Mindre tvang - mere trivsel

​Bæltefikseringer, jævnlig tvangsmedicinering og et ekstremt højt sygefravær. På godt et år er den onde cirkel blevet brudt på Glostrups intensive, retspsykiatriske døgnafsnit for unge, og trivslen for både patienter og personale er steget markant. Opskriften på succesen er øget medarbejderinddragelse, ny tilgang til patienterne samt virkemidler som chili og is. Og så har de ansat en kanin.​

Camilla Gleerup, Christina Hyldgård og kaninen Einstein. Både personale og patienter tager del i pasningen af den "nyansatte" medhjælper. Foto: Ida Maria Steensborg​

De er unge i alderen 14-17. Typisk med psykoser, herunder skizofreni eller med svære depressioner og personligheds- eller spiseforstyrrelser. De er præget af angst og forpinthed og som oftest stærkt selvskadende, nogle selvmordstruede. Det er med andre ord en meget tung patientgruppe, der er enten frivilligt indlagt, tvangsindlagt eller surrogatfængslet på afsnit B204 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.​

Hverdagen i afsnittet har ifølge både ledelse og medarbejdere gennem en årrække været præget af tvang, fastholdelser og bæltefikseringer. Forhold, der gør jobbet både fysisk hårdt og mentalt ekstremt krævende for de fleste medarbejdere, hvilket også indtil for nyligt afspejlede sig i et meget højt sygefravær – faktisk centrets højeste.

I dag er alt dette imidlertid ren og skær fortid på B204. For i 2014 besluttede en ny ledelse, at den onde cirkel skulle brydes, og der skulle sættes ind for at nedbringe antallet af tvangsforanstaltninger såsom fastholdelser, bæltefikseringer og akut beroligende medicin under tvang.

Et år uden bæltefikseringer
Indsatsen har i dén grad givet pote:

- Indtil for kort tid siden havde vi ikke haft en eneste bæItefiksering i et helt år. Og det er kun meget sjældent, vi er nødt til at tvinge nogen til at tage beroligende medicin, fortæller en tydeligvis stolt medarbejder i B204, social- og sundhedsassistent Camilla Gleerup, som også er vedligeholdelsesinstruktør. 

Camilla Gleerup fortæller samtidig, at sygefraværet blandt kollegerne i dag er nede på et minimum, og at gejsten og overskuddet til arbejdet er blomstret helt fantastisk over det seneste års tid.

Slut med fejlfindings-kultur og kassetænkning
Hvad præcist, der har skabt den positive udvikling og de imponerende resultater hos B204, er ikke sådan lige at svare entydigt på. Men det handler bl.a. om en fornyet tilgang til behandlingen samt en ændret indstilling fra ledelsens side til personalet og blandt personalet til hinanden som kolleger.

Ifølge konstitueret overlæge Nina Staal og afdelingssygeplejerske Annika Rasmussen har det været afgørende at få gjort op med den 'kassetænkning' og de faste regelsæt, der gennem mange år havde styret måden, tingene fungerede på i afsnittet:

- Overordnet har vi arbejdet med at ændre tænkningen fra at have fokus på 'fejlfinding' til i højere grad også at rumme ressourcer og recovery. Samtidig har vi turdet erkende, at noget af det, der havde været fast kutyme i årevis, ikke virkede for hverken personale eller patienter, fortæller Nina Staal. 

De fysiske rammer er også blevet forbedret. - Her skal være pænt og ordentligt og så 'almindeligt' som muligt. Hvis en patient fx laver et hul i væggen, får vi det udbedret, selvom vi ved, at der måske snart kommer et hul igen, fortæller Camilla Gleerup og Christina Hyldgård. Foto: Ida Maria Steensborg

I dag er medinddragelse, tillid, anerkendelse af hinanden samt frihed under ansvar nøglebegreber. Kombineret med en tyrkertro på, at intet er umuligt:

- Vi støtter medarbejderne i at stole mere på deres faglighed og opfordrer til at turde tænke ud af boksen, sige idéer højt, prøve ting af og selv finde løsninger i de konkrete situationer med patienterne, fortæller Annika Rasmussen.

Selvskade bliver ikke længere negligeret
Med inspiration fra bl.a. Esbjerg og England begyndte man derfor at eksperimentere med at gøre tingene på en anden måde. Det har fx resulteret i, at personalet på B204 i dag ikke blot omgående stopper en selvskadende patient, men i højere grad rummer adfærden og arbejder med den unge i situationen i henhold til den kognitive referenceramme:

- I dag er deeskalering og mindstemiddelsprincippet vores primære fokus, frem for hvordan vi tager over og griber fysisk ind for at lukke ned for situationen. Vi øver patienterne i at være i den selvskadende adfærd og håndtere sig selv – naturligvis alt efter hvor skadelig adfærden er. Vi er sammen med dem og taler med dem, så de lærer at sætte ord på det, der foregår, fortæller Camilla Gleerup.

Samtidig er patient- og forældreinddragelse i patientforløbene og behandlingen øget, ligesom man i afsnittet er begyndt at se på patienterne meget mere individuelt og i højere grad tør prøve sig frem med, hvad der virker på den enkelte patient. Hele tiden med udgangspunkt i adfærdskorrigering og kognitiv miljøterapi.

Chili og is som afledningsmetode
En meget håndgribelig metode, som B204 har stor succes med, er at anvende chili og is til at stoppe patienternes selvskadende adfærd uden fastholdelse eller fiksering:

- Hvis du spiser chili eller får en isterning i hånden eller i munden, kan du faktisk ikke koncentrere dig om andet. Vi ved det, for vi har testet det på os selv! fortæller Camilla Glerup.

- Det virker meget effektivt på patienterne, fordi det afleder tankerne og afsporer adfærden, så vi kan trænge ind til den unge.

Træner hverdagsfunktionerne
En vigtig del af afsnittets tilgang til arbejdet med patienterne er samtidig at opretholde eller ligefrem øge deres funktionsniveau under indlæggelse. Fx motiveres de til selv at vaske tøj, dække bord, vande blomster m.m.

- Vi lærer dem at gøre tingene selv for at træne dem til at kunne fungere i en almindelig hverdag med forskellige opgaver, de selv kan melde sig til, fortæller sygeplejerske Christina Hyldgård.  

Afsnittet arbejder desuden med et belønningssystem, der går ud på, at de unge kan optjene stjerner, som udløser en særlig belønning alt efter den unges interesser, fx et besøg på en rideskole eller en café- eller biograftur. Stjernerne gives, hvis den unge udviser ikke-selvskadende adfærd eller kan bremses i den selvskadende adfærd og tage imod behandling, samt fx når den unge tager en tur på cyklen i afsnittes motionsrum.

Overskud til flere aktiviteter
I og med de daglige fastholdelsesepisoder er reduceret så markant, har personalet fået både tid og langt større overskud til at foretage sig flere aktiviteter med patienterne. Der er nu rum til at spille, lave kreative sysler og boldspil, bage og sågar tage på ture indimellem.

- Kulturen i afsnittet har ændret sig på den måde, at vi tør kaste os ud i mange flere ting med patienterne. Ved at afprøve ting og ikke give op, har vi erfaret, at ting, vi ikke troede var mulige, rent faktisk godt kan lykkes. Og lykkes de ikke første gang, prøver vi igen en anden dag, siger Christina Hyldgård.

Personalet hopper selv i træningstøjet og giver den gas, når der er 'åben motion' fire gange ugentligt i afsnittets nyetablerede træningsrum. Ifølge Camilla Gleerup og Christina Hyldgård er det afgørende, at patienterne oplever engagement fra personalet. - Så kommer de nemlig snigende og vil være med, fortæller de. Foto: Ida Maria Steensborg

- Vi opgiver fx ikke at gennemføre en patientaktivitet, bare fordi den ikke lige fungerer for patienten den ene dag. For det kan sagtens blive en succesoplevelse en anden dag. Det er legalt at prøve idéer af, og vi ser det ikke længere som et nederlag, hvis noget viser sig ikke at virke.

Større tilstedeværelse i miljøet
Noget andet, der har ændret sig hos B204 er, at medarbejderne er meget mere synlige i miljøet – også når patienterne er på deres stuer:

- De unge ved, at vi er altid tilstede og tilgængelige. Vi sidder ude i miljøet og snakker og spiller måske spil. Det giver dem lyst til at komme ud og være med og skaber en helt anden positiv og hyggelig stemning i afsnittet, siger Camilla Gleerup. ​

- Det handler ikke blot om, at vi ønsker at aktivere de unge og få dem i snak, men også om at vise, at vi vil dem og altid er der for dem. 

​​

'Tour de Sjælland'

– motion med et fælles mål

For at motivere de unge i B204 til at motionere fandt social og sundhedsassistent Charlotte Korsgaard på at give dem et fælles mål om at skulle enten cykle, gå eller løbe fra Glostrup til Sjællands Odde.

Ruten er tegnet ind på et kort og hængt op i motionsrummet, så de unge hele tiden kan følge med i, hvor langt de er nået. Der er delmål undervejs, som udløser is. Og når hele ruten er gennemført, får hver af de unge et diplom, en drikkedunk og en medalje.

- Det er en fælles aktivitet, hvor alle kan være med og blive en del af succesen. For selv de, der blot har gået en enkelt kilometer, har været med i processen og bidraget til at nå målet, fortæller Charlotte Korsgaard.

Som en lille krølle på historien har de unge udfordret Charlotte Korsgaard til cykle turen rigtigt og dokumentere med billeder undervejs. Den udfordring har hun selvfølgelig taget op og træner i øjeblikket til turen.  ​
- Motionen afleder de unges dårlige tanker og giver dem glæde. Det er noget, de kan være fælles om og noget fast at tage sig til under indlæggelsen, fortæller Charlotte Korsgaard. Foto: Ida Maria Steensborg
Redaktør