På jagt efter årsagerne til psykisk sygdom

Hvorfor bliver vi syge? Det er det helt centrale spørgsmål på Institut for Biologisk Medicin, hvor forskerne håber at kunne bidrage til et paradigmeskifte i behandlingen af psykiatrisk sygdom.

​ 

Psykisk sygdom koster hvert år samfundet enorme summer til udredning, behandling og ikke mindst i form af tabt arbejdsfortjeneste. Det medfører store gener og ødelæggende omkostninger for den enkelte patient og de pårørende. Men paradoksalt nok eksisterer der kun ganske minimal viden om de bagvedliggende årsager til psykisk sygdom.

Af samme årsag sættes der i dag primært ind med symptombehandling. Men på Psykiatrisk Center Sct. Hans arbejder man intenst på at tage det næste skridt: At finde frem til de forandringer og mekanismer i hjernen, der forårsager svær psykisk sygdom. Håbet er, at det kan medføre et nyt behandlingsparadigme, hvor man fokuserer på årsagerne til sygdom i stedet for sygdommens udtryk.

Mere præcis gruppering af patienter
På Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans og Københavns Universitet arbejder forskerne med en række projekter, der fokuserer på hvordan forskelle i arvematerialet mennesker imellem over tid påvirker kroppens celler og giver følsomhed for psykisk sygdom.

- Helt overordnet er vores målsætning at stratificere eller inddele patienterne på en bedre måde end den gruppering, som diagnoser fører til. Målet er at identificere grupper af patienter, som er mere ensartede mht. årsager, sygdomsforløb og effekt af behandling end den store gruppe, der består af en given diagnosegruppe. Diagnoserne er nemlig voldsomt upræcise redskaber, som grupperer personer uden at det egentlig afspejler en underliggende ensartethed i hverken bagvedliggende årsager eller sygdommens udvikling over tid, forklarer professor Thomas Werge.

Et skridt mod forebyggelse
Werge og hans kolleger arbejder på at kunne inddele patienterne i mere homogene grupper, for at man i sidste ende bliver i stand til at behandle det enkelte menneske meget mere præcis og effektivt end tilfældet er i dag. Forskerne søger efter genetiske, biologiske eller miljømæssige årsagsforhold, som kan forklare sygdomsforekomst. Og de undersøger de patologiske processer, som disse årsager sætter i gang, og som afgør, hvorfor går det langt bedre for nogle patienter end for andre.​

- Vi arbejder blandt andet på at finde kritiske perioder i et sygdomsforløb. Altså tidspunkter i livet, hvor den enkelte patient er mest sårbar overfor udefrakommende påvirkninger. Målet er at finde sårbare tidspunkter, hvor medicinske eller adfærdsmæssige tilpasninger vil beskytte mod udvikling af regulær sygdom. Det åbner på sigt op for, at det er muligt helt at undgå at blive syg, og aktivt arbejde hen mod ikke at blive syg, selvom man har en ekstrem højrisikoprofil, forklarer Thomas Werge.

Precision Medicine
Fællesnævneren for mange af de forskellige forskningsprojekter på instituttet er, at de sigter mod at kunne påvise psykiatrisk sygdom så tidligt som muligt, eller endnu bedre, at kunne bestemme det enkelte menneskets risiko for at blive syg, potentielt set allerede ved fødslen. Samtidig arbejder forskerne hen mod at kunne inddele patienterne i mere afgrænsede sygdomsgrupper, hvor man bedre er i stand til at kunne behandle den enkelte bedre, tidligere og mere præcist.

- I somatikken er man kommet langt længere med det, tænk blot på kardiologien hvor man fx opdeler personer i risikogrupper for blodprop og hastigt er på vej mod det, man på engelsk kalder Precision Medicine. Men også i psykiatrien har det en stor fremtid for sig. Vi har netop fået en stor EU-bevilling som del af et europæisk forskernetværk, bestående af 15 forskergrupper, til et såkaldt N=1-studie. Det vil sige, at vi skal finde én patient og udvikle den helt præcise medicinering til dette ene menneskes unikke sygdomsudtryk.

- Det er naturligvis at tage denne tankemåde til det ekstreme, men overordnet set er jeg ikke i tvivl om, at det er i den retning, udviklingen går: Vi skal personalisere eller skræddersy behandlingen i erkendelsen af, at psykiatrisk sygdom er uhyre komplekse systembiologiske lidelser. Og for at komme dertil skal vi se på hele systemet frem for de enkelte mekanismer, som man gør i dag, slutter Thomas Werge.


Professor Thomas Werge fra PC Sct. Hans forsker i det helt centra​le spørgsmål: Hvorfor bliver vi overhovedet syge? På sigt kan det åbne en helt ny front i den psykiatriske behandling og føre til, at man helt kan forebygge sygdom.
Redaktør