Professor Poul Videbech holdt tiltrædelsesforelæsning om depression

​Invalidering fr​​​a tidligere depressioner spiller en afgørende rolle i udviklingen af ny depression. Det formidlede den nytiltrådte professor i affektive lidelser, Poul Videbech, ved sin tiltrædelsesforelæsning. Han har viet sit liv til at skabe mere viden om hjernen hos depressive i håb om at udvikle bedre behandling.

 Tilskuere til ​Poul Videbechs tiltrædelsesforelæsning

Dybt inde i hjernen, inde bag ved tindingerne sidder to hjerneregioner, som til forveksling ligner en søhest. Disse to søhestelignende områder, spiller en afgørende rolle ved depression. De to hjerneregioner har fået navnet hippocampus, som betyder søhest på latin. Hippocampus sidder i begge sider af hjernen og er en del af det såkaldte limbiske system, som spiller en afgørende rolle i at styre vores hukommelse, vores orienteringsevne og vores følelsesliv.

Nytiltrådt professor i affektive lidelser på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup ved Region Hovestadens Psykiatri, Poul Videbech, har brugt en stor del af sit forskerliv på at forsøge at finde svar på, hvad der sker i netop de to søhesteformede hjerneregioner, når man får en depression.


Læs også: Kendt psykiater skal forske i svær depression i Glostrup


Mere blod strømmer til hippocampus

Poul Videbech har gennem sine omkring 30 år som forsker lavet utallige scanninger af hjerner hos både raske og deprimerede. Derved har han opdaget, at netop hippocampus bliver påvirket både under og efter en depression.

 - Folk, som er akut deprimerede, har øget blodgennemstrømning i højre side af hippocampus, fortæller han.

 Det tyder altså på, at depressionen skaber øget aktivitet i netop den del af hjernen, som styrer hukommelse og følelser. Desuden har hippocampus betydning for regulationen af vores stress-system. Det passer med, at man kan måle for høje koncentration af stress-hormonet cortisol i blodet på mange mennesker med depression.

Depression skader hjernen

Forskerne ved i dag, at hver gang man har en depression, så bliver risikoen for at få endnu en depression større.

 - Den første depression udløses typisk af udefrakommende stressorer (for eksempel en stor sorg eller uoverkommelig stress). Har man haft en depression, så skal der mindre til, at den næste kommer. Man bliver mere følsom over for påvirkninger. Til sidst kommer depressionerne tilsyneladende uden udløsende faktor, forklarer Poul Videbech.

 Det tyder ifølge professoren på, at der sker nogle forandringer i hjernen, som gør én mere følsom over for at udvikle depression. Måske er det cortisolforhøjelsen, som kan skade hjernen.

Hippocampus skrumper


Ved hjælp af hjernescanninger har Poul Videbech og hans forskerkollegaer som nævnt fundet frem til, at blodgennemstrømningen i højre side af hippocampus øges under en depression.

Men efter depressionen er den lille søhesteformede hjerneregion faktisk skrumpet.

 - Det viser, at depression faktisk kan skade hjernen, siger Poul Videbech. Andre har lavet undersøgelser, der viser at behandling kan få hippocampus til at regenerere.

Nedtrykthed er det mindst invaliderende

Depression kan være en stærkt invaliderende sygdom. Og i den forbindelse er følelsen af nedtrykthed faktisk en mindre del af sygdommen.

 - Mennesker med tilbagevendende depressioner får ofte alvorlige kognitive problemer. De får sværere ved planlægning, at agere socialt og at tage beslutninger. Det tyder på, at der også sker nogle forandringer i den præfrontale cortex, siger Poul Videbech.

Den præfrontale cortex er det ret store område af hjernen, som ligger bag ved panden. Den del af hjernen styrer netop planlægning, social interaktion, beslutningstagning og personlighed.

 Det store spørgsmål er, hvad der kommer først; depressionen eller forandringerne i evnen til at tage beslutninger, interagere socialt og planlægge. Det ved forskerne ikke endnu.

Planer for forskning: hvordan ser hjernen ud før depression


Poul Videbech begyndte som professor på Psykiatrisk Center Glostrup 1. maj i år. Han har allerede flere planer for den forskning, han skal bedrive i Region Hovedstadens Psykiatri. Her vil han blandt andet bruge noget af den eksisterende forskning fra Glostrup.

 I 1998 startede forskere fra Glostrup et forskningsprojektet med det formål at undersøge forandringer i hjernen ved skizofreni. En gruppe raske mennesker fik scannet deres hjerner og er siden blevet fulgt af forskerne for at holde øje med, hvem der udviklede skizofreni. Statistisk set vil omkring hver femte af disse mennesker have oplevet en depression i løbet af de snart 20 år, som forskningsprojektet har varet. Poul Videbech har en plan om at bruge hjernescanningerne til at finde frem til, om hjernen ser anderledes ud allerede inden første depression.

Planer for forskning: Hvem har gavn af ECT?

Et andet område professoren vil arbejde videre med er effekten af elektrochok. Elektrochok kan være en god og effektiv behandling af depression for nogle patienter, som får det bedre og ikke oplever tilbagefald af depressionen efterfølgende.

Andre patienter har en god effekt, men også ubehagelige bivirkninger i form af hukommelsesproblemer efter behandlingen. Og så er der en gruppe patienter, som ingen gavn har af behandlingen, men til gengæld oplever mange bivirkninger.

- Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne forudse hvilke patienter, der vil have gavn af behandlingen, og hvem der kun vil få bivirkninger, siger Poul Videbech.

Derfor skal Poul Videbech starte et nyt forskningsprojekt, hvor 60 patienter med depression får lavet en MR-scanning af hjernen før og efter elektrochokbehandlingen.

Derudover skal de scannes igen et halvt år efter behandlingen.

- Forhåbentlig kan vi opdage nogle faktorer i hjernen, som vil kunne forudse, hvilken gavn patienterne har af ECT. Og samtidig vil vi gerne kunne vise, om der sker nogle varige skader på hjernen ved elektrochok. Det er der ikke noget, der tyder på, men alligevel er mange patienter meget bange for netop den behandling, siger Poul Videbech.

Redaktør