Projekt medicinnedtrapning vil udfordre dogmer og afblæse ”skyttegravskrigen” i debatten om medicin

​Den 19. april gik projekt medicinnedtrapning officielt i gang på Psykiatrisk Center Glostrup, og for første gang er det nu muligt at henvise patienter med skizofreni til medicinnedtrappende behandling i Danmark. Interessen for projektet – der løber over de næste tre år – er derfor stor, og det er ambitionerne også. Men det handler ikke kun om at trappe patienterne ned i medicin og få viden om, hvordan de reagerer på det, mener forskningsansvarlig overlæge for projektet, Jimmi Nielsen.

Vent...

​Overlæge Jimmi Nielsen er bl.a. ansvarlig for det forskningsprojekt, der også er en del af projekt medicinnedtrapning. 

​Projekt medicinnedtrapning på Psykiatrisk Center Glostrup er et tre-årigt satspuljeprojekt målrettet patienter med skizofreni, der gerne vil trappe ned eller helt ud af antipsykotisk medicin. Blandt patientorganisationerne – og mange patienter – har der gennem flere år været et ønske om at trappe ned i medicin og fokusere på andre behandlingsformer, og derudover er ned- eller udtrapning af antipsykotisk medicin et område, som man indenfor forskningen ved meget lidt om.


Ønsket fra patienterne og den manglende viden om medicinnedtrapning har været hovedårsagerne til, at Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Glostrup valgte at søge satspuljemidler til projektet. 

- Der har været et dogme i psykiatrien om, at får du en skizofreni-diagnose, så skal du have medicin, siger forskningsansvarlig overlæge for projekt medicinnedtrapning, Jimmi Nielsen.

- Det er vigtigt, at psykiatrien tør udfordre de dogmer der er skabt. De er skabt på nogle erfaringer, men er ikke nødvendigvis godt videnskabeligt underbygget, fortsætter han. Vi ved, at der er nogle der kan klare sig med meget lidt medicin og helt uden efter et stykke tid, siger Jimmi Nielsen. 


Landforeningen for psykisk sundhed, SIND, var repræsenteret som patientorganisation til åbningsreceptionen af projekt medicinnedtrapning den 18. april. Her er det formand for SIND i Hovedstaden regionskreds, Kirsten Elise Hove, der holder tale.


Udover at have en skizofreni-diagnose, så kendetegnes patienterne i projektet ved, at de ikke har været indlagt indenfor de seneste seks måneder. På den måde sikres det, at patienten har en vis grad af stabilitet før vedkommende trappes ned – eller i nogle tilfælde – trappes helt ud af antipsykotisk medicin. Det sidste kriterium er, at patienterne kun må være blevet behandlet med antipsykotisk medicin i to år inden deltagelse i projektet. Og det er vigtigt, at alle kriterierne er opfyldt, fortæller Jimmi Nielsen.

- Det er ikke ufarligt at trappe folk ud af medicin og det er ikke ufarligt at undlade at behandle en psykose. Vi har forsøgt at finde en gylden middelvej, hvor vi stadig synes, at det er lægefagligt forsvarligt. At stoppe med antipsykotisk medicin kan i værste fald føre til vold, selvmordsadfærd og markant reduktion i funktionsniveauet, fastslår Jimmi Nielsen. 

Har lært af studietur til Norge: ”Mere komplekst end vi troede” 

I marts måned var de kommende medarbejdere på projekt medicinnedtrapning på studietur til Norge. Her har alle regioner fået faste bevillinger til medicinnedtrappende afsnit, og så har det været op til det enkelte sygehus om de vil implementere det eller ej. Jimmi Nielsen og resten af medarbejderne fra Glostrup var i Tromsø i Nordnorge, hvor erfaringerne efter et år med medicinnedtrapningen har været gode, men svære at konkludere noget entydigt om. 

- Nogle af patienterne har de kunne trappe ned, andre ikke. Nogle af dem der har haft svært ved at trappe ned, har de måttet trappe op igen, forklarer Jimmi Nielsen.  
 
Mens det er svært at sige noget entydigt om, hvordan de norske patienter har reageret på nedtrapningen, så blev medarbejderne klogere på, hvilken opgave de står overfor. 

- Vi lærte, at det her er langt mere komplekst end vi nok helt havde forestillet os. Personligt havde jeg tænkt, at det handler om at finde dem der kan trappe ned uden at få symptomforværring. Det gør det stadig også, men vi blev meget opmærksomme på, at det også handler om, hvordan patienter håndterer det at leve med symptomer. Det bliver en afvejning af, om man vil have færre symptomer og flere bivirkninger ved medicinen eller den omvendte vej. 

tromsø.jpg

Medarbejderne i projekt medicinnedtrapning var alle med på studieturen til Norge. Gruppen består af to læger, fem sygeplejersker, en psykolog, en fysioterapeut og en ergoterapeut. Der mangler stadig at blive ansat to medarbejdere til projektet. 


I Norge har man også inkluderet patienter med bipolare lidelser og svære personlighedsforstyrrelser. Det har gjort deres målgruppe en del større end den, projektet på Glostrup henvender sig til. Og det er en fordel for det danske projekt, mener Jimmi Nielsen, der i øvrigt peger på, at der endnu ikke er blevet lavet forskning på området i Norge, og man derfor ikke kan inddrage dette i det danske projekt. 

Vil gøre op med ”skyttegravskrigen” i debatten om medicin

Udover at blive klogere på, hvad der sker ved at nedtrappe patienterne i medicin og dermed få viden om, hvilke patienter der kan tåle at blive ned- eller udtrappet, så har Jimmi Nielsen også et andet mål med projektet i Glostrup. Han så gerne, at debatten om medicin i psykiatrien blev mere nuanceret. Fronterne i debatten er nemlig ofte trukket hårdt op. 

- Det har nok været sådan lidt skyttegravskrig, hvor patientorganisationerne har haft et ønske om, at patienter kan gennemleve deres psykose og lære lidt mere om sig selv uden medicin. Og så har der været den anden side, hvor psykiatrien har været mere fastlåst i den biomedicinske tilgang.

Men som så mange andre emner, så er debatten om medicin dog meget mere nuanceret end det sort-hvide syn, som man eksempelvis ofte ser i medierne. 

- Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at vi – fremfor at være i de her skyttegrave – får det lidt mere ind på midten og får nogle flere nuancer i debatten og også tør udfordre os selv på de dogmer og mantraer, vi hver især har, siger Jimmi Nielsen, og forsætter: 

- Jeg tror ikke, at det vigtigste formål med det her projekt er de patienter der kommer igennem projektet. Det er de drøftelser, som projektet vil afføde. Forhåbentlig lykkes det at trappe medicinen ned hos nogle patienter og de vil få et mere tilfredsstillende virke. Men jeg tror ikke man skal undervurdere, at vi møder patienterne og patientorganisationerne i noget, de har ønsket længe. Og måske kan det også gavne resten af psykiatrien, fordi retorikken har været lidt skarp mellem polerne. På den måde kan vi bedre møde hinanden og lade retorikken blive lidt rundere og derved lettere finde et fælles fodslag. 

”Tabletter er billigere end varme hænder” 

En markant forskel mellem Danmark og Norge er ressourcer. Norsk psykiatri har mange flere ressourcer til rådighed, og det betyder, at de har flere muligheder end psykiatrien herhjemme. At etablere faste medicinnedtrappende afsnit, som i Norge, kræver rigtig meget personale pr. patient, eller som Jimmi Nielsen siger:

- Tabletter er billigere end varme hænder.  

De manglende ressourcer er også en af grundene til, at man ikke tidligere har haft forsøg med medicinnedtrapning i Danmark, vurderer Jimmi Nielsen. Projektet i Glostrup er således det første af sin slags i Danmark, og derfor er der også meget læring i projektet. 

- Vejen er ikke asfalteret langt ud i fremtiden. Der er en stor grad af uvished stadig, som vi ikke kender, før vi går i gang og får nogle erfaringer. Derfor vil der komme løbende komme justeringer i projektet i takt med vores erfaringer, siger Jimmi Nielsen, der dog ikke oplever nervøsitet forbundet med projektet blot fordi det er nyt. 

- Jeg synes, at alle er meget reflekterede over emnet og problemstillingen. De er accepterende overfor, at der ikke nødvendigvis er et klart givende svar på mange spørgsmål, men at det er en del af gamet, at der er mange ting vi ikke ved og skal finde løsninger på. 


Åbningsreceptionen afspejlede den store interesse der er for projektet. Her er det en deltager der stiller spørgsmål. 


Når man kaster sig ud i et projekt som dette – og i øvrigt udfordrer det, som Jimmi Nielsen selv kalder et dogme i psykiatrien – så kan man måske forvente, at møde modstand fra ansatte i psykiatrien. Men det har ikke været tilfældet, slutter Jimmi Nielsen.

- Tværtimod så oplever jeg faktisk, at der er meget stor interesse og en indstilling om, at det er nogle sten vi også er nødt til at vende for at få et mere nuanceret syn på medicin. Det handler ikke om, at psykiatrien er enøjet. Det handler om, at det er et komplekst område. Det handler om, at det er svært at vurdere effekt og bivirkninger af medicin.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor