisk tit bag på dem. Men det skal de altså kunne svare på til eksamen. Vi tror på, at det er vigtigt at vejlede dem på et tidligt tidspunkt, også selvom der kan være lang tid til eksamen. 

 Og netop god vejledning er vigtig for de studerende: 

- Mange studerende har en opfattelse af, at psykiatrien ikke er så eksakt en videnskab som resten af faget, fordi der er mere samtale og terapi i en psykiatrisk lægefaglig vurdering og behandling end i somatikken. Psykiske sygdomme og deres symptomer kan være sværere at forstå end somatiske sygdomme. Derfor betyder det meget, når man møder læger og professorer, der engagerer sig i at lære én om det psykiatriske område, lyder det fra stud.med. Olga Hansen.   

Handler også om afstigmatisering

Men et optimalt klinikforløb er i Mette Brandt-Christensens optik ikke alene gjort af et solidt, konkret læringsudbytte:

- Det handler også om at få afstigmatiseret og afmystificeret arbejdet i psykiatrien. Vi er bevidste om, at mange studerende kommer med en række forestillinger og fordomme om psykiatrien, og dem gør vi meget ud af at få italesat og nedbrudt.

Mette Brandt-Christensen tilføjer, at de samtidig generelt er nænsomme, når de underviser i og taler om psykisk sygdom med de studerende, for – som hun forklarer – kommer mange med personlige erfaringer med området og kendskab til psykisk sygdom fra sig selv eller fra familie eller venner.  

Vinderen af uddannelsesprisen bliver afsløret d. 31. januar.

Redaktør