På vej mod den ultimativt skræddersyede behandling

​Institut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans er den danske part i et stort europæisk forskningsprojekt, hvor man i løbet af fem års intens forskning håber at kunne designe den ultimativt skræddersyede behandling af bare én enkelt specifik patient.​​

​Fot​o: Colourbox

EU har netop afsat 6 millioner euro til et femårigt forskningsprojekt, som omfatter 15 europæiske forskergrupper, 6 virksomheder og 1 patientforening. Den slags tværeuropæiske projekter ser med jævne mellemrum dagens lys, det specielle i dette tilfælde er målsætningen med projektet. Nemlig at finde den bedst tænkelige behandling til lige præcis én psykisk syg person.

Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans er en af de 15 involverede grupper og faktisk den gruppe, som har teten i projektet fra start, forklarer professor Thomas Werge.

- I samarbejde med Hvidovre Hospital, Skejby, Rigshospitalet og Lundbeck har vi i de sidste fem år arbejdet på et projekt, som i realiteten bliver et forarbejde til det aktuelle projekt. Det giver det store europæiske projekt et vist momentum fra begyndelsen, og vi bliver derfor de første, som går i gang og skal levere til den samlede proces.

Fuldkommen individualiseret behandling
Ambitionen med det aktuelle EU-projekt er, at man til slut kan udvælge én enkelt person, hvis sygdomsmekanismer forskerne kender så godt, at de kan starte en fuldkommen individualiseret behandling op.

Forud for denne udvælgelse går en omfattende arbejdsindsats, hvor netop sygdomsmekanismer hos en række patienter skal beskrives. Det sker ved, at forskerne i dyremodeller og i nerveceller udviklet fra patienters stamceller genskaber de basale forstyrrelser i hjernens biologiske processer, som findes hos patienter. Det vil give mulighed for at søge efter præcis de kemiske forbindelser og eksisterende lægemidler, som kan påvirke de processer, der er ændret hos den enkelte patient.

I arbejdet med at udvælge slutpatienten i projektet vil der altså blive inkluderet mange patienter. Og det er endnu umuligt at sige noget om, hvor den ene patient, som forskerne forhåbentlig ender med at sætte i behandling, vil komme fra. Thomas Werge formoder, at patienten vil lide af skizofreni eller psykotisk sygdom, men heller ikke det kan han sige med sikkerhed på forhånd.

Behandling med eksisterende medicin
- Praktisk talt al genetisk forskning viser, at de genetiske risikovarianter aldrig er specifikke for én diagnose. Det afspejler hvad vi godt vidste, at al psykisk sygdom disponerer for næsten al psykisk sygdom. Dette gælder også på molekylært niveau, så det er for tidligt at lægge sig fast på en given diagnose for dette projekt, siger Thomas Werge.

Èn ting ligger dog helt fast: Den behandling, som afslutningsvis sættes i gang, kommer til at basere sig på eksisterende lægemidler. For selvom projektet kun knap er startet op, og selvom det skal løbe i fem år og involvere adskillige forskningsmiljøer på tværs af kontinentet, så er det ikke muligt at udvikle helt nye lægemidler på bare fem år. I stedet håber man på at kunne tage godkendte lægemidler, som er udviklet til andre typer behandling og anvende dem på slutpatienten. Det man kalder repositioning.

Tager forskelligheden alvorligt
Det kan virke voldsomt at bruge 6 millioner euro på at udvikle en behandling til bare én person. Men i realiteten er det ikke behandlingen af slutpatienten, som er afgørende. Det er i stedet den viden om de basale biologiske processer og den behandling, der skal til for at korrigere for de helt specifikke forstyrrelser, som oparbejdes.

- Det er et konceptuelt spændende projekt. Mennesker er forskellige, og med dette projekt tager vi denne forskellighed meget alvorligt. Vi forsøger at finde den ultimativ skræddersyet behandling til en enkelt patient på baggrund af én eller nogle ganske få molekylære forandringer. Men hvis vi lærer denne ene persons biologiske forstyrrelse at kende i detaljen, så er vores forhåbning, at vi også bliver i stand til at finde andre mennesker med samme biologiske forstyrrelser og dermed hjælpe en større gruppe patienter. Altså at sygdomsprocesserne hos den enkelte afspejles hos flere, slutter Thomas Werge.

Redaktør