Netværksmødet: Borgerens behov i centrum

​Mange borgere med psykisk sygdom med kontakt til både region og kommune oplever, at det kan være svært at få overblik over, hvem der hjælper med hvad. Med netværksmødet bliver det en fælles indsats mellem psykiatri og kommunale tilbud at sikre den bedst mulige behandling for borgeren.  

Vent...

Som borger med en psykisk sygdom og med den ene fod placeret i regionen og den anden i kommunen møder man ofte mange, forskellige fagpersoner på sin vej. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvem der kan hjælpe med hvad, hvornår det sker, eller hvordan der koordineres på tværs af psykiatri og kommunale tilbud. Via netværksmøder bliver det tydeligt over for både borgeren og de fagprofessionelle, hvilken hjælp borgeren har behov for, og hvordan hjælpen kan koordineres bedst muligt.

Hvordan holder man egentlig et netværksmøde? 

Det er spørgsmål, som mange medarbejdere i både behandlingspsykiatrien og kommunale enheder stiller.

Til et netværksmøde deltager der altid en repræsentant fra kommunen og en repræsentant fra regionen – og selvfølgelig borgeren selv hvis han/hun har mulighed for det. Pårørende kan også deltage, hvis borgeren ønsker dette.

På et netværksmøde drøftes borgerens aktuelle behov for fx støtte eller hjælp i hverdagen, og der planlægges et forløb for borgeren på baggrund af den fælles drøftelse. Netværksmødet er derfor et centralt arbejdsredskab, der skal sikre, at mennesker med psykisk sygdom får den bedst mulige behandling på tværs af region og kommune.

Eksempler på et netværksmøde

I projektet "Fra dobbeltarbejde til en enkelthed for borgere med psykisk sygdom" har otte Vestegnskommuner og Psykiatrisk Center Glostrup arbejdet sammen om, hvordan region og kommune i fællesskab kan sikre, at flere borgere oplever en sammenhængende indsats på tværs. Gennem samarbejdet er der udarbejdet to korte film, som forklarer, hvad et netværksmøde er, og hvordan man holder et netværksmøde.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor