Fysisk aktivitet jager vrangforestillingerne bort

​​Psykiatrien arbejder målrettet med motion som en del af behandlingen. Da Pernille var indlagt på intensivt afsnit 809 på Psykiatrisk Center Hvidovre hjalp motion og træning hende i høj grad til at få det bedre. ​

Dans og fysisk aktivitet skaber et ligeværdigt rum ​mellem patienter og personale. Foto: Marie Barse

Styrketræning, dans, yoga, bevægelse og afspænding og løb. Pernille deltog i alle de aktiviteter hun kunne komme til, sidst hun var indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovres intensive afsnit 809.

- Jeg har været indlagt en del gange, og jeg ved bare, at det virker med motion. Det er, som om det hele damper lidt af, når jeg begynder at bevæge mig. Jeg bliver mig selv igen. Og så er det dejligt bagefter, fordi man ved, at man har udrettet noget, forklarer hun.

Derfor er hun også rigtig glad for, at de intensive afsnit på PC Hvidovre har så mange tilbud om forskellige aktiviteter.

Aktivitet tænkes med i behandlingen
Siden oktober 2014 har de intensive afsnit på PC Hvidovre haft øget fokus på fysisk aktivitet i form af både styrketræning, dans, yoga, cykling, løb, afspænding og kropsbevidsthedstræning/BAT. Ligesom andre centre og afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der nu langt mere målrettet med motion som en del af behandlingen.

- Når en patient har været her nogle dage, så går vi ind og taler med vedkommende, om hvordan de har det med deres krop, og hvordan deres sygdom evt. påvirker dem også kropsligt, fortæller ledende fysioterapeut, Vibeke Tauber.

Patienten bliver præsenteret for afsnittets aktivitetsmuligheder og taler med fysioterapeuterne og ergoterapeuterne om, hvilke aktiviteter han/hun kunne have lyst til at deltage i.

De intensive afsnit har desuden en fast aktivitetsperson, som er på afsnittet fra kl. 10-18. Aktivitetspersonen sørger for at orientere patienterne om, hvilke aktiviteter der er på afsnittet og motiverer så mange som muligt til at deltage.

Manden bagved forsvandt
Sidst Pernille var indlagt var der især en dag, hvor hun havde det rigtig skidt.

- Jeg havde det som om, der stod en mand bagved mig hele tiden. Det var rigtig slemt. Men så gik jeg ind i træningsrummet og satte mig i romaskinen, og efterhånden forsvandt det og var væk hele aftenen ind til næste dag, fortæller hun.

Selv om Pernille havde det rigtig skidt den dag, fik hun alligevel kæmpet sig i gang med træningen. Fordi hun ved, at det virker. Pernille er især glad for at løbe. Så sidst hun var indlagt på det intensive afsnit, fik hun faktisk lov til at tage med til et 10 km. kvindeløb.

- Det er fedt at være med i sådan et løb. Det er fedt, når der er nogen, der hepper på en.

Hun fremhæver, at det for hende er vigtigt, at motion og fysisk aktivitet er sjovt og lystbetonet.

- Det må ikke være for konkurrencebetonet. Det skal være okay, at man måske er dårlig til det, siger hun.

Voldsomt at mærke kroppen igen
En del af de patienter, som bliver indlagt på det intensive afsnit, har ofte ikke passet særligt godt på deres krop op til indlæggelsen.

- Mange har isoleret sig og ligget i sengen længe, og er slet ikke vant til at mærke kroppen. Og så kan det godt føles voldsomt at begyndte at bruge sin krop igen, fortæller Vibeke Tauber.

Fysioterapeuterne vil altid tale grundigt med den enkelte patient for at finde frem til den skjulte bevægeglæde, som ligger gemt i os alle. De vil forsøge at finde frem til aktiviteter, som patienten har holdt af at dyrke tidligere og med udgangspunkt i det finde en aktivitet, som patienten synes om.

Pernille har normalt ikke problemer med at finde sin naturlige bevægeglæde, men hun kan godt genkende, at man kan have det så dårligt, at motion bliver uoverskuelig.

Før de intensive afsnit indførte tilbuddet om de mange forskellige typer af aktiviteter, kunne en indlæggelse godt være ret kedelig, fortæller Pernille. Og det var måske sværere at komme i gang med gøre noget.

- Denne gang var der så mange typer af tilbud, at jeg faktisk måtte sige nej til noget af det. Jeg synes det er rigtig godt, at de har fået denne her aktivitetsperson, som sætter gang i aktiviteter, fortæller hun.

Prøv det af – det virker
Pernille råd til andre vil klart være at prøve at deltage i nogen af aktiviteterne.

- Prøv at tænke sådan her på det: Hvis du ikke får det værre af det, så prøv det. Jeg ved, at jeg i hvert fald ikke får det dårligere, og så kan jeg jo lige så godt lave noget aktivt, mens jeg har det skidt i stedet for bare at sidde på en stol og have det dårligt. Og ofte får jeg det bedre, påpeger hun.

Derudover er personalet der selvfølgelig også til at støtte en i at komme i gang. Om det så bare er at gå en tur sammen med en af fysioterapeuterne.

Et vigtigt mål for Pernille er at lære at bruge motionen forebyggende. Så hun kan undgå at få det så dårligt, at hun skal indlægges.

- Jeg er ikke nået dertil endnu. For jeg når altid at få det så dårligt, at jeg ikke selv kan se, at motion måske kan hjælpe, forklarer hun.​

Pernille var faktisk begyndt at træne op til at løbe halvmarathon (21 km) under sin sidste indlæggelse. Men hun kan ikke nå at træne op til løbet, så hun nøjes med at løbe 10 km.

Redaktør