På vej mod ny behandling af alkoholmisbrugere

​På Psykiatrisk Center København starter et videnskabeligt forsøg med et præparat, som sandsynligvis kan mindske trangen til alkohol. Det kan anvise en helt ny vej i behandlingen af alkoholisme.

​Fot​o: Colourbox

Rigtig mange danskere, op mod hver tiende voksne, drikker for meget i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Det er ikke ensbetydende med, at deres forbrug udgør en akut sundhedsrisiko, men et overforbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle egentlig alkoholmisbrug og -afhængighed. Og trods årelang opmærksomhed, utallige kampagner og andre forebyggelsesindsatser er alkoholafhængighed stadig et stort samfundsmæssigt problem, siger professor Anders Fink-Jensen fra Psykiatrisk Center København.

- Først og fremmest har alkoholafhængighed store personlige omkostninger for den enkelte. Men det rammer også familien, det rammer socialt  og det koster samfundet dyrt. Den dag i dag er lidelsen både underdiagnosticeret og underbehandlet herhjemme, siger Anders Fink-Jensen.

Sammen med kolleger fra flere medicinske specialer og samarbejdspartnere fra Københavns Kommune har han netop startet et nyt projekt, hvor han tester et eksisterende præparat, som i dag anvendes til behandling af diabetespatienter, på alkoholmisbrugere. 

Præparatet hedder exenatis og har samme virkningsmekanisme som hormonet Glucagoen like Peptide-1 (GLP-1). Det regulerer blandt andet blodsukker og appetit, men Anders Fink-Jensen har en formodning om, at det også kan anvendes i alkoholbehandling.

En ny og forebyggende virkningsmekanisme
- Vi har lavet nogle forstudier med mus, som tyder på, at dette hormon også kan regulere trangen til alkohol. At man simpelthen får lyst til at drikke mindre, hvis man tager præparatet. Samme effekt har endokrinologerne, der behandler folk med diabetes, også iagttaget. Deres patienter drikker mindre. Denne effekt vil vi nu forsøge at føre bevis for, forklarer han.

GLP-1 analogen har altså en helt anderledes virkningsmekanisme end andre kendte alkoholbehandlinger, som fx antabus, der er det klart mest anvendte præparat i Danmark mod alkoholafhængighed. Hvor GLP-1 formodes at sænke trangen til at drikke alkohol og dermed have en forebyggende effekt, giver antabus voldsomt fysisk ubehag, hvis man indtager alkohol sammen med det.

- Der findes flere hundrede kendte stoffer, som har vist effekt på alkoholindtagelse i mus og rotter. Men når vi tester lige præcis denne type, hænger det sammen med, at der allerede er udviklet og godkendt et lægemiddel – bare til en anden sygdom. Derfor vil der være meget kort vej til klinisk anvendelse, hvis vores undersøgelse påviser en tilstrækkelig effekt på alkoholafhængighed, siger Anders Fink-Jensen.

I forsøget skal de deltagende patienterne injicere sig selv med præparatet en gang om ugen med en lille pen, som man kender det fra diabetesbehandling. Projektet fokuserer på voksne patienter mellem 18 og 60 år med et kendt alkoholafhængighedssyndrom, men uden abstinenser, som følges i et halvt år. Anders Fink-Jensen regner med, at projektet afsluttes i starten af 2018.

Kort om projektet
Projektet afvikles som et randomiseret forsøg med i alt 114 deltagende patienter. De bliver delt i to grupper, hvor den ene får det aktiv stof (GLP-1 receptoragonisten exenatid (Bydureon©), mens den anden gruppe behandles med placebo. Patienterne tager selv medicinen/placebo via en injektionspen og monitorerer deres alkoholforbrug og -lyst. En undergruppe bliver desuden MR-skannet for at undersøge de neurologiske mekanismer bag alkoholmisbrug. 

I projektet deltager foruden medarbejdere fra Psykiatrisk Center København specialister i bl.a. endokrinologi og neurologi fra Hvidovre Hospital, Gentofte Hospital og Rigshospitalet sammen med medarbejdere fra Københavns Kommunes Center for Misbrugsbehandling og Pleje.​

Professor Anders Fink-Jensen undersøger en helt ny medicinsk vej i kampen mod alkoholafhængighed

​​​
Redaktør