Nyt forskningsprojekt: Kan nogle patienter med skizofreni klare sig uden medicin?

​Er det muligt at stoppe med antipsykotisk medicin, når psykosen er gået væk? Det skal et nyt forskningsprojekt ledet af professor i Region Hovedstadens Psykiatri, Merete Nordentoft, undersøge. Projektet har fået 9,6 millioner kroner af Trygfonden.​

Antipsykotisk medicin bruges til at behandle mange patienter med skizofreni, som uden medicinen vil leve i en verden af vrangforestillinger, angst og hallucinationer.

Desværre er antipsykotisk medicin kendt for at have mange usunde bivirkninger som træthed, uro i kroppen, manglende motivation og ikke mindst at man tager på og derfor risikerer at få sukkersyge og hjertekarsygdomme.

Derfor vil mange patienter gerne ned i medicindosis eller helt ud af medicinen, når psykosen er gået væk. Om det kan lade sig gøre skal et nyt forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri nu undersøge.

- Vi møder tit et ønske om, at kunne klare sig uden medicin, og det er jo heller ikke gratis at blive ved med at tage medicin. Nogle bivirkninger er meget generende og usunde. Samtidig er der noget forskning, der tyder på, at det at være fri for antipsykotisk medicin kan gøre, at man kommer til at fungere bedre, siger Merete Nordentoft.

Læs mere: Professor Merete Nordentoft

Forskningsprojektet, som har fået 9,6 millioner af Trygfonden, skal de næste seks år følge 250 patienter under 35 år med skizofreni. Alle har haft en psykose og er i stabil behandling med antipsykotisk medicin.

Den ene halvdel af patienterne vil følge standardbehandlingen, mens den anden halvdel skal trappe ned i dosis og eventuelt helt ud af medicinen.

Stop for medicin øger risiko for ny psykose
Forskningsprojektet laves i et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien i Region Midtjylland, Københavns Universitet og Århus Universitet og en gruppe hollandske forskere.

De danske forskere skal forsøge at kopiere et hollandsk studie fra 2013. Det viste, at skizofrenipatienter, som trappede ned i dosis eller stoppede helt med antipsykotisk medicin, klarede sig bedre syv år senere end de patienter, som fortsatte med høj medicindosis.

- Flere tidligere forsøg har ellers været negative, så det så trist ud, fordi størstedelen af dem, der stoppede med medicin, blev psykotiske igen. Studiet fra 2013 åbner op for, at det giver mening at forske videre i det, siger Merete Nordentoft.

Størstedelen af den forskning, der har været i ned- og udtrapning af antipsykotisk medicin har ellers vist, at ens risiko for at blive psykotisk igen bliver meget større, når man stopper med medicinen.

Til gengæld viser erfaringer med yngre skizofrenipatienter, som har haft et OPUS forløb i Region Hovedstaden, at omkring 30 procent kan klare sig uden medicin i løbet af en 10-årig periode.

Læs mere: OPUS i Region H​

Det danske forskningsprojekt skal ud over at undersøge, om det overhovedet er forsvarligt at trappe ud af medicinen, også undersøge om det er muligt at forudse, hvem der kan trappe ud.

- Hvis vi kan vise, at man kan trappe folk ud på en sikker måde, så vil det være rigtig godt. Endnu bedre vil det være, hvis vi oveni kan sige noget om, hvem det er, vi lykkes med at trappe ud. Så vi kan få en fornemmelse af ude i den kliniske virkelighed, hvem vi kan og ikke kan trappe ud, siger 1.reservelæge og seniorforsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn H. Ebdrup.

Han er en del af det nye forskningsprojekt.

Forstyrrelse i signalstoffer
En psykose starter formentlig på grund af forskellige forstyrrelser i hjernens signalstoffer. Man ved for eksempel at kroppens belønningssystem, dopaminsystemet, er ude af balance hos patienter med skizofreni og psykose.

Hos raske mennesker øges udskillelsen og optagelsen af dopamin i hjernen, når vi gør noget rart for eksempel har sex eller spiser noget god mad.

Hos mennesker med skizofreni sætter dopaminsystemet tilsyneladende i gang mere tilfældigt. Det betyder, at man oplever belønning på helt vilkårlige tidspunkter, forklarer Bjørn H. Ebdrup.

- Du kan for eksempel gå i 7-Eleven. Af en eller anden grund aktiveres dopaminsystemet ofte, når du er går 7-Eleven. Dopaminfrigivelsen gør, at oplevelsen af 7-Eleven føles særlig vigtig og betydningsfuld for dig, fortæller han.

En psykose ødelægger virkelighedssansen
Det kan være optakten til en psykose. Du begynder at lægge mærke til detaljer i omgivelserne, som kan forklare dig, hvorfor netop turen til 7-eleven er så vigtig.

På den måde opdager du pludselig, at 7-eleven ekspedienten altid taler i telefon, når du kommer ind, at folk omkring dig i butikken kigger mærkeligt på dig, og at en bestemt bil altid er parkeret i nærheden af butikken. Du begynder at blive bange for andre mennesker.

Din evne til at skelne fantasi fra virkelighed nedbrydes efterhånden, og så har du en psykose.

Antipsykotisk medicin virker ved at blokere de modtagere i hjernen, som optager dopaminen. Så du ikke påvirkes af den tilfældige dopaminfrigivelse. Problemet er, at hvis man får for meget medicin, så vil der blive slukket helt for ens belønningssystem, og alt vil virke ligegyldigt.

- Det handler om at finde den lavest mulige dosis medicin, der fjerner psykosen og har færrest mulige bivirkninger, siger Bjørn H. Ebdrup.

Langsom nedtrapning
Han forklarer desuden, at tidligere forskning tyder på, at medicinen måske gør hjernen mere følsom over for ubalancen i dopaminsystemet. Fordi blokeringen af dopaminmodtagerne får hjernen til at lave flere modtagere.

Fjerner man medicinen pludseligt kan ens risiko for at få en ny psykose derfor muligvis være større, end før man fik medicin.

Derfor skal patienterne i det nye forskningsprojekt følges meget tæt og trappes langsomt ned i medicindosis.

Hver tredje måned vil man skrue 25 procent ned for medicinen, og hver gang skal man tale med sin læge. Derudover vil patienterne tale med deres kontaktperson hver uge.

- Her taler man om advarselssignaler og tegn på tilbagefald. Det kan både være egentlige psykotiske symptomer for eksempel paranoia, hvor man begynder at tro, at ens venner er imod en, eller at man begynder at høre og se ting. Det kan også være mindre ting for eksempel manglende søvn, flere bekymringer og dårligere koncentration, siger Merete Nordentoft.

Forskerne begynder at inkludere patienter i projektet fra maj 2016. Patienterne er under 35 år og en del af et OPUS-forløb i enten Region Hovedstadens Psykiatri eller Psykiatrien i Region Midtjylland.

Projektet skal køre til 2021, men forskerne vil søge om penge, til at følge patienterne endnu længere.

De er desuden ved at søge om penge til at udvide forskningsprojektet, så de også kan undersøge hjernen hos de patienter, som trapper ned i dosis eller ud af medicinen og sammenligne den med hjernen hos de patienter, som får standardbehandling. For på den måde at se, om medicinering påvirker hjernen.​

Redaktør