Når tillid og trivsel går hånd i hånd

​På det lukkede sengeafsnit, R2, på Psykiatrisk Center Sct. Hans har man arbejdet systematisk med temaet tillid for at forbedre trivslen i hverdagen blandt medarbejderne. Her har brugen af action cards været en god måde at kickstarte en konstruktiv dialog, fortæller afdelingssygeplejerske Tilmize Aydemir.

Vent...

​å det lukkede sengeafsnit, R2, på Psykiatrisk Center Sct. Hans skal mange forskellige medarbejdere med hver deres faglighed samarbejde om patienterne. Social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, sygeplejersker, psykologer og overlæger skal i fællesskab sikre en god og konstruktiv patientbehandling. Alle bidrager med noget forskelligt i behandlingen af patienter. Men den tværfaglige konstellation har da også udfordret medarbejdere og dermed arbejdsmiljøet på R2.

- Det har en stor betydning for vores trivsel, at vi er opmærksomme på hinanden og har tillid til det, vi hver især gør. Det handler om at kunne forstå, hvorfor jeg med min faglighed handler på den måde, jeg gør, og at du med din faglighed handler på den måde, du gør, over for en patient. Når vi ikke forstår hinandens bevægegrundlag, lytter til hinanden og har tillid til hinanden, kan der opstå frustration i hverdagen og blive brugt en masse tid på at diskutere, fortæller afdelingssygeplejersker Tilmize Aydemir fra PC Sct. Hans.

Hvordan kan vi tale sammen om problemerne?

At arbejde systematisk med temaet tillid blev en nødvendighed for medarbejdere og ledere på R2. Der var nemlig opstået en mindre, omend grundlæggende, irritation over for hinanden og en undren over hinandens måder at handle på. Det skabte mistillid, og noget måtte ændres.

- Først måtte vi skabe rammerne og et trygt rum for at kunne tale med hinanden om de udfordringer, vi oplevede. Det første, vi gjorde, var at starte en undersøgelse af hvor stort et problem, der var tale om. Det gjorde vi ved, at man efter hver vagt skulle angive, om det havde været en grøn, gul eller rød vagt ud fra ens oplevelse af vagten som god eller dårlig. Efterfølgende kunne vi på forbedringsmøderne så spørge ind til, hvad det var, der havde gjort dagen grøn, gul eller og rød. På den måde fik vi taget hul på snakken om, hvad der lå til grund for problemerne, og det har også været med til at give en bedre forståelse for hinanden, fortæller Tilmize og fortsætter:

- Vi kunne også se, at der var nogle ”temaer”, som problemerne kredsede om, og at det derfor hurtigt blev de samme spørgsmål, vi stillede på forbedringsmøderne. Ud fra det og for at holde dialogen ved lige, besluttede vi at lave en standard på det i form af et action card, som egentlig indeholdt de spørgsmål, vi tog op på møderne. Tanken var så, at alle medarbejdere, der var på vagt sammen, i fællesskab skulle drøfte spørgsmålene i løbet af vagten.



Når trivselsarbejdet bliver hverdag

I dag gennemgås action cardet som en fast del af hver vagt. Det sker lige efter frokost og lige efter aftensmad, hvor der er mest ro for medarbejderne til at gennemgå spørgsmålene. Ved at bruge action cardet som afsæt for en dialog om hinandens oplevelser skabes der et helhedsbillede af, hvad der er sket i løbet af vagten, og hvordan situationen er med patienterne. På den måde bliver det samtidig nemmere at ”overlevere vagten” til det næste hold og skabe et indblik i og en forståelse for, hvad der er gået forud deres vagt. Eventuelle udfordringer, der ikke kan håndteres i løbet af en vagt, tages op på et personalemøde, så udfordringerne bliver bragt ind i et større forum, og så alle medarbejdere får kendskab til hvilke forbedringsforslag, der arbejdes med.

Ifølge Tilmize underbygger action cardet det daglige trivselsarbejde:

- Det er vigtigt for os, at vi ikke kun forholder os til trivselsarbejdet hver tredje måned i forbindelse med de løbende trivselsmålinger, men at det er en integreret del af hverdagen, så vi på den måde kan tage tingene i opløbet. Der er jo også en god sammenhæng mellem de spørgsmål, der fremgår af action cardet og de spørgsmål, vi skal svare på i forbindelses med trivselsmålingen og på den måde en sammenhæng mellem det, vi måler os på trivselsmæssigt, slutter Tilmize.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor